En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4940Visninger
AA

16. Sygehuset (Helene)

Vi sad stille, og ventede på, at jeg kunne komme til, en læge der kunne hjælp mig. Jeg var virkelig bange for, at jeg virkelig var gravid. Jeg kiggede på Chris, men han sad bare og kiggede ud i luften. Jeg satte mig tilbage i stolen. Jeg kunne ikke lide at han var så stille. Det var første gang, han var sådan, og det gik mig virkelig på. Jeg kiggede på ham igen. Selv når han så sådan ud var han smuk. Jeg kunne mærke nogle tåre presse sig på i mine øjne. Jeg tørrede den væk med hånden. Det var først der han kiggede på mig. Jeg kiggede væk. Der var ikke andre i venteværelset, så der var helt stille. Han tog en dyb indånding. Han vente sin kroppen mod mig, og han lagde en hånd på mit venstre lår. 

"Helene. Vil du ikke godt lade være med at være sur på?"
"Jeg er ikke sur, Chris. Jeg er bange. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre." Tårene fik frit løb.
"Du skal ikke være bange. Du er så stærk. Du er klog. Du er alt det modsatte af mig. Og sammen skal vi nok finde ud af det."

Han havde sat sig ned på gulvet, og kiggede op i mine våde brune øjne, og han smilede opmuntrende til. Jeg smilede tilbage. I det samme kom en kvindelig sygeplejerske, ind i rummet.

"Miss Helene Smith."
"Ja, det er mig." sagde jeg og rejste mig op.
"Vær venlig at følge med."

Jeg fulgte efter hende, ind i et lille rum. Der var et vindue, et forhæng, et skrivebord, nogle stole, og en briks.

"Tag plads." sagde hun op pegede på stolene, på den modsatte side, af hvor hun stod.
"Tak." sagde jeg, og satte mig. Chris satte sig ved sidden af, og tog min hånd.
"Du ser lidt nervøs ud."
"Det er jeg også."
"Det behøver du ikke. Der er ikke noget der gør ondt." sagde hun smilede.
"Nå, jeg har snakket med dr. Brown, og han mener, at du kan være gravid, er det rigtig?"
"Ja." sagde jeg.
"Okay. Så vil jeg gerne at du lægger dig op på briksen, og trækker op i trøjen."

Jeg gjorde som hun sagde. Jeg lagde mig til rette , og hun slukkede lyset. Hun tændte for ultralyden, og satte den på min mave. Hun kørte den lidt rundt på min mave. Jeg fulgte med på en skærm på den anden væg. 

"Det kan godt se ud til, at der er noget, men det er stadig for tidligt, at kunne sige hvad det er." sagde hun, og smilede.
"Er det et barn eller ej." røg det ud af Chris.
"Ja, det er det. Tillykke, i skal være forældre."

Jeg stirrede på hende, som om hun var fra det ydre rum.

"Forældre?"
"Ja." hun kiggede fra mig, til Chris, og tilbage igen.

Det så ud til at hun endelig forstod den.

"I er ikke et par?"
"Jeg er hendes lære." sagde Chris, og stirrede op på den lille skærm på væggen.
"Og vi er et par." sagde jeg.
"Det er jo forfærdeligt." sagde sygeplejersken.
"Ja." sagde Chris.

Jeg kiggede på ham. Det var dråben. Jeg tog det håndklæde, som der var lagt frem, og tørrede min mave. Jeg trak trøjen ned, og hoppede ned fra briksen.

"I må lige have mig undskyldt." sagde jeg og gik. Chris kiggede efter mig.
"Undskyld." sagde han til hende, og fulgte efter mig ud på gangen.
"Helene?" han kiggede på mig. 

Jeg vendte mig rundt, og kiggede på ham. Han stod og ligende et kæmpe spørgsmålstegn. Jeg rystede på hovedet, og gik baglæns. Han gik hen mod mig, lidt hurtigere, end jeg gik. Kort efter greb han ud efter min arm. Jeg undvæg. 

"Helene. Stop nu det der." sagde han.

Han prøvede igen, og denne gang fik han fat i min arm. Han trak mig ind til sig, og han lagde sine arme, om mig. 

