En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4932Visninger
AA

11. Uventet gæster (Chris)

Jeg åbnede døren for Helene. Hun var stadig lidt træt, efter turen på hospitalet.

"Hvor meget af huset har jeg set?" sagde hun og kiggede smilende til mig.
"Du har set entreen, og soveværelset."
"Vil du så ikke vise mig resten af huset?"
"Jo, selvfølgelig."

Vi satte vores sko, og lagde vores jakker, på en lille kommode, der stod henne i hjørnet. Vi startede i entreen, hvor trappen op til første sal. Rummet har en god størrelse, Der er plads til en lille kommode,der er trappen, og stadig masser af, til at der kan være mange mennesker. Gulvet er sorte granitfliser der er  polerede. Væggene er hvide, og de går helt op til luftet. Entreen er et åbnet rum, som gør, er at man kan se gangen på 1. sal. Oppe i loftet hænger en lysekrone, som oplyser hele, rummet. 
Efter entreen, gik vi inde i køkkenet. Køkkenet er ikke særlig stort, men stort nok til mig, eftersom jeg ikke laver så meget mad. Skabene er sorte, og køleskabet er højt og fladen er også sort. Ved siden af køleskabet står fryseren, som også er sort. Ovnen, og kogepladerne er i en lille ø midt i køkkenet. Henne ved vinduet, står et lille spisebord, i en hvid højglans, med 4 hvide stole der passer til.
Så gik vi videre ind i stuen gennem en fransk dobbelt dør i hvid. I stuen er der en stor sort sofa. Jeg har ikke et sofabord. Så der er ikke noget mellem sofaen og fjernsynet. Det fungere perfekt for mig. Fjernsynet hænger på en væg hvor der ikke er nogen vinduer, hvilket vil sige at sofaen står midt i rummet. I den anden ende står der et pool bord. Så kan jeg se fjernsyn mens jeg spiller pool. Så gik vi videre ind til det lille badeværelse. Der er et toilet, en håndvask, og en bruser. Så gik vi op på 1. sal. Soveværelset havde hun set, så vi gik videre til mit arbejdsværelse, som ligger lige når man kommer op ad trappen. Der er et skrivebord, og en stol. Der er et hvidt gulvtæppe, og væggene er hvide. På skrivebordet står en lampe, og min iMac.

"Du har en iMac?"
"Ja. Noget skal jeg jo bruge mine penge på."
"Det er rigtigt. Det er et dejlig lyst rum."
"Ja, det vender rigtig godt, i forhold til solen. Jeg får morgensolen ind, og når jeg kommer hjem om eftermiddagen, så er der lyst, men solen går ikke ind i computeren."

Derefter gik vi ind på badeværelset, som er meget størrer end det nedenunder. Der hænger et stort spejl på den ene væg. Under spejlet er der to håndvaske. Toilettet er ved siden af. På den bagerste væg er der murret en væg op, og bag den er der 2 brusere. Næsten hele rummet er lavet af sorte klinker, og loftet er små lamper der lyser når der er nogen, og lige så snart at man forlader rummet slukker de. 
Derefter gik de ind i det ene af to gæsteværelser. Der står en dobbeltseng, og et lille tøjskab. Der er et hvidt gulvtæppe, og væggene var creme hvide.

"Nå, hvad syntes du så?"
"Jeg elsker det. Det er vidt flot, og det er rigtig godt indrettet."
"Jeg er glad for du kan lide det. Har du en telefon?"
"Jeg har et dansk nummer, men ikke et amerikansk, hvorfor?"
"Det er ret dyrt for dig, hvis du skal skrive eller ringe med nogen af dem fra skolen. Skal vi ikke, tag en tur end i centeret, og finde en telefon til dig?"
"Jo, det syntes jeg. Men jeg ved ikke hvad jeg skal kigge efter."
"Det ved jeg. Det er derfor jeg gerne vil hjælpe dig."
"Hvor er Helga?"
"Hun har fri i weekenderne, så vi er alene hjemme." sagde jeg. Hun begyndte at fnise. 

Vi gik ned til centeret. Jeg tog hendes hånd, lige idet vi gik ind. 

