Broken

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 nov. 2013
  • Opdateret: 7 jun. 2014
  • Status: Igang
Pam er en helt almindelig pige, dog er hun kæreste til Zayn Malik og bedste venner til Louis. Pam cutter, og har prøvet på at tage sit eget liv. Zayn er ude af sig selv, og har en tendens til at drikke sorgerne væk. Og så er der Harry... Håbløs forelsket i hende, og skide sur over Zayns opførsel..

Læsning på eget ansvar! Denne Movella indeholder beskrivelser af cutting, og derfor anbefaler jeg ikke, at i læser den, hvis i har det dårligt med sådan noget.

35Likes
26Kommentarer
3734Visninger
AA

2. 1 December

 

Pams synsvinkel

 

Da jeg vågnede var jeg ret forvirret, mit hoved dunkede utrolig meget, nærmest som om, at det var ved at eksplodere.

Jeg kom til at tænke på i går, hvilket kun fik mig til at slå mig i hovedet.. Jeg kunne kun huske få glimt- men det var mere end nok! Det første glimt, er fra jeg stod på badeværelset, og kørte bladet langs min arm. Jeg havde betragtet bladet lidt, inden jeg pressede ordentligt til.. Det andet blik, var da jeg vågnede om natten, jeg lå op ad Zayn, og han havde bare strøget mig på hovedet og hvisket "it's gonna be alright babe". Da jeg kom i tanker om Zayn, vendte jeg hovedet- han var smuttet igen. 

Jeg rejste mig langsomt fra sengen, og jeg kunne ikke komme mig over, hvad jeg dog havde gjort.. Jeg var utrolig flov over, at Zayn havde set mig på denne måde.. Set mig så svag.. Jeg var flov over at han ikke engang elskede mig nok til, at blive ved mig, når jeg vågnede op, men mest af alt var jeg flov over, at jeg havde fejlet. Jeg ville inderligt gerne væk.. 

Jeg tog mig til hovedet, og fik en stor trang til at kaste op, da jeg rejste mig. Jeg gik langsomt ud mod badeværelset, og jeg havde det som om, at den mindste bevægelse, ville gøre at mit hoved eksploderede.

Da jeg nåede badeværelset kørte episoden fra i går, som en film.. Jeg rystede på hovedet, jeg ville ikke tænke på det.. jeg kunne bare ikke. Mit blik hvilede på spejlet, hvilket ikke var et kønt syn. Mine øjne var røde og hævede, og mascara rester, hang under øjnene. Jeg var utrolig bleg, og mit blonde hår, hang slapt og klæbrigt ned langs mit alt for tykke ansigt.. Det var først nu, at jeg fik øje på bandagen på min arm. Jeg sukkede ved synet, hvorfor havde det ikke lykkes mig? Jeg tog fat i forbindingen og hev den forundret af. Sårene på armen, var hævede og blodige... Jeg tvang mine øjne væk... Fokuser Pam.. fokuser. 

Jeg tog langsomt mit tøj af, og tændte for bruseren. De varme stråler, varmede min kolde krop, og først nu gik det op for mig, at jeg frøs. Jeg stod lidt og stirrede ud i luften, da jeg fik øje på bladet fra igår... Nærmest helt mekanisk rakte jeg ud efter det, og lavede nogle små cut. Jeg ville ikke gøre ende på det denne gang, men bare fjerne smerten fra mit hoved, ned til armen. Jeg stod og betragtede blodet, og stod lænet op ad væggen. Jeg havde lyst til at lave nogle flere cut, men jeg lod dog værd. 

Da jeg var færdig med badet, begyndte jeg på den sædvanlige morgen rutine: børste tænder, redde hår, tage tøj på osv. Bagefter gik jeg stille ud i køkkenet. Jeg havde en ide om, at Zayn ville sidde her ude- spørg mig ikke hvorfor. Skuffelsen bredte sig i min krop... Hvorfor var han her ikke? Betød jeg virkelig så lidt. Jeg havde forventet han ville være her.. Men jeg tog fejl, og dette føltes som et slag i maven. 