"Det skal nok gå, alt sammen. Vi finder ud af det, sammen. Dig og mig."
"Jeg kan ikke Chris. Jeg er ikke klar." Jeg kiggede op og fangede han blik.
"Jo du er. Det mener din krop du er. Lyt til den, og til dit hjerte. Helene, jeg vil være der for dig 110%. Og jeg lader dig ikke få en abort."
"Jeg er i mod abort, så det skal du ikke være bange for. Chris, jeg er kun 20 år. Jeg kan ikke være mor nu. Jeg har hele livet foran mig. Jeg ved godt, hvad jeg går glip af. Men jeg kan heller ikke fjerne den. Den har ret til at leve."
"Nemlig. Og lad den leve, sammen med os." han tog mit hoved i sine hænder.
"Jeg vil leve resten af mit liv sammen med dig. Jeg vil arbejde hårdt, for at få det til at fungere, og jeg er pisse ligeglad med pressen og alle andre, for jeg elsker dig mere end alt andet. Så lad mig, for en gangs skyld vise dig hvor meget jeg elsker dig."
"Hvordan?"
"Jeg lader dig bestemme, hvor du vil føde, og jeg vil være ved din side hele vejen. Jeg vil hellere være pisse fattig, og være sammen med dig, end at være rig, og leve uden dig. Jeg tror godt, jeg kan få lidt orlov fra filmen i Juli og august måned, og så være i Danmark hos dig."
"Der er en ting, som er vigtig for mig, inden jeg kan blive mor." sagde jeg.
"Og hvad er det?"
"Jeg vil gerne være gift inden."
"Okay. Når jeg kommer ned på skolen, så siger op. Og så kan vi gifte os." sagde han, og kyssede mig, op panden.
"Jeg elsker dig Chris."
"Jeg elsker dig endnu mere Helene."

Han tog min hånd, og vi forlod sygehuset. Vi tog tilbage til ham. Jeg hentede de ting ,jeg skulle have med tilbage til Jessica, og Hera. Chris fulgte mig hjem. Han ville med ind, og snakke med Hera.

"Er du sikker på, det er en god ide, at fortælle hende det?"
"Ja. Hun finder jo ud af det, på den ene eller anden måde. Og hvis du så bliver smidt ud af lejligheden, så er jeg der, og så flytter du ind hos mig." sagde han smilende.

Vi gik ind, og tog elevatoren op til lejligheden. Der var låst. Så var de nok ikke kommet hjem fra Football kampen. Jeg låste op, og vi gik ind.

"Helene er det dig?" det var Hera.

I det samme kom hun til syne, inde fra køkkenet. Hun smilede, men da hun så Chris, forsvandt alt glæde, og hendes ansigt, blev som sten.

"Du ved godt, at jeg ikke vil have ham her, ikke Helene."
"Jo Hera, men der er noget vi er nødt til at snakke om." jeg tog Chris's hånd, og klemte til.
"Ja. Øh du må nok hellere sætte dig ned." sagde han, og vi gik ud i køkkenet.
"Nå, hvad er det så?" spurgte hun. Jeg kiggede op på Chris.
"Jeg er gravid." sagde jeg.

Hun så måbende på mig. Hun var i chok, et kort sekund. Så kiggede hun på Chris, og flippede fuldstændig ud på ham.

"DU HAR GJORT EN AF DINE ELEVER GRAVID? VED DU GODT, AT HENDES FREMTID, NU ER ØDELAGT. ALLE HENDES DRØMME ER VÆK. KUN PÅ GRUND AF DIG. ALT ER ØDELAGT FOR HENDE. VED DU HVAD? Jeg ringer til rektoren med det sammen, og fortæller ham det. Og Helene. Jeg vil ikke have dig i mit hjem mere. Gå ind og pak dine ting, og forlad det her sted med det samme."
"Okay." sagde jeg.
"Du behøver ikke ringe til rektoren, jeg har allerede snakket med ham." sagde Chris.

Han tog min hånd, og vi gik ind på mit værelse. Vi pakkede mine ting, og så var vi dem, der var gået. Lige idet, vi gik ud på gangen, kom Jessica ud af elevatoren. Hun kiggede underligt på os.

"Hvor skal du hen?"
"Din mor har smidt mig ud."
"Hvorfor?"
"Jeg er gravid." sagde jeg, og gik forbi hende.

Hun vendte sig rundt, og skulle lige til at sige noget, men det var forsendt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...