"Vi skal her hen." sagde jeg og trak hen til T-mobile.
"Er det godt?"
"Ja, det er det. Jeg er kunde her inde." Sagde jeg, da vi gik ind i butikken.
"Okay. Hvilken telefon skal jeg så have?"
"Jeg syntes du skal have en iPhone 4S."
"Det har jeg ikke råd til. Det skal være en billig en."
"Søde." sagde jeg og kiggede på hende, med hunde øjne.
"Stop, Chris." sagde hun, og mens hun lagde sin ene hånd på mit bryst, og skubbede let til mig.
"Hør her. Når du rejser hjem igen, om lang til så kan jeg jo overtage telefonen, og så er der ikke noget der går tabt. Lad os sige det er en gave."
"Hvad nu hvis vi ikke er sammen længere om 3 måneder, hvad sker der så?"
"Skal vi ikke finde ud af det, hvis det nu skulle ske? Helt seriøst Helene." sagde jeg. Tænkt hun er så svær at overbevise, om at det er en skide god ide. Jeg rystede let på hovedet.
"Jeg syntes ikke du skal give mig en telefon, og heller ikke et abonnement."
"Du har ikke noget, at bruge det til i Danmark Helene. Og så vil de penge jo gå tabt. Hvis jeg nu giver dig den, så får du glæde af den, og når du så ikke har noget at bruge den til mere, så overtager jeg den. Og der er ingenting der går til spilde. Det er da en vildt god ide. Og jeg kan stadig holde kontakten med dig, selvom du er flere 100 km væk. Jeg vil gerne gøre dig glad skat."
"Hvilke andre gode argumenter kan du komme med, jeg er ikke helt overbevist." sagde hun med et lumsk smil på læben.
"Lad mig se." sagde jeg og tænkte mig lidt om.
"Hvad med denne her. Jeg tror den vil overbevise dig. Når der er noget gruppe arbejde i skolen, så kan du ringe og skrive med dem uden det koster dig en bondegård."
"Jeg har det bare ikke godt, med at du skal betale for det jeg bruger."
"Hvis det bliver for meget, så kan vi bare sige, at du skal betale lidt til det."

Jeg smilede bedene til hende. Hun løftede det ene øjenbryn. Hun var overbevist.

"Okay." sagde hun til sidst.

Der kom en mand hen til os. Han var ansat i butikken.

"Kan jeg hjælpe jer med noget?"
"Ja, vi vil gerne have en iPhone 4s." sagde jeg
"Ja. Hvilken vil i gerne have den i?" spurgte han

Jeg kiggede på Helene. Hun kiggede på mig, og rystede på hovedet.

"Du skal ikke kigge på mig. Jeg er ligeglad."
"Okay. Den skal være sort."
"Okay. Jeg henter den lige på lageret."

Så gik han ud på lageret, og kort tid efter kom han tilbage med en æske i højre hånd. Han løftede hånden, og vi gik hen til ham.

"Vil du også have et abonnement med til den?"
"Ja tak. Det skal bare være den med fri sms."
"Ja det får du så. Hvilket navn, skal jeg skrive?"
"Chris Evans."
"Ja." Han skrev navnet ind på computeren.
"Men du har da et abonnement hos os, vil du virkelig have et mere?"
"Det her er ikke til mig. Det er til Helene." sagde jeg og kiggede på hende. Hun kiggede væk.
"Arh. Okay så laver vi bare en mere."

Der gik ikke så lang tid, før vi var færdige med det, og vi var klar til, at tage videre. Men inden vi gik ud af butikken, skulle vi lige har købt et cover, og noget beskytteles til skærmen. Hun tændte telefonen, og begyndte at indstille den. Vi satte os på en bænk lidt længere nede ad gangen, hvor der tilfældigvis var et stik, som kunne oplade den lidt. 

"Hvad er klokken?" spurgte hun.
"Den er 12:55. Hvorfor?"
"Jeg er en smule sulten. Jeg har jo ikke fået noget at spise hele dagen."
"Hvor vil du gerne spise henne?"
"I dit køkken. Og så kan jeg få telefonen opladet helt." sagde hun, og lagde en hånd på mit ben.

Vi rejste os, og gik mod udgangen. Jeg lagde min arm om hendes skulder, og hun lagde sin omkring mig. Hun lagde sit hoved ind til mig. Der var ikke så langt tilbage.
Jeg låste døren op, og vi gik ind.

"Må jeg sætte den til inde på soveværelset?"
"Ja da. Hvad vil du gerne have?"
"Lige hvad du har i køleskabet." sagde hun.

Hun tog fat i kraven på min skjorte, og trak mig ned i hendes højde, og kyssede mig. Jeg tog fat omkring hende, og løftede hende op. Hun lagde sine ben omring mig, og hun lagde sine armen om min hals. Hun trak hovedet tilbage og kiggede på mig. Jeg kiggede op i hendes smukke brune øjne. Jeg kunne se hvad hun tænkte, så jeg satte hende ned igen. Hun smilede til mig.

"Jeg komme lige om lidt igen." sagde hun, og gik op ad trappen.

