My Story

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 nov. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Det er en episk historie om to bedste venner hvor alt står i vejen. Intet længere hedder, tro, håb, og kærlighed. Nu er det, det stik modsatte. Ude på en rideskole som ødelægger det hele, og håbet bliver tabt. Historien bliver set fra en hests perspektiv. Heste(Starlight) ville kun alt godt for sin pige(Mie) men det krav er åbenbart svært at opfylde. Starlight ender på en rideskole hvor han ikke bliver behandlet særlig godt.
Mon de nogensinde finder hinanden igen?

1Likes
0Kommentarer
143Visninger
AA

1. Mit lykkelige liv

Hovene slog i takt ned i jorden. Vinden blafrede i mit hår. Det frodige græs var lige neden under mig. Jeg var fri. Jeg stoppede da jeg ikke kunne mere. Min ven var med mig. "Ever" det var hendes navn. Min ejer kaldte mig "Starlight". Der var ingen som var bedre end hende. Det var hende jeg red mig, og jeg bragte hende hjem i sikkerhed hver gang. Jeg hørte det velkendte fløjt fra hende. Det betød at jeg skulle komme. Jeg gik i galop, og efter det da jeg var der næsten, kom jeg ned i trav. Jeg stod ved hende længe. Hun forstod mig bedre end nogen andre. Hun var mit et og alt. Hun tog et tov i mig og gik ud med mig.

Det var blevet meget koldt, og vinteren var først lige begyndt. Jeg havde lige fået et nyt dækken, som jeg var meget glad for. Pigen trak mig ind i en varm stald, hvor hun begyndte at strigle mig. Hun gjorde mig altid så tryg. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden hende. Hun var min bedste ven. Efter hun havde striglet mig, fandt hun min sadel og mig hovedtøj. Sadlen blev forsigtig løftet op på ryggen af mig, og derefter kom gjorden. Hun spændte et hul for et. Hun varmet bidet, indtil det var helt varmt og så kom bidet ind i munden på mig. Jeg var klar til en ride tur. 

Vinden var kold, og lidt blæsende, men det gjorde ikke noget for mig. Jeg var glad så længe jeg var sammen med min pige. Det eneste jeg tænkte på var at bringe min pige i sikkerhed hjem. Det gjorde jeg også gang på gang. Jeg mærkede hvert et lille tryk hun gav mig i siden, men ikke gjorde ondt. Hun hæv mig aldrig i munden, og gjorde mig aldrig ondt. 

Vi kom hjem alle i sikkerhed idag, og hun tog det hele af mig. Hun begyndte at strigle mig efter en tur, som hun altid gjorde. Der var ingen bedre end hende.  Hun gav mig tegnet, som betød at jeg måtte gå ind i boksen. Ved siden af mig stod Ever, min anden ven.

"Var det en god tur idag?" Spurgte Ever med en blid stemme.

"God som altid, men jeg mærker at hun er blevet ældre nu. Tror du at hun går af mig på et tidspunkt?" Sveden kom stille ind på mig, og jeg mærkede angsten.

"Pjat med dig. Hun er din og det vil hun altid være!" Ever var en meget fornuftig hest, men hun var blevet mere og mere mærkelig for tiden.

jeg tog en dyb vejrtrækning, og så Ever ind i øjne. Hun havde altid et varmt blik ,som fik mig til at slappe af. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...