Jeg greb hurtigt min telefon og ringede til Louis. 

"Pam!" udbrød han, og lød underligt glad for at høre mig, næsten som om han var lettet? Jeg rystede på hovedet, det var nok bare noget jeg bildte mig ind.. 

"Hej Louis. Vil du ikke komme over, og hente mig?" Jeg prøvede at lyde glad, men var ikke sikker på, hvor godt det gik.. 

"Jo selvfølgelig! I'll be right there!" jeg forventede han ville have spurgt mere ind til, hvorfor han skulle hente mig, men han virkede så forstående.

Jeg lagde på, og greb mine sko og jakke, og gjorde mig klar, til at gå.. Jeg kunne ikke klare tanke om, at være her et minut længere. 

Der gik ikke længe, før Louis kom, og han virkede underligt glad for at se mig. Han havde givet mig et kæmpe kram, og man skulle tro, at han aldrig ville give slip igen. 

 

Louis synsvinkel

 

Da hun havde ringet, havde jeg aldrig været mere lettet. Jeg havde ikke sovet hele natten, jeg var så bekymret for hende.. Zayn og jeg- eller rettere Zayn, havde endt med, at lade hende sove, hvilket jeg ikke havde været tryg ved. 

I synes sikkert jeg overdriver, men forstil jer, at i finder jeres bedste ven, livløs på gulvet, midt i et selvmordsforsøg, ville i kunne sove, ved tanken om, at i havde efterladt hende?

Da jeg havde hentet hende, havde jeg næsten væltet hende, jeg havde knuget hende tæt ind til min krop.. Nu sad vi i bilen, på vej over til Liam, hvor alle drengene var- på nær Zayn, heldigvis. Igen i dag, havde han bare skredet... Han skulle jo have blevet hos hende? 

Jeg kiggede over på Pam, hun sad og kiggede ud ad vinduet, jeg tog mig selv i flere gange, at spørge ind til det, og sige at Zayn havde ringet til mig.. Men jeg lod dog værd. 

 

Pams synsvinkel

 

Dagen blev mere og mere underlig! Hele vejen i bilen, havde Louis blik hvilet på mig, med et bekymret blik. Og da jeg kom over til drengene.. Ja det vil jeg næsten ikke kommentere.. Deres blik hvilede konstant på mig, der var akavet stille, så jeg havde sagt, at jeg havde det dårligt, og var gået i seng...

Så nu lå jeg i Liams seng, og stirrede op i loftet. Tanken om Zayn mon havde sagt noget til drengene, dukkede 1000 gange op i mine tanker, men jeg endte dog med, at blev enig med mig selv om, at de ville have sagt noget, hvis de vidste det.. Og det nok bare var fordi jeg så syg ud- for det gjorde jeg virkelig. 

Når ja forresten.. Det den 1 December! Normalt ville jeg være totalt i jule humør, jeg ville have randt rundt med nissehue på hovedet, sunget julesange, tvunget drengene til at klippe julepynt med mig, og bagt en masse julekager, sådan som det havde været hvert år. Men dette var anderledes, mit humør var lort, og jeg kunne ikke tænke på andet end, at Zayn havde set mig så svag, og drengenes underlige blikke.. Men mest af alt, at Zayn havde smuttet..

 

Harrys synsvinkel

 

Louis havde fortalt os, om alt der var sket.. Vi vidste alle hun havde problemer, vi vidste alle at hun cuttede, men at det ville gå så vidt, ja det var vi vidst alle i chok over. 

Jeg kunne ikke komme mig over det.. Hvordan kunne hun gøre det? Vi havde alle ladet værd med at nævne det, da Pam var her, men så snart hun var gået ud ad rummet, havde alle brudt ud i snak om det, på nær mig. Jeg kiggede tomt ud i luften, tænk sig hvis det havde lykkes hende? Jeg ville ikke være i stand til at leve uden hende, jeg elskede den pige.. Men hun var Zayns, og nu når vi snakker om ham, så var jeg rasende på ham. Jeg ved godt det lyder dumt, men jeg bebrejdede ham for, hvad der var sket. 