Midt på trappen stoppede hun, og kiggede sig over skulderen. Jeg kunne ikke lade være med at følge efter hende. Jeg tog fat, om hendes liv, og vi gik sammen og ad trappen mens jeg kyssede hende på halsen. 
Hun åbnede døren ind til soveværelset, og lagde telefonen fra sig, på rumdeleren jeg har til at stå til venstre for døren.
Jeg tog fat i bunden af hendes trøje, og trak den af hende. Hun vente sig om, og kyssede mig, på halsen, mens hun begyndte at knappe min skjorte op. Jeg lagde en finger under hendes hage, og hun kiggede op. Jeg kyssede hende, mens hun stadig fumlede med den sidste knap. Da hun fik den op, lod jeg skjorten falde til jorden. Jeg lagde mine hænder på hende hofte. Hun begyndte at åbne mit bælte. Hun stivnede pludselig. Jeg kiggede underligt på hende, men kort tid efter kunne jeg høre, hvad der havde forskrækket hende. Der var nogen på trappen. Jeg satte en finger for min mund, som tegn til at hun skulle være stille. Hun nikke. Hun havde forstået det. Hun gik væk fra døråbningen, mens jeg gik ud på gangen. Jeg kiggede hen mod trappen. 

"Helga? Hvad laver du her på en lørdag?" hun kiggede underligt på mig.
"Jeg ville bare... Øh, hvorfor er din bælte åben?"
"Du svar først."
"Jeg ville bare være sikker på, at pigen har det godt. Din tur."
"Helene har det fint."

Døren ind til soveværelset gik op, og Helene kom til syne. Hun havde taget en af mine trøjer på. Hun kiggede nervøst på Helga.

"Er det dig der er Helga?" sagde hun stille.
"Åh. Du er meget smukkere når du ikke ligger og flyder på gulvet. Du havde nær taget livet af mig. Jeg blev så bange."
"Det var ikke min mening. Jeg undskylder mange gange. Jeg vil gerne takke dig, fordi du hjalp mig."
"Det var så lidt. Men det klæ'r dig."
"Mange tak."
"Var det alt Helga?"
"Skal jeg ikke lave lidt mad til jer, nu når jeg er her."
"Jo meget gerne." sagde Helene, og smilede venligt til Helga.

Så gik Helga ned ad trappen igen, og jeg kiggede ned på Helene.

"Hvad? Du ville da ikke bar sende hende hjem igen."
"Ja, det ville jeg." sagde jeg skubbede hende tilbage til værelset.

Hun smed trøjen på gulvet med det samme hun kom ind på værelset, og satte sig på knæene på senge. Jeg stod og kiggede lidt på hende. Jeg trak mit bælte ud, og jeg gik hen til sengen, og lagde min arm, om hende, og trak hende ned i sengen. Vi kyssede længe. Døren smækkede op. Vi kiggede begge to hen mod døren. 

'Politiet? Hvad laver de her?

Jeg rejste mig op fra sengen, og kiggede underne på dem. De kiggede skiftevis på mig, og Helene der lagde i sengen. Jeg rømmede mig. 

"Kan jeg hjælpe jer med noget?"
"Vi er kommet efter Helene." sagde den højeste af de to mænd. Helga stod rystende bag dem.
"Er der sket noget." sagde hun mens, hun hoppede du af sengen.
"Ud over du er i seng med din lære. Så savner din værts familie dig."
"Vil ikke lade være med, at gøre noget med Chris? Det er ikke hans skyld."
"Hvis følger med nu, så lader vi ham slippe med en advarsel. Men i må ikke have noget med hinanden at gøre, heller ikke på skolen." sagde den laveste betjent.
"Tag din trøje på, og vær venlig at følge med." sagde den anden. 
"Lad mig følge hende hjem."
"Desværre."

Helene tog sin trøje på, og kiggede på mig med tårer i øjnene. Jeg kiggede indtrængen på hende. Hun lagde sin en hånd på min kind, og jeg lagde min hånd på hendes hånd.

"Jeg elsker dig Chris. Uanset hvad der sker, så vil den kærlighed jeg har til dig, nok finde en vil til dig. Jeg vil finde en vej." hviskede hun stille.

Hun slap min kind, og gik efter politiet. Lige inden hun gik ud af døren vente hun sig rundt, og løb tilbage. Jeg åbnede mine arme, og fangede hende. Hun kiggede op, og jeg kyssede hende mere lidenskabeligt end før. En tåre trillede ned ad hende kind. Jeg tørrede den væk med min tommelfinger.

"Du må nok hellere følge med."

Hun vente ryggen til mig, og gik tilbage til døren. Hun tog telefonen på vej ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...