Drømmen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2013
  • Opdateret: 23 nov. 2013
  • Status: Færdig
En drøm..

0Likes
0Kommentarer
54Visninger

1. Drømmen

Jeg vågnede ved at kunne høre noget udenfor, jeg rejste mig op og kiggede hen imod mit vindue hvor lyden tilsyneladende kom fra. Der var ikke noget vindue, "hvad sker der her?" tænkte jeg og kiggede rundt i mit værelse... Det var ikke mit værelse.. "Hvor er jeg?" hviskede jeg ud i lokalet, men som forventet fik jeg intet svar. Jeg ledte lidt efter en kontakt til lyset og fandt det lidt efter, hvorefter jeg så  tændte lyset og kiggede rundt.. Det her er mit værelse? Men hvor var mit vindue? og hvor var mit skab? Ellers så var alt som det plejede, jeg gik ud af mit værelse og gik nedenunder for at lede efter mine forældre, men de var ikke hjemme.. "Det her må være en drøm," tænkte jeg, men det kunne det ikke være, jeg var jo lige vågnet og alt er så virkeligt. Jeg fandt noget tøj, tog det på og gik så udenfor, der var helt vindstille udenfor, intet rørte sig og alt virkede dødt. Det så ud som om der ikke havde levet nogen på gaden i 50 år, men det kan jo ikke passe, jeg er jo kun 14 og min familie, mine naboer mit liv var her igår. Nu er her dødt og forladt. Jeg undersøgte gaden videre, uden held.


Pludseligt hørte jeg noget bag mig, en isende og død stemme kaldte langsomt på mig, stemmen vidste hvem jeg var, men ikke hvad jeg hed, da den bare kaldte mig "dig," hvilket også var skræmmende nok i sig selv. Jeg vendte mig om og der var ingen, men alligevel så var der nogen, det kunne jeg mærke. Jeg prøvede at råbe, men der kom ingen lyd fra mig, jeg prøvede igen og der kom kun en hvisken, jeg talte på et fremmedt sprog og nu indså jeg at det gjorde stemmen også. Men hvilket sprog var det? Jeg kendte det ikke, men forstod det alligevel. Det skræmmede mig lidt, alt virkede så uvirkeligt, men jeg kunne mærke at alt der skete var så virkeligt som alt andet jeg havde oplevet. Jeg fulgte stemmen, hvor end den så kom fra, på trods af at jeg var mere bange end nogensinde før. Jeg fulgte stemmen i længe, det føltes som en evighed, et mareridt der aldrig ville ende. Jeg endte ude i en skov jeg aldrig havde set før, så stoppede stemmen og jeg vidste ikke længere hvad jeg skulle gøre af mig selv, især fordi det var ved at blive mørkt og koldere end det allerede var, og jeg havde hverken taget jakke eller lommelygte med.
Pludseligt hørte jeg en skratten i busken bag mig, jeg så hen imod den og så hvad der så ud til at være røde øjne. Jeg var skræmt fra vid og sans, jeg løb bare og blev ved med at løbe til jeg ikke kunne løbe mere, men da jeg kiggede bagud så jeg de røde øjne igen, jeg kunne ikke få vejret efter at have løbet så meget, så jeg gav i virkeligheden bare op, jeg måtte møde min skæbne. 'Den' kom tættere på, jeg stod så stille jeg kunne, på trods af at mit hjerte bankede og jeg lavede dybe vejrtrækninger. Jeg fik en indskydelse, jeg prøvede at sige noget, men det blev bare til mumlen, men jeg blev mødt med et svar, 'den' sagde, "du skal huske hvor du kom fra." Og så løb den sin vej. Jeg stod der, helt målløs, lettet men alligevel stadig ret skræmt og tænkte "hvor jeg kom fra? hvad mente 'den' med det?" Jeg kiggede mig rundt omkring og prøvede at finde ud af hvor jeg var, på trods af at det var blevet mørkt i løbet af den tid jeg havde løbet så var der stadig et lys oppefra, men det var ikke månen, det var.. noget andet.


Jeg så en vej lidt fremme, som jeg så gik hen imod og jo tættere jeg kom på, jo nemmere blev det at se, for der var et lys på den anden side af vejen, det var et hus. Jeg krydsede vejen der var helt stille. Jeg gik tættere på huset, det var et hus der så venligt ud men havde noget uhyggeligt over det, jeg bankede på døren der så lidt sjov ud, der skete ikke noget, så jeg bankede igen. Døren åbnede sig, men der var ingen i døråbningen, jeg fik kuldegysninger. Jeg kiggede ind og så de røde øjne igen, 'den' var der og jeg gik lidt ind ad døren, 'den' sagde: "du er kommet på afveje knægt."  Jeg blev forvirret, men nysgerrig, jeg spurgte 'den' hvad den mente, der kom intet svar, men jeg fik en virkelig dårlig fornemmelse om at jeg måtte komme ud, og det var bare nu. Jeg vendte mig om, men døren var lukket og låst. Nu var jeg for alvor skræmt, jeg begyndte at ryste i dørhåndtaget imens jeg hurtigt og voldsomt begyndte at græde og skrige om hjælp, og som et, åbnede døren sig, udad og jeg væltede forover.
Og så vågnede jeg igen. "Var det hele en drøm?" Jeg kiggede i mit værelse og mit vindue var tilbage. Så så jeg en seddel på mit skrivebord, jeg rejste mig langsomt, for jeg rystede stadig. Jeg kiggede på sedlen og der stod: "Husk hvor du kom fra."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...