Unspoken Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
Kærlighed iblandt stilheden og en ufortalt fortid.

2Likes
0Kommentarer
221Visninger
AA

3. Song Jin-Ae

Kim Jung-Hwa POV

I løbet af natten, havde det sneet. -6 grader. Jeg åndede ned i mine hænder, for at få en smule varme. Næsten hele mit ansigt var dækker, af mit halsklæde. Jeg hadede virkelig kulde! Jeg smuttede hurtigt ind i butikken, og fandt de ting jeg skulle bruge, så jeg hurtigt kunne komme hjem igen. Jeg løb op af trappen til min lejlighed, og skyndte mig ind i varmen. Børstede lidt sne af mit hår, og listede ud i køkkenet.
"Vil du ha' noget at spise?" Jeg bankede forsigtigt  på døren. Intet svar. Hun åbnede bare døren, og nikkede. Jeg førte hende hen til bordet, hvor jeg havde stillet lidt forskelligt mad frem. Ris og nogle forskellige side retter.
Vi spiste i stilhed, ikke en lyd kom fra os begge. Min nysgerrighed blev ved med at trykke på, så jeg måtte spørger, "Hvad hedder du så? Mit navn er Jung-Hwa. Kim Jung-Hwa" Jeg smilte let, men stadig nysgerrig til hende, og ventede utålmodig på et svar. Men igen kom der intet. Hun så bare ned i bordet. "Det er okay hvis du ikke ville sige det" Endnu engang smilte jeg, men min nysgerrighed var der endnu. Hun så op på mig, og viftede med sine hænder, i et forsøg på at sige nej. Hun mimede i stedet. Det tog mig lidt tid, men kom frem til at hun ville skrive noget ned. Jeg fandt straks et stykke papir, og en blyant frem til hende. Hun tøvede et øjeblik men skrev så. Kort efter holdte hun papiret op foran mig, og jeg læste det højt, "Song Jin-Ae?" Jeg kiggede på hende, og hun nikkede til mig. "Så du er stum, er du ik'?" Jeg kiggede spørgerne på hende, og hendes svar kom som en overraskelse. Hun trak bare på skulderne, som om hun ikke vidste det selv. "Hvad skal det betyde? Ved du det ikke selv?" Hun rystede bare på hovedet, og så ned i bordet igen. Hvad fanden skal det betyde? "Har du været til en læge eller noget? Har det været et problem længe? Eller har det altid været sådan?" Mine mange spørgsmål kom bag på hende, men hun begyndte bare at skrive. >>Nej, har ikke været ved en læge. Det var været sådan her de sidste tre år<< Tre år?!

Jeg sagde ikke mere. Jeg var stadig nysgerrig, men ingen spørgsmål kom ud af min mund. Jeg spiste videre, og prøvede at ignorere det. Det kom virkelig bag på mig. Jeg prøvede med nogle lidt nemmere spørgsmål, "Hvor gammel er du?" Hun kiggede væk fra sin skål, og begyndte igen at skrive. >>18 år. Dig?<<
"18,5. Så er jeg din Oppa" Jeg troede selv at hun var yngre, på grund af hendes højde. Hun var ret så lav, men jeg var selv 1,80 høj.
Hun nikkede, og så væk, men jeg kunne fornemme et lille smil.
"Bor du her i området?" Igen tøvede hun lidt med at svare. >>Ikke så langt her fra<< Jeg nikkede forstående. "Du bor måske sammen med din familie her?" Hun fros et sekund, men slappede så af igen. Sagde jeg noget forkert? Hun skrev intet, men rystede bare på hovedet.
"Jeg bor også alene. Men mine forældre bor ikke så langt herfra. Begge mine forældres arbejde ligger her i nærheden" Hun nikkede bare, men jeg følte en dårlig aura fra hende. Stemningen var dårlig, og vi faldt igen ind i stilheden.

Song Jin-Ae POV

Alle hans spørgsmål kom virkelig bag på mig. Især den med mine forældre. Jeg hadede virkelig at tale om mine forældre, men det kunne han selvfølgelig ikke vide. Da vi begge var færdig med vores mad, begyndte Jung-Hwa at rydde op. Jeg prøvede at hjælpe, men han bad mig bare sætte mig igen. "Du er gæst" det var det eneste han sagde. Jeg gik forsigtigt over i sofaen, og satte mig i et hjørne. Der var stille i lejligheden, ud over uden fra vandhanen. Jeg burde skynde mig tilbage. De tanker fløj gennem hovedet på mig, men alligevel kunne jeg ikke få mig selv til, at rejse mig. Jeg kunne godt lide at være hos Jung-Hwa. Han virkede rar, forhold til at han var af hankøn. Jeg kunne virkelig ikke bestemme mig for, hvad jeg skulle gøre af mig selv. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...