En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4784Visninger
AA

27. Skole (Helene)

Jeg gik nervøst ned ad gangen. Jeg frygtede de andre. Jeg ville helst være blevet hjemme, men jeg blev nødt til at tage i skole, og mest for min egen skyld. Jeg er ved at blive vanvittig af at gå hjemme. Så er det godt at ferien er slut. Jeg var gået glip af første time, og jeg var på vej ned til matematik. Der var helt stille på gangen. Jeg fandt klasselokalet, og jeg bankede stille på. Det gav ekko i de stille gange. Jeg åbnede døren, og alle kiggede på mig. Jeg inoroede de stirrerende øjne, og gik en til en tom stol, og satte mig. Jeg undgik øjenkontakt med de andre, og jeg fandt min bog frem, uden at kigge nogen i øjnene. Jeg lagde min bog på mit bord, og kiggede op. Min lærer kiggede måbende på mig. Jeg kiggede mig rundt, og der var kun nogen få stykker der ikke måbede, blandt andet Jessica. Vi havde også været sammen nogen gange i ferien. Efter lidt tid, kom vores lære til sig selv igen, og mumlede et eller andet. Han begyndte undervisningen igen. Jeg havde frygtet, at jeg havde glemt alt det, jeg havde lært inden ferien, og at jeg var gået glib af nogen, men til min store lettelse, var emnet i dag, et jeg allerede kendte hjemme fra Danmark, så jeg viste godt hvad jeg skulle. Matematik timen gik hurtigt, og klokken ringede. Jeg pakkede mine ting sammen, og kom min taske over skulderen. Jeg rejste mig op fra stolen. Isabella kom hen til mig, og lagde en hånd på min frie skulder. 

"Wow. Den kjole sidder virkelig flot på dig." sagde hun med et smil på læben.
"Tak Isabella. Hvad har du lavet i ferien? "
"Ikke rigtig noget. Lavet en masse af de lektier, som jeg skal have færdig inden sommer, fra det første halve år."
"Spændenden." sagde jeg, og smilede prøvende.
"Hvad har du lavet?"
"Jeg har mødt Chris's familie, og så har vi været i gang med at planlægge bryllup og sådan noget, så vi er klar til, den lille." sagde jeg, og kiggede væk. 
"Uh, hans familie." sagde hun begejstre, og vi var på vej hen til døren.
"Er de søde? Kunne de lide dig? Hvad sagde de til at du var gravid? Fortæl." 

Lige inde vi gik ud, kom mr. Grey hen til os.

"Frk. Helene." sagde han, og rømmede sig.
"Ja mr. Gray." sagde jeg, og vendte mig hen mod ham.
"Må jeg lige snakke lidt med dig inden du går til næste time?"
"Øh, ja." sagde jeg, og kiggede underligt på ham.
"Vi ses senere Helene." 
"Vi ses Isabella." Men hun var allerede ude af døren.

Der var ingen andre i klassen. Mr. Grey bad mig sætte mig ned på et bord lige foran hans skrivebord. Jeg kiggede ned, for at undgå hans blik. Der var ingen af der sagde noget, men til sidst rømmede han sig igen.

"Jeg er glad for, at du kom i dag, Helene. Jeg har savnet dig i undervisningen."
"Jeg har også savnet, matematiken. Jeg er glad for, at være tilbage."

Jeg kiggede op på ham. Han ansigt lyste. Han smilede til mig. 

"Der er en del, opgaver du er gået glip af her på det sidste. Det er dem jeg gerne vil give dig. Hvis du får problemer med nogen af dem, kan du bare sige til, så skal jeg nok hjælpe dig."
"Mange tak, mr. Grey."
"Smut videre til næste time, du skal nødig komme for sent."

