Det gode med det dårlige - Min vej til Maria

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2013
  • Opdateret: 5 jan. 2014
  • Status: Igang
Genert? Jo, det har jeg altid været. Det er da blevet meget bedre med årene, men jeg er bare ikke god til at skulle vise mig selv frem for andre mennesker.
(...)

Mit navn er Maria, jeg er født i 1985 på sygehuset i Tarm - ja ja, viiiildt sjovt, men det hedder byen altså. Min mor var kun en ung kvinde den gang, 21 år. Og min far var et år yngre end hende.

1Likes
0Kommentarer
324Visninger
AA

5. Flytninger og nye skoler - del 3 (Grindsted og Sdr. Omme)

Jeg er nu 14 år, det har lige været efterårs ferie og jeg starter på en ny skole - Søndre skole i Grindsted.

Jeg kommer ind i en klasse med elever der har gået sammen i mange år og har derfor svært ved at finde ind i klassen, selv om flere af pigerne prøver deres bedste på at lukke mig ind, så lukker jeg af, jeg er blevet bange for at binde mig til andre mennesker, fordi at vi er flyttet hver gang jeg har fået en god veninde.

Jeg kommer lidt i snak med en pige, Camilla, men vi mister kontakten da hun tager på efterskole og så er jeg alene igen. Da vi har boet i Grindsted i et år, bliver jeg optaget i ungdomskoret MUK - det er senere hen nærmest gået i opløsning da dets oprindelige stifter er blevet fyret - hvilket mange af os "veteran MUK'ere" er ret utilfredse med. Her finder jeg veninder, hovedsageligt en er jeg meget knyttet til, Mia. Vi snakker godt sammen og lære hinanden at kende uden for koret også.

I skolen går det dårligt, mine karakter fejler intet, men jeg er ensom og føler mig meget uden for fællesskabet, derfor begynder jeg at pjække en del, hvilket selvfølgelig bliver opdaget og giver mig en masse ballade. Jeg tror aldrig rigtig der var nogen der fandt ud af hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, men det var ganske simpelt bare fordi jeg var så ked af at være sammen med de mennesker og følte at jeg blev set ned på hele tiden

Halvvejs gennem 10. klasse, flyttede jeg skole igen og vi flyttede til Filskov - min mor har nu haft en ny kæreste i noget tid, han var en meget mærkelig fidus i min verden og jeg har aldrig rigtig kunnet med ham.

Jeg går nu på Sdr. Omme skole og er 16 år. Her finder jeg for første gang venner på en helt anden måde end hvor jeg har været før, jeg falder til og føler mig velkommen mellem de andre i klassen, jeg bruger tid med mine veninder i fritiden og begynder at taget til private fester hos veninder.

Vi er den sidste 10. klasses årgang på sdr. omme skole, så da vi siger farvel til hinanden, siger skolen oven i farvel til deres 10. klasse som herefter flyttes ind til Grindsted. - Vi er nu fremme ved 2002.

Jeg starter efter sommerferien på Teknisk skole i Vejle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...