Han havde forladt hende i går, hvilket havde resulteret i det var sket, og i dag, så skrider han fandme igen, på det tidspunkt, hvor hun havde aller mest brug for det. 

Hun havde det ikke godt, det var tydeligt, og dette kunne alle se, alle på nær hende selv. Hun prøvede at gøre alle glade, grine, og snakke om jul, men det var tydeligt dette bare var en facade.. Hun var ikke okay. 

Mine tanker blev afbrudt, af at min telefon ringede, det spjættede i mig, og jeg kiggede forskrækket ned på min telefon. Det var Zayn.. Egentlig ville jeg ikke snakke med ham.. Men jeg blev nød til det. 

"Jaer?" sagde jeg en smule irriteret, og gjorde alt, for ikke at skulle flippe helt ud på ham. 

"Hvor er hun?" det var tydeligt at høre, han var beruset, men hans stemme var vred og hård. 

"Zayn.." startede jeg, men nåede ikke længere da han afbrød mig, "Fortæl mig det nu! der lægger et barberblad med friskt blod på, ude på badeværelset, og jeg ved ikke hvor hun er". 

Jeg smed telefonen fra mig, og løb ind på Liams værelse. hun lå stille og sov, og forsigtigt trak jeg op i hendes ærmer, det første syn, som mødte mine øjne, var det fra i går. Min vejrtrækning blev tung, og det føltes som om, at der var en sten om mit hjerte.. Hun havde altså gjort det? Jeg kom i tanker om Zayns ord, og søgte videre, og på den anden arm, fandt jeg sårene fra i dag. De blødte ikke længere, hvilket var det eneste som vi egentlige var interesseret i.. Jeg skulle bare sikre mig, at hun ikke var i fare. 

Med tunge skridt, gik jeg ud mod køkkenet, drengenes blik hvilede på mig, i det sekund, at jeg trådte ind ad døren. De undersøgte mig, og jeg tror hurtigt, at de lagde mærke til, at jeg ikke var okay, for Niall kom hurtigt gående hen mod mig, og lagde hånden på min skulder, "er du okay, man?" Jeg sendte ham et lille falsk smil, "hun har gjort det igen.." mumlede jeg, og med de ord, tog jeg mobilen igen, "hun har det fint" mumlede jeg ind i telefonen, og lagde på, til Zayn som åbenbart stadig ventede på et svar. 

 

***

Vi sad alle og så film, denne gang var det Pam som havde valgt, og hun havde valgt, en eller anden sød suppe film. Hun lå lænet op ad mig, og forsigtigt aede jeg hendes skulder. Hun var fantastisk, men tankerne vendte konstant tilbage til, at hun havde prøvet på det.

De andre drenge, var også fraværende, og jeg gættede på, at vi alle havde tankerne på det samme sted. Pam var utrolig bleg, og lignede en der var syg, alligevel var hun smuk. 

Louis havde ringet til os alle i nat, han havde åbenbart været over ved Zayn, som havde ringet pga. at det var gået helt galt med hende. 

Louis var ude af den, og blev ved med at fortælle om, hvordan han "bare havde efterladt hende", da Zayn havde smidt ham ud af huset- bogstavligtalt. Han var sønderknust, og blev ved med at fortælle, om hvordan han skulle have gjort noget. Jeg mente dog nærmere at det havde været Zayn, som var problemet. Jeg havde taget min jakke, og sko, og kørt over til Zayns lejlighed, men han havde ikke åbnet op for mig. 

Bare hun havde været min.. Jeg ville have taklet det så meget anderledes! Han fortjente hende ikke, det gjorde han virkelig ik'. 

Efter filmen havde Pam overtalt os andre til at bage vaniljekranse. Liam og Louis hjalp glad til, og snakkede om det ene og andet, mens Niall blev ved med at spise af dejen, og Pam havde grinende skældt ham ud, og fortalt at hvis han blev ved, ville der ingen kager være. Jeg sad dog bare på stolen, og betragtede dem, mit humør var fucked, og jeg følte mig underlig tom og rastløs. 

