barndomshjemmet - Dansk stil

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Færdig
Sebastian er udadtil en charmerende og velopdragen dreng, men hvad gemmer der sig bag masken?

Sebastians forældre er aldrig hjemme de er altid på forretnings rejse osv. Derfor er det hans tante der tager sig af ham, hun udsætter ham for adskillige lekssioner i dannelse og korrekt opførelse. Sebastian finder sig i det men, heller ikke ret meget mere end det.
vil han blive ved med at finde sig i det og hvad gemmer der sig bag facaden på den velopdragne rigmandssøn??
men god fornøjelse med den ^_^

4Likes
4Kommentarer
267Visninger
AA

1. barndomshjemmet

Barndomshjemmet

 

Det hele skete dengang for mange år siden, dengang Sebastian som 10- årig for første gang blev sådan rigtig tiltrukket af blod og lidelse. Det var gået op for ham hvor sjovt det faktisk var at kvase biller og hugge regnormene over. Hver gang han var i skoven, bag det store hus han boede i, fandt han nye kryb der skulle smadres, inden da havde han bare drillet dyrene som en hver anden lille dreng ville ha gjort.

Udadtil var Sebastian en helt almindelig dreng, dog var han lidt af en enspænder og mere moden end de fleste andre børn på hans alder. Han havde en helt exceptionel hukommelse. Han vidste alt hvad der var værd at vide om tortur og skræk historier fra alverdens lande. Ingen fra hans skole havde dog bemærket dette for dem var han bare den cool og rige dreng der altid holdte sig for sig selv. Sebastians mor var en verdensberømt skuespillerinde og hans far en mindre berømt fantasy forfatter, de boede begge to i udlandet og var sjældent hjemme. Egentlig var de ligeglade med hvad han rendte og lavede. De gav ham alt det han pegede på, selv da han spurgte om penge til et laboratorium fik han det.

 

Håndværkerne gik og fiksede de sidste små detaljer i det nye laboratorium. Imens laboratoriet blev bygget havde Sebastian samlet diverse insekter og dyr sammen, som skulle bruges til forskellige eksperimenter. Da laboratoriet var færdig begyndte han at flytte alle insekter og dyr ind i laboratoriet så han var klar til at gå i gang med at eksperimentere.

 

Sebastian frydede sig over blodet fra insekterne, lidelsen i kattens øjne og ikke mindst de smerte fyldte udbrud fra de halvdøde dyr. Lige så snart han havde fundet på en ny måde at pine de stakkels dyr på, skulle det straks afprøves. Og efterhånden som tiden gik, var han blevet en torturens mester, i hvert fald hvis han selv skulle sige det.

 

Sebastian vidste han skulle være forsigtig. Især med sin mistroiske og meget hysteriske tante Grethe rendende i huset. han ville nu hellere være fri for hende, men der var ikke noget at gøre, Hun skulle sørge for at Sebastian blev til en rigtig gentleman med fine manere, jakkesæt og alt hvad der ellers høre til. Det var ganske enkelt uudholdeligt, det var den rene tortur. Men Sebastian var nødt til at holde facaden og finde sig i det. Han var før blevet opdaget med et par fugle i hænderne, som endte ud i en lang søforklaring om at han havde fundet dem ude i skoven og nu ville han forsøge at gøre dem raske, først ville tante Grethe ikke høre tale om dyr i huset. Men efter noget tid med flere forklaringer og en god portion overtalelse lykkedes det ham at få lov at beholde fuglende inden døres.

 

Årene gik og Sebastian var blevet til en rigtig gentleman, udadtil. Mens han stadig i alt hemmelighed havde fortsat sine eksperimenter på stadig større dyr.

 

Det var snart 2 år siden det var gået op for ham at det ikke længere kunne tilfredsstille hans trang til smerte og lidelse bare at lemlæste dyr, så derfor var han gået i gang med at finde ud af hvordan han kunne torturere tante Grethe uden at nogen ville finde ud af at det var ham.

