En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4802Visninger
AA

12. Søndag formiddag (Helene)

Jeg lagde stadig i sengen. Jeg havde overhovedet ikke snakket med Hera og Jessica efter jeg kom hjem i går. Jeg var rasenede på dem, og jeg var ked af, at Chris ikke havde fået lov til, at følge mig hjem. 

Flashback

Jeg følger efter politimændene, ned ad trappen. Jeg tager mine sko på, og lægger jakken over armen. Jeg kigger op på gangen, Chris står og kigger ned på mig, men han går ikke noget. Og hvad kan han gøre? Jeg kigger på Helga. Hun står stille inde i køkkenet, og kigger på mig. Jeg kunne mærke hendes sorg helt ud i gangen. Jeg fulgte efter mændene ud i den friske luft. Nede for enden af indkørslen holder en patrulje bil. Den lave mand åbnede bagdøren for. Jeg satte mig ind, uden at protestere. Jeg viste det ikke ville hjælpe. Chris var nu kommet ud i døren. Han var helt rød i hovedet. Bilen begyndte at bakke ud af indkørslen, og ud på vejen. Jeg lænede mig tilbage, men jeg kunne ikke slappe af. Jeg kiggede ud af vinduet. Vi kørte inde inde i byen, så der var mange mennesker, at kigge på. Alle mennesker så meget gladere ud end jeg følte mig. Jeg kiggede væk. 10 minutter senere, stoppede bilen, og den lille mand steg ud. Han gik hen til min dør, og åbnede den.

"Kan du selv finde op?" spurgte han.

Jeg steg ud af bilen uden at kigge på ham. Da jeg var kommet ud, og fik mig rettet op,  var jeg 5 cm mindre end ham.

"Jeg håber for dig, at jeg aldrig ser dig igen." sagde jeg. 

Jeg gik hen til døren, og manden der plejer at åbne den, åbnede den igen for mig. Han smilede til mig, men jeg gik bare forbi. Jeg ville ikke se folk i øjnene. Jeg var meget tæt på, at begynde at græde. Jeg gik hen til elevatoren, og trykkede på knappen op. Døren åbnede med det sammen, og jeg gik ind. Elevatoren kørte op til 2. etage, og jeg gik hen til døren. Jeg prøvede, at tage i håndtaget, og den gik op med det samme, så jeg gik ind. Der var helt stille. Jeg lukkede stille døren efter mig, og gik ud i køkkenet, og åbnede køleskabet. Jeg var hundesulten. Jeg tog en sandwich, og gik ned på mit værelse. Jeg åbnede døren, og kiggede op. Hera og Jessica sad på sengen. Jeg stoppede, og kiggede på dem.

"Hvor har du været?" sagde Hera bekymret.
"Du var ikke i skole torsdag og fredag? Og hvorfor var Chris der heller ikke. Hvor var I henne?" spurte Jessica.
"Okaay. Jeg har været sammen med Chris, siden onsdag. Torsdag blev jeg indlagt akut på hospitalet, og jeg kom hjem i formiddags i dag. Chris har hjulpet mig med at finde en telefon som jeg kan bruge her i USA. Der er mere i gerne vil vide. Ellers vil jeg meget gerne i bad."
"Vil du love mig, at du aldrig vil se ham igen?" spurgte Hera.
"Nej det vil jeg ikke. Vil i så ikke være sød at gå ud?"

Jessica var den første til at rejse sig. Hun gik forbi mig. Uden et ord, og uden et blik. Hun var helt sikkert rasende. Jeg kiggede på Hera. Men hun ville ikke rejse sig. 

"Fint. Hvad er det du vil have at jeg skal? Jeg kan og vil ikke love dig, at jeg holder mig fra ham, og hvis det er det eneste du vil have, så må jeg desværre skuffe dig."
"Ved du hvor nervøs jeg var? At Jessica var den eneste der var hjemme torsdag? Hun var helt ude af den, fordi hun var vågnet op i en lejlighed, hvor hun troede der var en anden, og så var hun alene. Og henne i skolen, hvor ingen havde set dig, og ingen viste hvor mr. Evans var? Jeg må vel bare acceptere, at du elsker ham, men du må ikke have ham er i huset, ikke foran Jess."
"Jeg skal nok lade ham være. Jeg vil gerne være lidt alene nu."
"Godt."

Hun rejste sig fra senge og gik. Jeg gik ud på badeværelset, og gik i bad. Jeg kunne mærke, at mine tårer, løb ned ad mine kinder sammen med vandråberne fra bruseren. Derfra, og til jeg vågnede i morges kan jeg ikke huske. 

Tilbage til søndag.

'Bank, bank.'

"Helene, vil du ikke være sød at snakke med mig?" sagde Jessica
"Jeg har ikke noget, at snakke med dig om."
"Vil du så ikke ud og få noget morgenmad?"

Jeg gik hen til døren, låste den op, og åbnede den stille. Jeg kiggede Jessica lige ind i hendes øjne. Jeg kunne se på hende, at jeg så forfærdelig ud.