Da det ringede på døren, gik jeg ud og åbnede, men til min overraskelse var det Zayn, "hvad laver du her?" min stemme var kølig, og jeg beherskede mig for, ikke at gå i flæsket på ham... Han sagde intet, og skubbede mig bare til siden, da han gik forbi mig. Han stank af røg og spiritus, og når han gjorde dette, vidste vi alle, at hans humør var aggressivt. Når han var sådan, så skulle man bare lade ham være, men jeg nægtede.. Han skulle ikke tage hende med hjem, så han kunne efterlade hende... Og så hun kunne gøre det igen. Jeg tog blidt fat i hans skulder, "du skal ikke være her Zayn" jeg knyttede mine næver, og koncentrerede mig for ikke at sige noget forkert. Han skubbede til mig, så jeg væltede ind i væggen, og man kunne tydeligt se vreden i hans øjne "det skal du ikke bestemme" han kiggede hårdt på mig. 

"Zayn tag hjem, hun kommer når du er ædru" svarede jeg, og tog en dyb indånding. "Hun kommer nu" råbte han, og forsatte så "og du holder bare din kæft!" han trådte truende frem, men jeg var ligeglad. Jeg ved jeg ikke burde, jeg ved jeg ikke skulle være så hård.. Han havde drukket, men stadig, han knuste hende gang på gang, "så du kan ødelægge hende igen?" jeg bed mig i læben, og prøvede at koncentrere mig om, at slappe af. 

Han tog fat i mig og skubbede mig mod væggen, "Jeg ødelægger hende ikke!" han råbte mig ind i hovedet, og jeg skubbede ham bag ud. Han skulle ikke røre ved mig, ikke når han var sådan. 

"Hvad sker der?" Liam løb hen og stillede sig i mellem os. De andre kom lige i hælene på ham, og Pam stod i døråbningen, med åben mund, og kiggede forskrækket fra den ene til den anden. Zayn fik øje på hende, "du kommer her" mumlede han, og trak hende med ud ad døråbningen. 

 

Pams synsvinkel

 

Zayn var helt væk, jeg forstod hverken Harrys eller Zayns opførsel, men en ting var sikkert, Zayn havde drukket.

Han havde ikke sagt noget til mig hele vejen hjem, og jeg havde gjort alt for, at forholde mig så stille som muligt, så han ikke skulle lægge mærke til mig. 

Da vi nåede lejligheden skubbede han vredt døren op, så den med et brag ramte væggen, "Hvordan kunne du gøre det mod mig!" for første gang henvendte han sig til mig, hans ånde stank virkelig af alkohol, og det skræmte mig, at se ham sådan.  "Svar mig!" han tog fat i min trøje, og holdt mig op mod væggen, og et øjeblik, var jeg næsten bange for, at han ville slå mig. "Hvad?" fik jeg nervøst mumlet, og jeg fæstnede mine øjne på en kølskabsmagnet, som holdt et billed af Zayn og jeg. Vi stod sammen foran London Eye, og jeg stod på tær, mens han kyssede mig.. Da dette billed blev taget, var det hele så perfekt, det var før han drak og før han blev væk..

Hun ruskede i mig, og det gik op for mig, at han havde sagt noget, "Hvordan kan du gøre det mod mig.." skreg han endnu en gang, "undskyld" hviskede jeg, og kunne mærke hvordan tårene samlede sig i mine øjne. 

 

------------------------------------------------------------------------------------------------

Glædelig 1 december! Nu det officielt jul, og hold da op, hvor har jeg glædet mig! Jeg håber i kunne lide kapitlet- i må hellere end gerne, fortælle hvad i synes. 

Skal til at skrive ønskeseddel, men er helt blank for ideer, så hvad ønsker i jer?

 

Glædelig jul

-1Dmylove <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...