 

Lige så snart han så sit snit til at smutte væk fra sin tante smuttede han ned i kælderen, hvor han havde indrettet sig et lille kontor lignende rum. han havde en computer stående på et lille bord, der stod op af væggen i den ene ende af rummet, her havde han skrevet alle tante Grethes vaner og aftaler ind, alt hvad hun gjorde noterede han, hvad hun spiste hvem hun var sammen med, talte med, spise vaner også videre, alt hvad han mente der var relevant. Han havde adskillelige avis udklip hængende på væggene og liggende på bordet i rummet, alle omhandlede de mord, opklaringen af forskellige mord gåder og en forbryders fejltagelser. Alt sin fritid brugte Sebastian på at finde ud af hvordan han kunne få sin tante til at forsvinde uden det ville blive bemærket. Hver eneste ledige time brugte han på at planlægge tante Grethes forsvinding. Han fandt en note og et brev hun havde skrevet for nylig, studerede og indøvede hendes håndskrift til perfektion, så der ikke ville være noget at tage fejl af når han skrev brevet der skulle overbevise alle om at hun ikke kunne klare tingende mere og at hun var rejst meget langt væk og aldrig ville komme tilbage igen. Således gik der 2 år med at planlægge den perfekte måde at torturere og pine livet ud af hans hysteriske tante og derefter skaffe sig af med liget bagefter.

 

Alt han nu manglede for at få sat sin plan i værk var at få lokket sin tante med sig ned i kælderen.

Tante Grethe sad med en kop kaffe og sit yndlings magasin i stuen, da Sebastian kom og fra kælderen og gik hen mod hende.

 

”Jeg vil gerne vise dig hvad jeg har brugt min tid på kære tante, jeg har nemlig forberedt en lille overraskelse til dig. Jeg har også noget vigtigt at fortælle dig”

 

Først svarede Grethe slet ikke, men smilede bare et lille nervøst smil. Hvad har den dreng nu fundet på? Hun huskede kun alt for godt at Sebastian som lille havde været helt umulig at have med at gøre. Han var altid møg beskidt og kom ofte slæbende med et fugle kadaver eller en stak klamme insekter, hun gøs bare ved tanken om det. Det var ikke godt at vide hvad den dreng kunne finde på. Alligevel havde hun fuldt Sebastian ned i den klamme, let oplyste kælder, nysgerrig efter at finde ud af hvad han havde gået og lavet dernede. Sebastian bad den uvidende tante Grethe sætte sig i lænestolen der stod midt i rummet, hun undrede sig lidt over at der ikke umiddelbart var andet i det dunkle rum end stolen. Hun satte sig i stolen som hun havde fået besked på og ventede i spænding. Det var først nu hun kiggede sig rigtig om i rummet og opdagede alle tortur instrumenterne der hang som udsmykning på væggene. Sebastian kom ind i rummet og tog et par handsker på for at undgå fingeraftryk, alt i mens han stod og smilede et rigtig djævelsk smil og fandt sin yndlings skalpel frem. Tante Grethe havde ikke lagt mærke til skinnerne under og bagved stolen.

 

Det var først da, hun mærkede det kolde og hårde metal om sine håndled og ankler, at hun atter så sig rigtigt om i det rum hun nu befandt sig i, hun huskede ikke at have flyttet sig. Var hun ved at blive gammel?

 

Reoler skjulte væggene i det dunkle rum. De stod fra gulv til loft, med hylderne fyldt med forskellige glas og krukker i alle størrelser og afskygninger. Da var det lugten af sprit ramte hende, som havde hun fået en sten ramt hende i maven. Hun lagde nu også mærke til hvad der var i alle glassene og beholderne. Dyrelemmer! Dyrelemmer, ben, hoveder, vinger, øjne og adskillige organer. Tante Grethe blev grebet af panik. Det kunne ikke være rigtigt, sådan var Sebastian slet ikke. Han var en god dreng der ikke ville gøre nogen fortræd! Hun kunne ikke tro sine egne øjne. Hun skreg. Et skrig der var fyldt af frygt, og i samme øjeblik gik det op for hende at ingen kunne høre hende for huset lå jo isoleret fra alt andet. Hun vidste enden var nær.