"Hvad skal du have for at lade mig være i fred, indtil vi skal i skole i morgen?" 
"Lytte til mig. Bed om. Vil du ikke spise morgenmad sammen med mig?"
"Hvor er din mor?"
"Hun er blevet kaldt på arbejde, og jeg ved ikke hvornår hun kommer hjem igen."
"Hvor skal vi ta' hen?"
"Jeg kender et rigtig godt sted, ikke så langt herfra." sagde hun og smilede.
"Okay. Jeg kan ikke være sur på dig mere. Jeg stoler på, at du ikke havde noget med det at gøre ." sagde jeg.

Jeg følte mig en smule lettet over, ikke at være sur på Jessica. Jeg fik tid til at gøre mig klar. 15 minutter senere, var jeg klar til at tage afsted. Vi kom ud på gaden, og Jessica fik fat i en taxa. Vi satte os ind, og vi satte kurs mod midtbyen. Jeg lagde slet ikke mærke til hvor vi kørte. 

"Jeg ved godt, at du har fået af vide, at du ikke må Chris, mens jeg ser på dig, men jeg kan se, at du elsker ham, selvom du lige har mødt ham. Jeg har snakket med ham. Jeg kan godt holde på en hemmelighed, og jeg vil gerne hjælpe dig."
"Hvad snakker du om Jess?"
"Prøv at kigge ud af vinduet, og se hvor du er." sagde hun og smilede.

Jeg kiggede ud. Vi holdte foran Chris's hus. Jeg så glad på Jessica. Hun vinkede mig ud. 

"Tusind tak Jessica."
"Jeg kommer, og henter dig ved middagstid. Jeg tager ud og shopper med nogen veninder."

Jeg steg ud af taxaen, og vinkede farvel til Jessica. Da taxaen var kørt, begyndte jeg at gå op til hoveddøren. Jeg bankede på døren, og døren blev revet op. Jeg blev lidt forskrækket, men jeg blev glad, da jeg så Chris.

"Hej skat." sagde han, og trak mig indenfor.
"Det var godt nok mærkeligt i går var?"
"Det må man nok sige." sagde han, og kyssede mig.

Jeg tog hans hånd, og lagde den op til min kind. Han lade den anden hånd, på min anden kind. Jeg kiggede ham dybt i øjnene, og så kyssede han mig. Jeg blev helt varm i hele kroppen. Jeg har stadig ikke fattet, at han kan lide mig. Vi gik ind i køkkenet.

"Sæt dig hen på en af stolene, så laver jeg lidt morgenmad til dig."
"Tak søde." sagde jeg og gik hen til en stol. 

Jeg satte mig på stolen, og kiggede på ham, mens han arbejdede. Han kiggede flere gange på mig. Han ville sige et eller andet. Det kunne jeg mærke. Til sidst var det simpelthen for meget.

"Hvad er der galt Chris?"
"Jeg har tænkt meget på det der sket i går. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det."
"Chris?" jeg var blevet nervøs. Jeg frygtede virkelig hvad han ville sige. Han satte sig på knæ foran mig.
"Jeg er blevet fyret, på skolen. Politiet har snakket med inspektøren, og han ringede her til morgen, og sagde at jeg var fyret."
"På grund af mig?"
"På grund af os." Han lage sine hænde på mine. 
"Jeg elsker dig, Helene. Mere end alt andet."

Jeg lagde min hånd på hans kind. Han lænede sig ind mod min hånd. Han kiggede mig i øjne.

"Hvad vil du så gøre nu?" spurgte jeg.
"Jeg vil spille skuespil. Det ved jeg, at jeg kan finde ud."
"Godt. Hvor langt kom du med det der morgenmad?"
"Det er førdig nu."
"Godt, jeg er nemlig hundesulten." sagde jeg, og han kyssede mig på kinden da han gik forbi mig.
"Hvordan tror du det bliver, at komme i skole i morgen, og jeg ikke er der?"
"Jeg tror jeg får meget opmærksomhed, og der er en hel masse piger der ikke kan lide mig. Men så længe jeg har dig, skal det nok gå, tror jeg."
"Det er sjælden så slemt som man tror. Jeg håber ikke de er for hårde ved dig. Det har du hvert fald ikke fortjent."
"Er du nu sikker på det?" sagde jeg.

Min krop længes efter at røre ved ham. Hvert eneste sekund, hvor han kigger væk, føler jeg mig ensom. Jeg vil ikke være andre steder, end i nærheden af ham. Jeg kiggede ned i bordet. Jeg var helt ked af, at han var blevet fyret, og så på grund af mig.

"Hvad er der smukke?" Jeg kiggede op.
"Ikke noget." sagde jeg og prøvede at smile.
"Jamen du græder jo. Har jeg sagt noget forkert? Lugter maden grimt?"
"Nej søde. Det er ikke noget. Det bare, at du ikke er på skolen. Jeg har kun haft 1 time med dig. Er der ikke noget vi kan gøre? Kan du ikke blive lære igen. Eller bare vikar. Et eller andet, så du er på skolen hele tiden. Jeg kan ikke undvære dig, i længere tid af gangen."
"Skat. Se det har jeg tænkt på. Og derfor sagde jeg også til rektoren, at vi ikke havde været sammen på den møde, som politiet havde sagt, og at det bare var en misforståelse." sagde han også smilede.
"Hvor er du dum." sagde jeg.

