En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4787Visninger
AA

26. Mødet med svigerfamilien (Helene)

Jeg løb op ad trappen. Lige efter mig var Chris. Han greb fat om min arm, og fik mig stoppet. Jeg var lige kommet op på det sidste trappetrin. I protest gik jeg op på 1. sal. Jeg stod, så jeg kunne se ham lige i øjnene. Jeg smilede til ham, og lagde min højre hånd på hans kind. Han lagde sin hånd på min, og gik op på det andet sidste trin inden, han var på 1. sal. Han fjernede sin hånd, og lagde begge hænder, omkring mig. 

"Hvad er det, du skal?"
"Jeg kan ikke tage hen til dine forældre i det her tøj skat." sagde jeg og kyssede ham let på kinden.
"Hvorfor ikke? Du ser da godt ud."
"Ja, det kan godt være. Men godt, er ikke godt nok. Det skal være fantastisk."
"Hvorfor skal alting være så perfekt?"
"Jeg er perfektionistisk, og det ved du også godt, søde. Og så vil jeg gerne gøre et godt indtryk." sagde jeg, mens jeg lagde mit hoved let på skrå, og kiggede elskende ind i hans øjne.
"Det ved jeg godt." sagde han, og kyssede mig blidt.

Han slap mig. Jeg vendte mig, og gik ned mod soveværelset. Chris fulgte efter mig. Han lagde sin ene hånd blidt på min skulder. Jeg åbnede døren ind til soveværelset, og vente mig om mod ham. Jeg lagde mine hænder på hans bryst. Jeg stillede mig på tæerne, og kyssede ham. Han lagde sine arme omkring, og vi gik hen til sengen. Jeg skubbede ham ned i seng, og gik ind i skabet. Jeg gik rundt inde i skabet i 15 minutter uden, at jeg have fundet ud af, hvad jeg skulle tage på. Alt det jeg gerne ville have på, strammede alle steder, og alt det jeg ikke ville have på, var det eneste jeg kunne være i. Jeg gik ud i soveværeslet, og kiggede irertreret over på Chris. 

"Er du ikke kommet længere?" sagde han, en smule bittert.
"Jeg ved ikke hvad jeg skal tage på. Alt det jeg vil have på, strammer alle de forkerte steder, og det eneste jeg kan være i, vil jeg ikke have på."
"Kvinder." 

Han stønnede, og rejste sig fra sengen. Han gik hen til mig, og tog blidt omkring mine håndled, og lagde dem sammen, ved hans bryst. Han kiggede mig dybt og indtrængende i øjnene. Han tog en dyb indånding.

"Søde Helene. Uanset hvad du tager på, vil du se vidunderlig ud, og selvom det er, det tøj du har på nu, så er du perfekt som du er. Du behøver ikke, at imponere mine forældre, med smart mærkevare tøj, og høje sko. Lige så snart de lige har lært dig at kende, vil de elske dig lige så højt, som jeg elsker dig. Tro mig, jeg kender dem."
"Jeg kan ikke tage derhen i det her."

Jeg rev mig fri, og gik ind i skabet igen. Jeg kiggede hen på den ene hylde, og fandt et par lyseblå jeans. Jeg tog dem ud, og prøvede dem. Jeg kiggede hen i det store spejl, som hang forenden af skabet. Jeg smilede ti mig selv.

'Så er der da stadig et par jeans jeg stadig kan passe.'

Jeg kiggede hen på  stativet, med skjorter, og bluser. Jeg kunne høre, Chris gå utålmodig op og ned ad gulvet. Og idet, jeg kiggede hen mod døren, trådte han ind, og lænede sig op ad dørkarmen. Han kiggede på mig med et løftet øjenbryn. Jeg smilede til ham, og gik hen mod ham. Hans arme lagde over kors. Jeg lagde mine hænder på hans arme. 

"Hvilken trøje skal jeg tage på?"
"Det ved jeg ikke. Luk dine øjne, og tag en ned. Den du får ned, tager du på, og så tager vi afsted."
"Du er virkelig ved at være utålmodig hva'?"
"Kom nu i gang. Men mor bliver bekymret, hvis vi ikke snart kommer."

Jeg gik hen til stativet igen, og tog en mørkeblå t-shirt ned, med skrift på. Der stod; 'I love you'. Det er en trøje som jeg havde fået fornylig, af Chris. Jeg vente mig hen mod ham, med et løftet øjenbryn. Han rystede på hovedet, og smilede. Jeg hang trøjen tilbage, og tog en sort t-shirt ned, med skriften; 'New York'. Jeg tog den på, og gik hen til Chris. Han tog min hånd, og vi gik ned i gangen, og fik sko på, og kom afsted.

