Will She Ever Survive?

Serena Braun er en 17-årig pige, som lige har mistet sine forældre i en flyulykke. Da hun ikke har andet familie i sin hjemby i Canada flytter hun ned til sin onkel, Scooter Braun, i Atlanta. Serena lærer hurtigt Scooters ven, Justin Bieber, at kende og de opbygger et meget specielt forhold sammen. Men hvad sker der når Justin bliver skudt? Vil han overleve og vil Serena kunne klare og miste endnu en hun elsker?

39Likes
32Kommentarer
1897Visninger
AA

3. New School, New Friends, New Drama

Vi havde ikke snakket sammen i flere dage. Faktisk havde vi ikke snakket sammen siden den dag vi så film.

 

I dag var min første dag på High School, eller den nye High School. Jeg var faktisk anden års elev. Jeg var meget nervøs. Det er man normalt på første skoledag, men det her var anderledes. Alle kendte jo hinanden, og jeg var den nye elev.

 

Jeg gik stille ind af hovedindgangen.Det første der faldt mig ind var at alle virkede afslappede og nede på jorden. Præcis det modsatte af hvad de var på min sidste skole. “Undskyld, men ved du hvor kontoret er?” Jeg havde standset en pige og håbede virkelig at hun ville hjælpe mig, for jeg var ret lost. “Jo, det er lige nede af gangen og til venstre. Du må være ny her. Jeg hedder Bonnie,” svarede hun meget venligt tilbage. “Ja, jeg er ny. Jeg hedder forresten Serena.” Hun smilede til mig og svarede: “Jamen så velkommen. Jeg skal til at over til mine venner, men du kommer bare over hvis du lige føler for det.” Hun pegede over til en lille gruppe på fire. Der var tre drenge og en anden pige. Jeg smilede tilbage til hende og sagde så tak. Jeg gik videre ned til kontoret stadig nervøs, men det var en smule bedre.

Endelig var der pause. Jeg pakkede mine ting, og lagde det i mit nye skab. Bonnie og resten af hendes venner kom over til mig og spurgte om jeg ikke ville spise frokost med dem. Jeg svarede selvfølgelig ja. Jeg havde jo heller ikke ligefrem andre at spise med. Vi sad og spiste og tiden fløj afsted. Jeg havde aldrig kunnet være mig selv på den måde med mine andre venner. Vi blev meget hurtigt alle gode venner, men jeg blev især med Bonnie. Men Natalie, Marcus, Nate, og Daniel, som de kalder Dan, var også vildt sjove og søde. Vi hyggede os, og jeg fik et indtryk af at de kunne lide mig, lige så godt som jeg kunne lide dem. Da klokken ringede, var vi alle trætte af det, men fik alligevel taget os sammen til at gå til time. Nate kom hen til mig bagfra og lagde sin arm omkring min skulder. Han hviskede blidt i mit øre: “Hva’ så, vil du med hjem til mig efter skole?” Jeg kiggede mærkeligt på ham og fjernede hans arm fra min skulder. “Beklager, ikke lige i dag!” svarede jeg og hastede videre til min time.

 

Jeg hentede mine bøger i mit skab og gæt hvem jeg mødte. Selvfølgelig Justin! “Du går ikke også her,vel?” sagde han lettere irriteret. “Jo, men desværre gør du også!” svarede jeg igen med et smørret smil på læben. Han smækkede sit skab hårdt i. Han greb fat i mine skuldre og pressede mig ind mod mit skab og hviskede i mit øre: “Hør her bitch! Det kan godt være at du er ny og du er Scooters niece, men hvis du genere mig en gang til, bliver det værst for dig selv!” Smerten i mine skuldre blev værre og mit hjerte begyndte at banke. Jeg kunne ikke rigtig gøre så meget, så jeg nikkede stille. Han fjernede sig stille, gav mig blikket og gik.

 

Første dag var endelig ovre og jeg kunne ikke vente med at komme hjem. Jeg var lige kommet ud af skolens område, da jeg så to skikkelser et stykke fra den busk jeg stod bagved. De stod og skændtes. Den ene var lys i huden, den anden var mørk. Mere kunne jeg ikke se. Jeg kunne kun høre små dele af samtalen. Ikke nok til at jeg kunne få fat i samtalens emne. Den lyse slog pludselig ud efter den mørke. Han faldt til jorden med et bump. Han bevægede sig ikke. Det slag var så hårdt at det kunne have taget livet af ham. Et gisp undslap mine læber. Min hånd fløj op til min mund, af bare forskrækkelse af lyden af min stemme. Jeg satte mig på hug og gemte mig godt ind bag busken. Jeg lå og bad til gud, om at han ikke havde hørt mig. Jeg hørte langsomme skridt nærme sig. De blev højere og højere for hvert sekund der gik. En gren knækkede under hans fødder. Det var så højt at han kunne være lige på den anden side af busken. Der var stille i lidt tid. Jeg besluttede mig for at rejse mig op og se hvad der skete, men det var ikke mit bedste valg. Jeg kiggede direkte ind i et par brune øjne, jeg havde set alt for mange gange.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...