Unspoken Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2013
  • Opdateret: 27 dec. 2013
  • Status: Igang
Kærlighed iblandt stilheden og en ufortalt fortid.

2Likes
0Kommentarer
241Visninger
AA

1. Øjne mødes?

Kim Jung-Hwa POV.

Jeg havde endelig fået fri fra jobbet, og var på vej hjem. Regnen havde stået på hele dagen, men var stoppet hen af aftenen, hvor den efterlod luften fugtig. Jeg kørte på en vej, som jeg normalt ikke kørte på, bare for at nyde stilheden. Jeg var virkelig træt, og valgte at køre ind til siden. Jeg satte mig tilbage i sædet, og lukkede forsigtigt øjne. Men allerede efter nogle minutter blev jeg forstyrret. Et højlydt råb lød og jeg fløj op fra min behagelige siddeplads. Jeg kiggede forvirret rundt, og lagde mærke til nogle på den anden side af vejen. Jeg lænede mig fremad for at få et bedre billede af dem, og lagde mærke  til hende. En lav pige på omtrangt min alder stod omringet af to større mænd. Hun så skrækslagen ud, og prøvede at flugte, men blev med det samme trukket tilbage i krogen. Igen råbte en af mændene, og løftede vredt en hånd. Samme sekund var jeg sprunget ud af bilen, og farede hen i mod dem. Lige da han slog ud efter hende, havde jeg fået fat hende og trukket hende med mig. Jeg løb så hurtigt jeg kunne, og smed mig selv og pigen ind i min bil. Jeg satte bilen i gear, og begyndte at køre. Jeg nåede lige at køre inden mændene var nået bilen, og satte hurtigt farten op.

Vi sad længe i stilhed. Hun så hele tiden ned, og undgik øjenkontakt med mig. Jeg satte farten ned, og lov mine øjne hvile på hende. Først der lagde jeg mærke til hvordan hun rystede. Hun var gennemblødt. Havde hun stået ude så længe? Jeg kørte mod min lejlighed, og parkerede bilen tættest muligt på blokken. Jeg steg ud af bilen, og gik om til hendes dør, og åbnede. Hun ventede længe, men steg så ud. Jeg førte hende op af trapperne til min lejlighed. Hendes krop var begyndt at ryste mere, men antog bare, at det var af kulde. Jeg åbnede døren, og holdte den for hende, men det var som om hun ikke ture gå ind. Hun bakkede stille tilbage, og kiggede skrækslagen på mig. Vi stod lidt tid, bare stirrede på hinanden, før jeg selv brød tavsheden, "Det er okay. Jeg ville bare hjælpe dig." Jeg smilede forsigtigt til hende, og ventede spændt på hende reaktion. Men ingen kom, og hun stod bare frosset, og stirrede. Jeg sukkede, og gik selv ind i lejligheden. Jeg smed mine sko, og tog nogle slippers på. Jeg kiggede endnu engang på hende, og hentydede, at hun bare skulle komme ind, men hun kiggede bare ned. Hendes læber var blå, og man kunne virkelig se kulden æde af hende. Hendes hår dryppede, og efterlod små dråber over hendes ansigt. Kunne hun ikke bare skynde sig ind i varmen? Jeg gik længere ind i lejligheden, for at hente et håndklæde. Hun lagde slet ikke mærke til min tilstedeværelse, før jeg igen stod foran hende igen. Jeg smed håndklædet over hendes hoved, og begyndte at tørre hendes hår. Hun fik et chok da jeg tog fat om hendes hoved, men forstod lidt efter min initiation.  

Efter at have tørret hende, gik hun endelig med en i lejligheden. Med meget usikre skridt tog hun de slippers på, jeg havde givet hende. Hun gjorde intet, før jeg sagde noget. Jeg pegede ind i stuen, og bad hende vente der. Jeg gik selv ind i mit soveværelse, og skaffede noget tørt tøj. Jeg kastede det til hende, og pegede på badeværelset, "Gå ind og vask dig, eller bliver du bare forkølet." Hun kiggede op på mig, og nikkede forsigtigt inden hun forsvandt ind i rummet. Jeg smed mig selv på sofaen, og ventede på hende til at blive færdig, men valgte bare gå gøre hendes seng klar. Eller faktisk min. Jeg valgte selv at tage sofaen, og gi' hende min seng. Hun havde mere brug for en varm soveplads end mig, og min sofa var okay. Jeg fandt et tæppe frem, og en ekstra pude frem, og smed det på sofaen. Lidt tid efter kom hun igen ud, og så listede forsigtigt ud til mig. Jeg rejste mig fra sofaen, og gik i mod hende. Hun så igen skræmt ud, men fladt ned, da jeg gik forbi hende, "Du kan sove her inde, så tager jeg sofaen." Jeg kunne se at hun ville afvise, men hun sagde intet. Jeg kunne bare se det i hendes øjne. Jeg trådte nogle skridt hen imod sofaen, og bad hende endnu engang om at gå ind i seng. Efter lidt tid, gik hun endelig ind. Hun lod døren stå på klem, og stilheden fyldte hurtigt lejligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...