Zoe

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 28 dec. 2013
  • Status: Igang
Historien om Zoe bliver berettiget af en af Zoes nærmeste relationer. Vi kommer ind under huden på den perfekte 16-årige pige Zoe, som har det de fleste kun kan drømme om. Vi rejser med hende til Sydafrika, hvor hun lever mellem løver og elefanter.
Men den afrikanske bush udsætter hende for noget af det stærkeste der findes - men også for noget af det farligeste: kærlighed.

"Zoe" tager udgangspunkt i de sene teenage år, og handler primært de indflydelsesrige år hvor en teenager bliver ung voksen, og her spiller identitet en stor rolle. Identitet er en psykologisk, biologisk og social proces.
- Og hvem er fortælleren egentlig?

Romanen er basseret på egne oplevelser, dog meget twistet.
billeder osv. der fremgår i romanen er nogle jeg selv har taget.

7Likes
11Kommentarer
405Visninger
AA

1. Zoe

Min overkrop støttede sig forsigtigt op af bilens kølige rude. Jeg havde klemt mine øjne let sammen, og prøvede håbløst at falde i søvn. Ved siden af mig sad Zoe, det var første gang i år hun var med på en af vores familieture. Det var tydeligt, at mor og far nød hendes selvskab, næsten for tydeligt. Jeg lod mine blå øjne titte frem bag mine øjenlåg, og betragtede hende forsigtigt.

Hendes lange slanke ben var indhyllet i et par sorte dr. denim bukser, ved det højre knæ var der en vandret flænge i bukserne, som afslørede lidt af hendes solbrune hud. Over kanten af hendes bukser tittede et par centimeter bar-brun-mave frem. Resten af maven var dækket af en kridhvid top, som påpasseligt svøbte sig om hendes slanke talje. Toppen stoppede lige ved BH kantens slutning, og afslørede dermed en del af hendes perfekte-store-runde-bryster. Henover brystet faldt hendes lange lysebrune hår som også indhyllede hendes søde dukke-agtige-ansigt. 
Hun havde en lille trutmund, høje kind-ben og store brune bambi-øjne som nænsomt blev indrammet af lange mørke øjenvipper. Hun var 172cm af ren skønhed. 

 

"Hey, er du gået i trance?" Jeg mødte straks Zoes spørgende blik, og trak forsigtigt på skuldrene. Jeg lod mit blik glide fra Zoe til virkeligheden på den anden side af ruden. Enghave plads dukkede op, og jeg drømte mig til sommerens evige nætter, øl, våde kys og en kradsende fornemmelse af finans-smøger i halsen. Den virkelighed jeg aldrig blev en del af. Zoes virkelighed. Jeg lod Vesterbro forsvinde af syne, og lukkede atter øjenene, denne gang forblev de lukkede i noget tid. 

 

En lys, boblende lyd som gradvis blev højere vækkede mig, og jeg lod med lukkede øjne min hånd famle efter min mobil. Men da jeg hørte Zoes sukkersøde stemme, måtte jeg se realiteten i øjnene. Hvem skulle også ringe til mig? 
"Far kan vi ikke samle Mathias op på rådhuspladsen?" bad Zoe, efter hun havde sluttet samtalen. 

Wauw næsten en hel dag uden hendes perfekte kæreste, eller hendes perfekte venner, kun sammen med hendes kedelige gammeldags familie. Jeg havde lyst til at sige det, men inderst inde var jeg bare glad for, at have haft en dag med hende. 

 

Kort tid efter sad jeg presset op af toyota'ens splinter nye dør, og med Zoe så tæt på, at jeg kunne lugte hendes Dot by Marc Jacobs parfume. Mathias havde lagt armen omkring hende, og den var faretruende tæt på mig. Jeg forholdt mig tavs resten af turen hjem, og åndende lettet op da jeg anede Frederiksbergs vandte gader. 

 

Far drejede nøglen i bilen, og den brummende motor stoppede i et suk. Jeg åbnede bildøren, og skridtede hen til den opgang i lejlighedskomplekset som vi boede i. Jeg satte nøglen i låsen drejede en omgang, og skubbede døren op. Jeg lod døren glide i få sekunder før Zoe og Mathias nåede døren. Derefter småløb jeg op af trapperne til første sal, i håb om ikke at møde Jakob - min mystiske overbo. Da jeg kom ind i lejligheden blev jeg omfavnet af den tunge indelukkede luft. Jeg smækkede hoveddøren i, og drejede ind på det første værelse til højre, det var mit. Jeg kastede mig i min seng og lyttede. 

Jeg kunne høre Jakob, hans høje musik, hans skingre stemme der sang med og hans fødder der  steppede mod gulvets planker i takt til musikken. Jeg tænkte tit på ham, ikke fordi jeg var vild med ham, for det var jeg ikke, men fordi der kun få meter over mig var en person der havde det ligesom mig. Jeg så det i hans øjne når jeg en sjælendt gang mødte ham, en person som aldrig blev set eller hørt men bare var der. Men jeg hørte ham, jeg hørte ham når han gik i seng, jeg hørte ham når han stod op, jeg hørte ham når han gik på toilettet, jeg hørte ham når han skændte på sin mor og fik hende til at græde, jeg hørte når han var på stoffer og når han en sjælendt gang forlod lejligheden væltende ned af trappen.

Udover det, var han en af de få mennesker der ikke forgudede Zoe.

 

"Du kunne godt lige holde døren for os andre" vrissede mor vredt til mig, sikkert kun fordi Mathias var her. Jeg skulle altid opføre mig pænt når han var her. Jeg sukkede, og svarede hende ikke.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...