 

Hun fornemmede Sebastian stå lige bag sig, men kunne ikke vende sig for at se om han virkelig stod der eller om det bare var panikken der spillede ind. Men så var det han begyndte at tale, lige ud for hendes øre. Vent lidt var det nu også ham der talte? Det lød ikke som ham, men det kunne jo ikke være andre! Han talte med en sådan ro at det var tæt på at skræmme hende mere end indholdet i alle krukkerne. Også den ondskabs fulde undertone i hans stemme.

 

- jamen kæreste tante, du er da vel ikke bange er du?

 

Han var trådt hen foran hende og stod nu og legede med det der lignede en kniv mellem sine fingre. han smilede rigtig ondskabs fuldt, Sebastian lignede ikke længere et menneske, han lignede en djævel. Ja det måtte være sådan en djævel så ud, tænkte Grethe for sig selv.

 

– det var ikke løgn da jeg sagde jeg havde noget at fortælle dig, men jeg sagde jo aldrig du ville bryde dig om det. Alle dine fine manere og det stive puds du har prakket mig på alle disse år, var ved at tage livet af mig. Det var det rene helvede jeg er ved at brække mig.

 

Grethes hjerte bankede hårdt og hurtigt i brystet på hende, alligevel gjorde hun sit for at holde stemmen under kontrol, det lykkedes næsten og hvis hun var heldig ville han ikke bemærke at hendes stemme skælvede en smule.

 

- jeg undrede mig over hvad du fik al din tid til at gå med, men jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig dette vandvid.

 

- Hahaha! Men kære tante dog. Nu må du ikke hade mig, vi var jo lige ved at komme så godt ud af det med hinanden. Men som du nok kan se på min ”lille samling” har jeg haft masser at lave, men det var egentlig begyndt at kede mig lidt. Og jeg var nysgerrig efter at vide hvordan det mon ville være at pine livet ud af et menneske.

 

Grethe kunne ikke længere styre sin stemme, eller sin træng til at råbe.

- Hvorfor? Hvorfor lige mig? Jeg har behandlet dig godt, jeg lod dig være i fred! Jeg gjorde kun hvad din mor og far ville have mig til!

 

Hvornår var tårrene begyndt at trille hun vidste det ikke, hun ville bare væk herfra, så langt væk fra Sebastian som over hovedet muligt.

 

- kan du virkelig ikke regne den ud? Du har brugt de sidste 4 år på at plage mig med alt dit endeløse pladder om rigtig dannelse og alt det der, besluttede jeg mig for at jeg lige så godt kunne starte med at pine dig lidt og samtidig få lidt hævn.

 

Det kunne ikke passe! Det var ikke Grethe der sad lænket fast til stolen. Det var bare endnu et marriridt hun ikke kunne vågne fra. Det føltes som om hun stod og betragtede sig selv og Sebastian udefra. Uden hun havde bemærket noget stod han atter bag hende med skalpellen i hånden, så var det hun mærkede noget koldt og skarpt mod sin kind, hun stivnede. Et langt smertefuldt snit, det varme blod der rendte ned af hendes kind.

 

- Du vil få en helt særlig plads på hylderne, han hviskede nu, lige ud for hendes øre. Kan du se de tomme pladser der? Der vil du pynte. Han grinede, det mest ondskabsfulde grin hun nogen sinde havde hørt. Nu begyndte han også at skære i hendes arme og ben. Hun led. Og til Sebastians største fornøjelse fyldtes det dunkle rum med Grethes skrig der husede både frygt og smerte. I samme nu lettede der en flok sorte fugle fra skoven bag det store ensomme hus.