Jeg hoppede ned fra bordet. Mr. Grey gav mig en lille stak papirer, og han lagde let en hånd på min skulder, og fulgte mig hen til døren. Vi skiltes ved døren. Han gik  ned mod læreværelset, og jeg gik hen til billedkunst. Det var et valgfag jeg havde valgt. Jeg gik ind i lokalet. Det var et stort lokale, med højt til loftet, og med mange forskellige farver på væggene. Der var ikke særlig mange på holdet, og det så ikke ud til at min lære var kommet endnu. Jeg satte mig, ved en af de små borde, og jeg lagde min taske på bordet. Jeg kiggede hurtigt de papier igennem som jeg havde fået af mr. Grey. Det var alt sammen noget jeg kendte, og jeg kunne sagtes nå at lave meget af det i aften. Klokken ringede. Der var 7 andre mennesker i lokalet. Alle sammen var piger. Men vores lære var endnu ikke kommet. Kort tid efter blev døren skubbet op, og ind kom en lille kvinde ind. Hendes ansigt var stramt, og hendes øjne venlige. Det var mrs. Grey. Hun var gift med min matematik lære. Hun skyndte sig op til bordet, og lagde en lille bunke papier på bordet. Hun lagde hænderne sammen, og kiggede ud på os alle sammen. Da hun fik øje på mig, nede bagerst i lokalet  sagde hun:

"Åh. Frk Helene. Dejligt at se dig."
"I lige måde, mrs. Grey."
"Lad os komme i gang med undervisnineg."

Hun delte en masse papier rundt, som vi skulle skrive under på, og et enkelt spørgeskema, om hvad vi forventede af faget, og alt sådan noget. Før første gang længe, følte jeg mig ikke oplagt til at høre efter. Vi fik stillet nogle små opgaver, som vi skulle arbejde med selv. Mine tanker fik frit løb, så kort efter havde jeg mentalt forladt klasseværelset.

Jeg sad hjemme i sofaen, med Chris ved min side. Hans arm var lagt rundt om mig. Jeg lagde op ad hans varme krop. Fjernsynet kørte, men vi så det ikke. Jeg havde taget en dyne med ned, så jeg lagde og puttede. Chris aede stille min bare skulder. Jeg havde en sportsbh på og et par shorts. Jeg forstillede min, at han fortalte om hvor meget han glædede sig til brylluppet.

Min hånd gled let hen over papieret. Men jeg viste ikke hvad jeg tegnede. Mrs Grey kom hen til mig, og begyndte at snakke. Kort efter stoppede hun med at tale, og kiggede bare på mig. Det gik op for mig, at hun havde spurgt mig om noget. Jeg kiggede spørgende op på hende. 

"Hvad er det, du tegner frk. Helene."

Jeg kiggede ned på mit papir, og til min store overraskelse, så jeg, at jeg havde tegnet, Chris og mig sidde i hans sofa. Det skulle forstille mig, som er svøbt ind i en dyne, og Chris der sidder i et par bokseshorts, og en arm omkring mig. Det lignede os fuldstændig. Jeg smilede flovt til Mrs. Grey, og jeg kunne mærke at mine kinder blev varme. Jeg tog en hurtig beslutning. Jeg tog den, og kom den ned i min taske. 

"Det var ingenting mrs. Grey." 
"Det var rigtig flot. Du behøver ikke, at blive flov over det. Du er en rigtig god tegner. Tag den lige op igen, så de andre kan se den."
"Nej mrs. Grey. Den er ikke særlig god. Jeg skal nok være mere koncenteret, omkring opgaven." sagde jeg stille.

Hun rystede på hovedet, og gik videre. Hun havde vist opgivet det. Men hvor lang tid? Vil hun se den efter timen? Vil hun snakke med mig? Efter noget tid, satte hun sig op til bordet, og begyndte at kigge ned i nogle af de papier, vi havde lavet i starten af timen. 

Jeg skal væk herfra nu. Tænkte jeg.

Efter lidt tid hvor der ikke var sket noget oppe fra mrs. Grey, så jeg mit snit til at forsvinde. Jeg tog min taske, og rejste mig stille. Jeg begyndte, at gå hen mod døren. Der var helt stille i lokalet, og mrs. Grey havde opdaget mig.

