Will She Ever Survive?

Serena Braun er en 17-årig pige, som lige har mistet sine forældre i en flyulykke. Da hun ikke har andet familie i sin hjemby i Canada flytter hun ned til sin onkel, Scooter Braun, i Atlanta. Serena lærer hurtigt Scooters ven, Justin Bieber, at kende og de opbygger et meget specielt forhold sammen. Men hvad sker der når Justin bliver skudt? Vil han overleve og vil Serena kunne klare og miste endnu en hun elsker?

39Likes
32Kommentarer
1898Visninger
AA

4. Haunted Nightmare

Sveden løb ned ad min ryg. Jeg var rædselsslagen. Justin flyttede sit blik, og kiggede mod den livløse krop. Justins øjne så næsten lige så livløse ud, da han kiggede på mig igen. Det var et hårdt og ligeglad blik. Jeg kunne næsten mærke, hvordan det havde ændret sig i den korte tid han kiggede væk. Jeg havde mest af alt bare lyst til at løbe. Skrige og løbe langt væk. Gemme mig. Men mine ben ville ikke. De nægtede at gøre, som jeg ville. Min krop var som frosset. Blodet pumpede rundt i mine åre. Mit hjerte hamrede på fuld drøn. Han havde jo gjort det rimelig klart! Hvis jeg irriterede ham igen, blev det værst for mig selv.

 

Han greb min arm og skubbede mig. Det gik så hurtigt, at jeg ikke vidste hvorhen. Mine ben rystede, og truede med at give efter under mig. Han skubbede mig i ryggen, og trak mine arme derom. Hans ene hånd gled op foran min mund. Jeg prøvede at skrige, men ikke en lyd undslap mine læber. Ordene blev standset af Justins hånd, der strammede sig for hver gang jeg prøvede at skrige. Han lænede sig ind og pressede næsten sine læber mod mit øre da han hviskede:"Det her er ikke sket, og du nævner det ikke for nogen! Er du med?” Jeg kiggede mig omkring, men der var ikke en sjæl i gaderne. Ingen hjælp at hente, så jeg nikkede bare lige så langsomt. Justin puffede til mig, og smed mig ned på jorden. Han kiggede på mig med øjne, der kunne dræbe. Mit hjerte bankede hurtigere end nogensinde før, og jeg kunne mærke sveden pible frem på min pande. Justin kiggede en sidste gang på mig og så var han væk. Han havde efterladt mig her. Helt alene. Jeg prøvede at rejse mig op, men faldt med det samme, da en smerte i min højre arm bredte sig. Den var helt sikkert forstuvet. Jeg støttede på den anden arm og kom endelig op at stå. Smerten i min arm blev værre. Mit ansigt skar en grimasse af smerten. Hvad skulle jeg sige til Scooter? Jeg begyndte at gå stille af sted, imens jeg holdte omkring min arm.

 

Jeg åbnede stille døren. Jeg var langt om længe kommet hjem, og gik stille ind i stuen. Jeg råbte stille “hej” til Scooter, og prøvede at liste stille op mod mit værelse, men uden held. “Hva’ er der sket med din arm?” spurgte Scooter. Jeg kiggede ned på min arm, som jeg stadig holdte om med den anden. Jeg overvejede kraftigt mit svar, og svarede så:“Øhh, jeg væltede, da jeg var på vej hjem.” Jeg kiggede op på ham. Han kiggede dybt ind i mine øjne. “Jamen, så skal du da på skadestuen!” udbrød han pludseligt. Jeg spærrede øjnene op. Det var det sidste jeg havde lyst til lige nu. Jeg rystede kraftigt på hovedet. Så løb jeg op på mit værelse uden at sige et ord mere.


Det første jeg gjorde efter at jeg havde smækket badeværelsesdøren var at skynde mig ind i bad. Jeg kunne ikke vente med at mærke vandet løbe ned af min krop, og lade tankerne få frit løb. Det hele snurrede rundt inde i mig. Jeg kunne ikke finde hoved eller hale i noget af det der var sket. Jeg vidste ikke engang hvad der var sket med drengen Justin slog ned. Min krop rystede, og synet af manden livløs på jorden blev ved med at hjemsøge mine tanker. Jeg trådte ud af badet, og skyndte mig ind på mit værelse. Alt inde i mig kørte rundt, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. En del af mig havde lyst til at løbe grædende ned til Scooter og fortælle alt som var sket, mens en anden havde lyst til at give Justin en kæmpe lussing. Men jeg var alt for bange til at gøre nogen af delene. Jeg valgte i stedet at tage nattøj på og kravle ned under min dejlige varme dyne. Jeg lod tankerne flyve rundt, og faldt lige så stille hen. Synet var der stadig, men nu ikke til at sagsøge mine tanker, men i stedet blive til mine vildeste mareridt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...