Jeg rejste mig fra stolen, og gik hen til ham. Jeg lagde mine arme om ham, og han lagde sin ene arm, om mine skuldre. Jeg tog en dyb indånding. Det duftede fantastisk. Efter lidt tid flyttede han sin arm, og lade den på min kind. Jeg kiggede op på ham.

"Vil du sætte 2 tallerkener på bordet?"

"Hvor er de?"
"I den midterste skuffen til venstre for vasken." sagde han og pegede på skuffen.
"Ja den der, og knivene og gaflerne ligger i skuffen oven over."

Jeg tog 2 tallerkener, 2 knive og 2 gafler. Så gik jeg hen til bordet og satte det overfor hinanden. Så gik jeg over på den anden side af kogeøen, og kiggede på ham mens han lavede det sidste færdig. Resten af formiddagen, brugte vi på, at se fjernsyn. Chris ville absolut spille pool, midt i det hele. 

"Hvor mange gange skal jeg sige det Chris. Jeg kan ikke finde ud af det."
"Så lærer jeg, dig det. Det er ikke særlig svært."
"Det kan du sagtens sige. Kan du ikke lære mig det en anden dig." sagde jeg og kiggede sødt på ham, og smilede.
"Hvornår er næste gang?"
"Det ved jeg ikke. Når jeg engang tilfældigvis, er faret vild i det her område, og jeg tilfældigvis banker på din dør. Eller når jeg tilfældigvis havner i samme taxa som dig, på vej hjem fra en tilfældig fest. Jeg ved det ikke. Men prøv at se lidt lyst på det."
"Du gider ikke og spille pool gør du?"
"Helt ærligt, så nej. Jeg vil meget hellere se din mave, helt uden den der trøje. Jeg tror faktisk den vil sidde meget pænere på mig." sagde jeg og kiggede på den.
"Tror du?"
"Ja. Må jeg prøve den?"
"Ja."

Jeg gik hen til ham, og hev trøjen op midt på hans mave. Der var pludselig noget der brummede i min lomme.

"Pis også." sagde jeg.
"Hvad er der?" spurgte han, da jeg tog telefonen op af min bukselommen.
"Det er Jessica. Hallo."
"Hej Helene. Hvor langt tid går der før I er førdig?" spurgte Jessica
"Har jeg meget travlt?"
"Mor, er allerede kommet hjem, og hun har allerede ringet til mig 3 gange for, at høre hvor vi var, og hun vil gerne snakke med dig."
"Hvor er du henne nu?"
"Jeg holder udenfor. Du kan komme tilbage i morgen efter skole."
"Okay. Vi ses lige om lidt." Jeg lagde på, og kom telefonen tilbage i lommen
"Hvad ville hun?"
"Hera, er kommet hjem. Jeg bliver nødt til at gå nu."
"Helene?" sagde han, og greb fat i min overarm.

Jeg kiggede på ham. Jeg lod ham trække mig ind til ham, og jeg kyssede ham farvel. Han havde smidt trøjen mens jeg snakkede med Jessica, så varmen fra hans overkrop flød stille over i mit ansigt. Jeg tog en dyb indånding. Han duftede fantastisk af ren mand. Jeg kunne mærke hvordan varme spredte sig i min krop. Jeg ville bare have mere af ham.

"Du må hellere se at komme afsted, inden Jessica ringer igen."
"Vi ses i morgen i skolen." Jeg kyssede ham let på maven, og trak mig fri fra hans greb om mig.
"Vi ses i morgen, min smukke engel." Jeg smilede til mig hele vejen ud i gangen.

Jeg tog mine sko på, lande min hånd på håndtaget. Lige inden jeg fik åbnet døren lagde han en hånd på min for, at stoppe mig. Han havde sin T-shirt i hånden.

"Tag den her med dig. Så glemmer du ikke min duft." sagde han stille i mit øre.
"Jeg vil aldrig glemme din duft. Men jeg vil hurtigst muligt glemme de timer, hvor jeg ikke er sammen med dig. Du er mit et og alt nu." Jeg kyssede ham en sidste gang inden jeg åbnede døren, og gik du.

Jeg kiggede mig tilbage flere gange, for at være sikker på, at huset ikke var forsvundet. Han stod stadig i døren, med bar overkrop, da en gul taxa kørte op foran indkørslen ved vejen. Det var Jessica, der kom. Jeg gik ned til bilen med en dejlig fornemmelse i kroppen. Jeg skulle se Chris igen i morgen i skolen. Jeg smilede for mig selv over tanken.  Jeg steg ind i bilen, og den begyndte at køre med det sammen.

"Nå du har vist fået en souvenir med hjem, hva'?" sagde Jessica.
"Ja det har jeg vist." sagde jeg helt fraværene.

Jessica snakkede hele vejen hjem, men jeg hørte ikke efter. Jeg var et helt andet sted. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...