 

Det var en dag som alle andre Sebastian sad og spiste morgenmad med sin kone og lille datter Kate på 5. Konen, Sophie havde han mødt til en firma fest 7 år tidligere. De var blevet gift året før de havde fået lille Kate. Der var gået mange år siden han havde pint livet ud af sin gamle tante. Han havde sørget for omhyggeligt at få fjernet alle beviser der kunne afsløre det han havde gjort. Han havde fået lavet et skjult rum og flyttet alle krukker og glas derind. Derefter havde Sebastian skrevet et brev i Grethes navn hvori der stod at hun var rejst ud af landet langt væk fra alting.

 

Sophie og Kate levede i bedste velgående, intet anende om Sebastians meget uhyggelige hobby, for han havde sørget for at opretholde facaden som den perfekte gentleman. Udadtil var han venlig og hjælpsom mand der altid var parat til at gi en hjælpende hånd når nogen trængte.

 

Også var der lige det ved Sebastian at han havde en helt fantastisk evne til at manipulere og hypnotisere folk, så de gjorde lige nøjagtig det han ville ha dem til. Især gik det udover hans gode ven Philip. Gennem ham og mange andre små kriminelle, var Sebastians samling af kropsdele vokset. Måden det foregik på var egentlig ret simpel, Sebastian udvalgte sig et offer, hypnotiserede Philip til at få lokket offeret med ud i barndomshjemmet, der nu stod tomt. Eller så tomt som det nu kunne blive, for der var jo stadig alle de dyr og mennesker der var blevet parkeret derude i årenes løb. Det var faktisk ikke så få end da, der var så mange at Sebastian havde opgivet at tælle dem. Børn, voksne, drenge og piger fra hele verdenen, i Sebastians egne øjne var det en helt igennem fabelagtig samling, den havde alt eller næsten alt, men en ting var sikkert. Der var stor variation.

 

I starten havde det været nemt nok for Sebastian at finde folk med en eller anden form for særpræget udseende, men efterhånden som samlingen voksede sig større og større var det også blevet sværere at finde forskelligheder som han ikke i forvejen havde. Det var ensbetydende med at Sebastian måtte gøre sig endnu mere umage når han skulle udvælge sit næste offer.

 

Sebastian der var rejst til Spanien sad på en lille cafe og udså sig sit næste offer, han havde ingen spanioler i sin samling så han havde besluttet sig for at rejse til Spanien og skaffe en. Han havde bildt Sophie ind at han var blevet sendt til Spanien af firmaet for at tale med en stor kunde der. Og godtrende som Sophie var, havde hun sendt ham af sted med god samvittighed.

 

Lille Kate havde spurgt efter sin far mange gange de sidste par dage, og hver gang havde Sophie svaret det samme. ”Far er i Spanien for at tale med en vigtig mand lille skat” men hvad Sophie med god grund ikke vidste, var at Sebastian i selv samme øjeblik havde fundet sit næste offer. Han havde forladt lille cafe en halv time tidligere, og havde vandret lidt rundt i byen. Der i en lille gyde havde han set hende, et smukt eksemplar. Det var hende han ville have til samlingen og ingen andre. Han fulgte efter hende da hun forlod gyden. Han bevægede sig lydløst et stykke bag hende, langt nok væk til hun ikke opdagede ham og tæt nok på til at han ikke mistede hende af syne på det tæt pakkede markedstorv. Det var nu eller aldrig han skulle have fat på hende, endnu engang måtte han bevise sine fantastiske evner til at manipulere folk. Han tog en dyp indånding og tog derefter let fat i hendes skulder og gav hende noget der lignede en uvurderlig genstand, som hun troede hun havde tabt. Men i virkeligheden var det bare et stykke skrammel han havde samlet op på gaden. Indtil videre havde hans evner ikke svigtet ham, Kvinden han havde givet den ”tabte” genstand til havde tilbudt Sebastian at spise med hjemme hos hende, alt gik perfekt. Undervejs fik han hende overtalt til at tage flyet med ham tilbage til England, det krævede en del overtalelse og manipulation før det lykkedes at få hende til at komme med. han havde lovet hende job, lejlighed og en masse penge.