"Hvor skal du hen frk. Helene?" spurgte hun.
"Øh. Jeg skal lige på toilettet." sagde jeg, og smilede til hende.
"Der er 3 minutter til du har fri. Kan du ikke vente så længe?"

Timen havde virkelig gået hurtigere end jeg havde forventet. Jeg rystede på hovedet, og jeg i døren. Den gik op med det samme, og jeg gik ud på gangen. 

"Helene?" mrs. Greys stemme blev skinger.

Jeg begyndte, at løbe hen mod den store dør ud til vejen. Jeg viste, at Chris ville være derude, og vente på mig. Jeg kom hen til den store dør. Jeg kiggede mig tilbage, men mrs. Grey var ingen steder at se. Hun må have opgivet at følge efter mig. Jeg åbnede døren, og gik ud i friheden. Solen skinnede. Jeg kiggede til begge sider, men Chris var ingen steder at se. Jeg gik ned af den store marmor trappe. Der var ingen mennesker. Jeg kiggede til den ene side, og lidt længere nede ad vejen holdte en sort audi TT. Jeg kunne ikke rigtig se nummerplader, så jeg gik lidt tættere på. Lige pludselig gik døren ind til føresædet op, og ud kom Chris. Han kiggede underligt på mig. Jeg løb hen til ham, og lagde mine arme om hans hals. Han lagde sine arme omkring mig, og kyssede mig blidt på panden. Jeg trak mig væk fra ham, og kiggede op på ham. Han sagde ingenting, men han tog min taske, og smed den ind bag i bilen. Han pegede om på den anden side af bilen, som tegn til at jeg skulle sætte mig ind på passager sædet. Jeg satte mig ind i den sorte bil, og kiggede længe på ham. Han startede motoren, og den gav et lille spænd, og så satte den i gang. 
Efter 5 lange minutter sagde han endelig noget.

"Hvorfor forlod du timen før tid?"
"Jeg ville ikke være der længere." sagde jeg koldt.
"Du har ikke fri før om 90 minutter. Det var et held, at jeg kørte forbi skolen idet du kom ud på trappen."
"Jeg vil ikke snakke om det Chris."
"Du vil ikke snakke om det?"

Vi havde forladt byen, og vi var kørt ind i landet. Han svingede voldsomt bilen ind til siden, og stoppede. Han trak håndbremsen, og slukkede motoren. Han kiggede surt på mig.

"Jeg tror virkelig det er en dum ide, at du forsætter i skolen. Du vil ikke afsted om morgen, og du stikke af fra timerne."

Han kiggede opgivende på mig. Jeg kunne mærke tårenede presse sig på. Jeg kiggede væk fra ham. Han steg ud af bilen. Gik rundt om den, og kom hen til min dør. Han åbnede den. Bøjede sig ind over mig, åbnede min sele, og trak mig ud på parkeringspladsen. Han tog et fast greb om mit hoved. Han stirrede mig ind i øjnene, og jeg kunne ikke holde masken mere. Jeg lod tårerende få frit løb. Min krop, faldt sammen under mig. Chris satte sig på huk ved siden af mig. Han aede stille mit hår, og lod mig ligge af magtet på jorden i noget tid. Da jeg havde fået styr på noget af mit kaos, lagde jeg let min hånd på hans lår. Han lagde sin hånd på min, men han sagde ingenting. Han hjalp mig op at stå, og lagde sine arme omkring mig. Han kyssede mit hår. 

"Undskyld" sagde jeg.
"Det er i orden skat. Jeg ved godt, at det er svært lige nu. Det er derfor jeg syntes du skal blive hjemme. Vi kan sikkert godt få lavet en aftale med skolen, om at jeg underviser dig hjemme, så du ikke skal hen på skolen."

Vi blev ude på parkeringsplades i 2 timer, og snakkede om alle de muligheder der var. Vi snakkede om mange ting derude. Men vi kom ikke til nogen afgørelse.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...