Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3750Visninger
AA

12. 11 December

 

Pams synsvinkel

 

Det føltes fantastisk, at være hjemme igen, eller Louis hjem.... Men det var på en måde, også mit hjem. "Hvad mangler vi mere?" Han smed posen med kartoflerne ned i indkøbsvognen. Som sagt holdt vi julemiddag for alle drengene i aften, så vi skulle have handlet stort ind.. Jeg var stadig meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle invitere Zayn. Jeg havde ikke lyst til, at skulle være uvenner med ham, resten af mit liv.. Men på den anden side, så endte det gang på gang, i et skænderi hver gang han blev inviteret. Jeg kiggede ned på indkøbsedlen, "medister", jeg smilede til ham, og glad smuttede han afsted efter medisteren. Han var så glad for tiden, hvilket automatisk gjorde, at jeg også blev glad. Det var underligt, hvor stor effekt og indflydelse han havde på mig.. Men sådan var det  nu altså. 

 

***

 

"Forhelvede Louis.. Jeg tror sgu, at vi har dræbt den", bedrøvet kiggede jeg ned, på den brændte flæskesteg, og da Louis kom ud i køkkenet, kunne han ikke ladeværd med, at grine. "Det ikke sjovt" beklagede jeg mig, men alligevel var det nu lidt komisk. Problemet var bare, at drengene ville komme om 2 timer, så jeg havde ikke tid til, at købe en ny flæskesteg. Vi havde lavet mad det meste af dagen, for jeg havde en underlig trang til, at alt skulle være perfekt når de kom. For det første savnede jeg dem så meget, men en helt anden ting var, at jeg havde et behov for, at vise jeg havde det helt fint, og ikke havde nogen problemer. "Hvad gør vi nu" mumlede jeg for mig selv, og smed stegen ud, der var sgu ingen, som ville spise den. "Dropper flæskestegen?" Louis lignede en, som havde det meget morsomt, jeg sukkede opgivende af ham.. Vi kunne ikke droppe flæskestegen- det var jo det bedste, ved en julemiddag! "Hey" han tog fat rundt om mig, og begyndte at kilde mig "hvor er dit julehumør?". Jeg vred mig i hans favn, mens jeg skral grinede- jeg tror ikke, at i kan finde nogen på denne jord, som er mere kilden end jeg. "Hold op" grinede jeg, men der var ingen nåde, og han blev ved. Til sidst gav han dog slip på mig, "finder du så julehumøret frem?", lydigt nikkede jeg, og skar en grimasse. Jeg ville gøre alt, hvis jeg kunne slippe for, at blive kildet. 

 

Louis synsvinkel

 

Det var fantastik, at have Pam hjemme igen. Mit humør var fantastisk, og jeg havde besluttet mig for, at hun skulle have den bedste jul nogensinde! Jeg vidste hvor meget julen betød for hende, og indtilvidere havde december ikke været særlig festlig for hendes vedkommende. Det undrede mig stadig, at jeg aldrig havde hørt nogen om hendes familie.. Men dette måtte jeg jo bare spørge ind til en anden dag. I dag skulle alt være godt, og Pam skulle have sig den største velkomst længe. Vi havde diskuteret meget, hvorvidt Zayn skulle med eller ej... Personligt var jeg ikke en stor fan af ideen, da jeg var bange for, hvordan aftnen ville udarte sig, men Pam havde insisteret.. det var jo trods alt hendes aften, og jeg ville gøre alt, for at se smilet på hendes læber. 

 

Pams synsvinkel

 

"Paaaaaaaam!" skreg Niall det sekund, han trådte ind ad døren, og han løftede mig op i det største kram jeg havde fået længe. Jeg havde virkelig savnet Nialls krammer, og jeg havde ellers haft brug for dem.  Niall var i det bedste humør, som jeg havde set ham længe. Han stjal en frikadelle eller to, imens vi ventede på de andre drenge ville ankomme. Louis og ham fjollede rundt, mens de mobbede mig med det ene efter det andet, og det var lige præcis denne stemning, som jeg havde savnet. Louis havde lovet mig, at han ikke ville fortælle de andre drenge, om min ikke eksisterende spise problem.. Generelt havde han lovet mig, at vi slet ikke ville snakke om mig og mine latterlige problemer. Det var det jeg elskede ved Louis, jeg behøvede aldrig, at snakke om noget, som jeg ikke havde lyst til, og han havde altid min ryg, når jeg fejlede. Den næste som ankom var Harry. Han nær studerede mig hurtigt fra top til tå, inden han trak mig ind til den største krammer længe. Han holdt mig lidt tættere ind til sig, end han normalt plejede, og han lignede en, som ikke havde tænkt sig, at give slip forløbligt. Men ligesom de andre drenge, var hans humør fantastisk. Hele dagen havde jeg glædet mig til om aftnen. Jeg havde glædet mig til, at se dem alle sammen igen, men jeg havde egentlig også været lidt nervøs for, hvordan de ville takle situationen, men indtilvidere gik det helt fint. Den næste der kom var Zayn, dette var dog en underlig fornemmelse.. Harry og Zayn hilste knap nok hinanden. Inden i føltes stenen endnu en gang om mit hjerte... Jeg prøvede at undgå hans smukke brune øjne, men de var som magneter mod mine.. Hvor havde jeg dog savnet dette syn. Han gav mig et hurtigt kram, inden han trak sig ud igen... Men jeg ville have ønsket, at han ville holde fast i mig forevigt. Jeg savnede ham helt vildt, og havde egentlig lyst til, at tilgive ham.. Jeg var jo halv uden ham? Men jeg måtte tage mig sammen, og være stærk.. Jeg kunne godt leve uden ham.

Til allersidst kom Liam, hans humør var virkelig underligt! Han holdt hele tiden et øje mod mig, og havde svært ved, at slappe af.. Dette var den reaktion, som jeg havde frygtet. 

 

***

 

Vi sad alle om bordet, da jeg satte maden ind. Drengene -specielt Niall- fulgte fadene med øjne. De lignede nogen, som kunne lide hvad de så, og de tog da også hurtigt fra sig. Niall fik en bekymret rynke i panden, inden han henvendte sig til mig, "Jamen Pam.. Hvor er flæskestegen?". Louis og jeg vekslede hurtigt blikke, inden vi flækkede af grin."Pam havde et lille køkkenuheld" forklarede han sig, med en drillende stemme, og jeg slog til hans arm, han skulle opføre sig pænt. 

Det havde været virkelig hyggeligt, at drengene havde været der, og der havde slet ikke været nogen problemer overhovedet. Det eneste var dog, at Liam irriterede mig grænse løst, men det var jo til at leve med. Jeg rakte Louis en tallerken som han tørrede af, inden jeg greb en ny tallerken og vaskede den af. Da vi næste var færdig med opvasken, tog han noget af vandet, og smed det mod mig, så jeg blev plask våd. Jeg skulede til ham, inden jeg selv gjorde det samme, og hurtigt blev det til en vand krig. Louis tog fat rundt om mig, og løb med mig i favnen ud på badeværelset, inden han holdt mig ind under den kolde bruser. Et hvin forlod mine læber, og jeg begyndte at skral grine.. Ja dette var alt det, som jeg havde savnet..

 

---------------------------------------------------------------------------------------------

Glædelig 11 december!

Jeg har været til zoneterapi i dag, derfor kommer kapitlet lidt sent- men dette er i vel næsten blevet vant til? 

Hvad tror i, at der er med Liam? 

Mange hilsner

-1Dmylove

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...