 

Han tog tilbage dagen før hun blev sat på et fly. Han havde lidt forberedelser der skulle gøres, han skulle finde en der kunne føre hende fra lufthavnen og ud til det gamle hus. Da det var gjort overnattede han på et billigt hotel i byen, så Sophie ikke ville begynde at udspørge ham om turen eller hvorfor han var kommet tidligere tilbage. Det var en hæslig vane hun havde altid skulle han krydsforhøres når han kom tilbage fra sine såkaldte forretningsrejser.

 

Vække uret ringede få timer senere, han skulle ud til huset. Hans lille veninde fra Spanien var ankommet med flyet for knap et kvarter siden og skulle meget gerne være på vej ud til huset. Han havde hypnotiseret en ung knægt han havde taget i at stå og stjæle dagen før, det var ham der skulle bringe offeret fra lufthavnen ud til det gamle hus hvor han var vokset op. Her ville han tage imod den Spanske kvinde og hypnotisere hans hjælper til at glemme at han havde bragt nogen ud til dette hus. Hans lille veninde fulgte Sebastian, ganske uvidende om hvad der nu skulle ske, ind i huset og ned i kælderen, her gav han sig til at patere hende med forskellige knive han nød hendes smerte udbrud lige så meget som han nydt sin tantes. Han blev aldrig træt af det, hver gang han havde fået sit nyeste offer lokket med ind i huset, kunne han ikke skjule sin spænding og glæde mere, det skræmte dem altid. Han følte sig som et lille barn juleaften. Den største gave var altid når de sad i stolen og han vækkede dem fra deres trance, måden de skreg på, i frygt for ham og hans knive.

 

Det var sådan det gik til hver eneste gang, han fabrikerede en forretningsrejse til udlandet, udpegede sit offer, lokkede vedkommende med til England, manipulerede et til at bringe personen ud til det gamle hus og bum så havde han endnu et objekt til samlingen.

 

Som så mange andre børn ville Kate også ud og se det sted hvor hendes far var vokset op. Hun havde plaget sin far om at tage hende med derud, men svaret var altid det samme ”ikke i dag lille skat, far har travlt” en dag da Sophie stadig regnede med at hendes elskelige mand stadig var på forretningsrejse, tog hun Kate med ud til det gamle hus, hun havde fået nok af at Sebastian aldrig tog Kate med derud nu når hun så gerne ville. Men det skulle hun aldrig have gjort, for hvad hun ikke vidste, var at Sebastian der allerede var kommet hjem fra rejsen, lige nu var i fuld gang med at patere sit seneste offer en lille forældreløs pige fra Tibet. Kate der var løbet i forvejen havde fundet kælder døren og nysgerrig som hun var, begav hun sig af sted for at udforske dybet. Efter lidt tid fandt frem til det gamle laboratorium som ikke havde været brugt siden Sebastian var en lille dreng. Sophie der var fulgt efter Kate, var mindst lige så nysgerrig efter at udforske sin mands barndomshjem som hendes datter var. Sophie havde nemlig heller aldrig været der før. Barndommen havde været et ømt emne for Sebastian så de havde aldrig rigtig snakket om det så hun vidste egentlig ikke ret meget om ham fra da han var barn.

 

- Hvorfor er der så mange dukker mor?

 

Kate undrede sig over dukkerne de var helt malplacerede, de passede ikke ind i rummet, Sophie gik undrende hen til dukkerne, ”det ved jeg ikke Kate” Sophie tog en tilfældig dukke op i hånden, og væggen åbnede sig? Kunne det nu også passe? Men det gjorde det, nysgerrig gik hun forsigtigt gennem åbningen og så, ja hvad var det hun så? Først var det ikke til at se på grund af den dårlige belysning. Langsomt vænnede øjnene sig til mørket og Sophie kunne så småt begynde at skelne de mange krukker fra hinanden. ”mor? Hvad er det for nogle krukker? Kate lød bange.

