Flying Love.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Igang
I året 1859 skulle Tom Ward og Alice Malkin fejre deres 3 årsdag med at deltage i det første duevædeløb i England nogensinde. Men det gik galt. Grueligt galt. Læs hvordan Toms hjerte bræstede i midten af en sky af panik og duer i Flying Love.

0Likes
5Kommentarer
234Visninger
AA

3. Alice.

 Vi gik hurtigt ned i kælderen for at hente vores duer, som stod I hjørnet af kælderværelset. “Har duerne haft det godt?” råbte jeg op til John. “Ja, jeg har fodret dem dagligt!” råbte han tilbage. Vi gik hen til de 3 bure og tog de tæpper væk der dækkede burene. Alices due flaksede da tæppet blev fjernet, men min lå i hjørnet af sit bur. Den så meget slap ud og stirrede på mig. Jeg fandt noget due foder i en kasse ved siden af burene og skyndte mig at fodre den. Ikke så snart som jeg havde vendt mig om stod John bag mig. “Er der noget galt?” sagde han med et lumsk smil. Jeg ville ikke skabe konflikt foran Alice, så jeg stødte bare ind I ham mens jeg gik hen mod Alice. “Kom Alice,” sagde jeg og begyndte at gå op af trappen, “vi må ikke komme for sent.” Alice forstod godt at jeg var sur på John så hun tøvede ikke men at følge mig. Vi gik op af trappen og var, uden at sige farvel til Leyla, ude af døren. “Tom,” sagde Alice bedrøvet da vi var kommet et stykke væk fra deres hus, “tror du John er forelsket i mig?” Jeg kiggede undrende på hende. “Det kan en hver da se.” Svarede jeg.      Alice kiggede forelsket på mig, og jeg vidste med det samme at hun kun elskede mig. Hun kyssede mig blidt på kinden og tog mig i armen. “Kom så Tom,” sagde hun og trak mig i armen, “vi kommer jo for sent!” Jeg gik villigt med hende, og efter en lille gåtur ankom vi til Tower of London. Her var der sat et slags “tilskuertårn” af træ op, og en masse folk gik rundt med bure I hænderne. “Gud hvor spændende!” Sagde Alice og skyndte sig hen for at kigge på konkurrenterne. Jeg fulgte efter hende, og fik hende efter mange forsøg ført hen til trapperne til tårnet. Jeg kiggede ud over den plads hvor tårnet var sat op, og fik øje på John. “Kom,” sagde jeg og tog hende blidt i armen, “nu.” Hun kunne se at jeg var bekymret, så hun fulgte efter. Vi skyndte os op af trapperne, satte os i hver vores stol og fik vejret. “John er her.” Sagde jeg uroligt til Alice. Hun kiggede bedrøvet på mig og lagde sit hovede på min skulder. Vædeløbet ville blive skudt igang om 2 minutter, så vi var kommet lige til tiden. Flere og flere folk satte sig på stolene i tårnet, og til sidst var der ikke flere pladser tilbage. Alice og jeg sad på foreste række, så vi kunne se manden der skulle skyde ræset igang stod med sin revolver.  Han ladede den, og da jeg syntedes at kunne høre en pistol blive ladt, kiggede rundt i tårnet, og så John sigte på Alice med sin revolver. Så skød han.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...