 

Hvad er det her for et sted? Hvad var der i krukkerne? Først var det en ubestemmelig masse det lignede lidt et ben? Nej det kunne ikke passe, det måtte være hendes fantasi, det kunne ikke være andet. I samme øjeblik kom Sebastian ufortrødent gående ind i rummet, han var ved at tørret sine hænder. ”Sophie, Kate! Hvad laver i her? Sophie vente sig langsomt rundt, hun var skræmt fra vid og sans og alligevel følte hun sig overraskende rolig, for det her kunne jo umuligt være sandt. ”jeg er inderligt ked af i skulle finde det her sted.”

 

Sebastian? Det var da Sebastian var det ikke? Sophie følte det som var hun med i en dårlig gyser. Kun knugede Kate ind til sig, klar til at tage flugten.

 

- Hvis du bare var blevet der hjemme kære Sophie, så ville alt være godt.

 

- Hvad snakker du om? Så svar mig dog! Sebastian.

 

- Det var aldrig meningen i skulle se det her sted, hvorfor skulle du absolut slæbe min lille pige med her ud? Hvorfor Sophie?

 

- Far hvad er det der sker? Kate så til i rædsel da hendes far sprang frem mod hendes mor med en kniv i hånden. Sophie nåde ikke at reagere før hun stod med en kniv i brystet.

 

”undskyld Sophie”

 

Sebastian opdagede hurtigt efter at Kate ikke længere var i rummet. Nu gik den vilde jagt ind, det eneste han tænkte på var at få lukket munden på hende så hun ikke senere hen ville afsløre ham.

 

Kate havde gemt sig i et lille skab, der stod foran en af de fyldte reoler, hun var panik slagen, hvad var det der skete? Alt hun håbede på var at hendes far ikke ville finde hende, hun kunne ikke tænke på andet end ikke at skrige. Hun havde åbnet lågen en lille smule så hun kunne se ud, og til sin store skræk så hun nu hvordan hendes mor blev skåret i, hvordan hendes mors krop blev skilt ad del for del. Med tårrene løbende ned af kinderne, og hænderne for munden så hun til i skræk mens hendes mor blev splittet ad af den selv samme mand hun elskede så højt og havde kaldt for far.

 

”Kate hvor er du? Hendes far kaldte på hende, med en slimet og lokkende stemme, en stemme hun aldrig havde hørt ham bruge før, hun havde ikke løst til at komme frem, men der var noget andet i hans stemme, noget der gjorde det umuligt for hende at modstå sin fars kalden. Før hun vidste af det var hun trådt ud af skabet og stod nu kold og bange udeafstand til at gøre noget, hun vidste det var hendes tur nu. Men hvad kunne hun gøre der var ingen steder et løbe hen åbningen i væggen var lukket. Desuden ville hendes ben ikke lystre, lige meget hvor meget hun prøvede. Sebastian satte Kate i den gamle læne stol, her begyndte han at skille hovedet fra kroppen og stoppe det i glas fyldt med sprit sådan som han havde gjort det så mange gange før.

 

Der var gået et par uger siden den skæbnes vanger dag ude i det gamle hus. Sebastian kunne ikke holde ud at tænke på det. Han vidste ikke hvad der var sket før det var for sent, hvorfor havde han ikke bare hypnotiseret dem og fået dem til at glemme alt hvad de havde set derude? Nu var han nødt til at rejse fra hus og hjem og få andre til at tro at han var taget af sted med lille Kate og hans yndige kone Sophie. Hans dårlige samvittighed var ved at tage livet af ham, han kunne ikke holde det ud mere. Pistolen lagde ved hans side, en enkelt kugle det var alt der skulle til.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...