"Hvor bor dine forældre?" spurgte jeg, da vi var kommet ned til vejen, og var drejet til venstre.
"De bor ved Santa Monica. Det er 25 minutters kørsel herfra."
"Hvordan skal vi komme derhen?"

Han kiggede bare dumt på mig uden at svare. Efter 5 minutter kom vi til et lille parkeringshus, hvor vi stoppede op. Han kiggede sig omkring, og gik så ind ad en dør ind til parkerings huset. Jeg fulgte efter ham, og der holdte ikke 4 dyre biler. Jeg stoppede op og kiggede måbende på ham. Han smilede til mig, og tog min.

"Hvilken en er din?"
"De er alle sammen mine. Jeg ejer bygningen har, og jeg viste ikke rigtigt hvad jeg skulle brugen den til, så jeg fik den lavet om til et lager til mine biler. Så her er der en bil til enhver lejlighed." sagde han stolt og smilede ti mig.
"Og hvorfor er det så at vi altid tager en taxa, når vi skal nogen steder?"
"Fordi det er meget nemmere end, at vi skal her ned, og finde en bil hver gang, og så fordi at pressen, så har sværere ved at finde mig, hvis jeg tager en taxa."
"Okay. Hvilken bil skal vi køre i, i dag?" 

Jeg kiggede spørgende op på ham. Han smilede til mig, og pegede over på en sort Porsche Macan turbo. 

"Den der. Kom nu, vi er sent på den." sagde han og tog min hånd.

Jeg fulgte efter ham, hen til den stor bil. Jeg satte min ind i bilen. Chris satte sig ind ved siden af mig, og satte nøglen i. Han barkkede ud af parkeringspladsen, og kørte ud på vejen. Jeg kiggede på Chris, mens han kørte. Det var første gang jeg så ham køre. Hver gang vi har skulle nogen steder, har det altid været med taxa. Jeg kiggede lidt ud af vinduet.

"Hvordan er det i Santa Monica?"
"Det er dejligt. Ligesom her, men tættere på vandet. 

Han kiggede kort på mig, og smilede til mig. Der var ikke så mange biler på vejen, så det tog ikke mere end 25 minutter, før bilen stoppede foran en høj rød murstens boligblok. Jeg sad lidt og bare kiggede op på den, og derefter kiggede jeg over på Chris.

"Bor de i derinde?"
"Ja, det gør de."

Han tog sin sele af, og kiggede på mig, og smilede.

"Kom nu Helene. De er ikke så slemme."

Jeg tog min sele af, og steg ud af bilen. Jeg stod, og kiggede op på den røde bygning. Chris kom hen til mig, og tog min hånd. Jeg tog den, og gav den et klem. Og så gik vi over vejen, og jeg fulgte let efter ham, ind i boligblokken. Vi gik op ad trappen til 1. sal, og på højre side stod en damen, midt i 60'erne. Hun er en høj, og slank. Hendes ansigt, er venligt, og hun kiggede undrene på mig. Efter lidt tid kiggede hun fra mig til Chris, og tilbage til mig igen.

"Hvem er hun?" spurgte damen.
"Mor, det her er Helene."
"Hvor er Josefine?"
"Josefine, og jeg er ikke ikke sammen mere mor. Skal vi ikke gå indenfor?"
"Jo, det er vel en god ide." sagde damen en smule forvirret.

Jeg kigged spørgene op på Chris. Han kiggede ned, og rystede på hovedet. Vi fulgte efter damen ind i lejligheden. Jeg stod med front mod hoveddøren, og tog mine sko af. Jeg drejede rundt, og foran mig, stod en høj, kraftigt mand. Hans ansigt er venligt, og hans skæg passer perfekt til ham. Han har kort hvidt hår, som går ned i skægget. Han kiggede underligt på mig, med sine grønne øjne. Jeg stod lidt, i chok, fordi jeg ikke havde hørt ham komme. 

"Hej." sagde jeg, efter lidt tid.
"Hej. Jeg er Chris's far. Jeg hedder Ted."
"Jeg hedder Helene." sagde jeg.

Jeg rakte min højre hånd frem, og han tog den blidt, men sin bløde hånd. Han gav min hånd et lille klem, og derefter gav han slip. Chris rakte sin hånd frem, til sin far.

"Chris, min dreng." sagde han, og trak sin søn ind til sig.
"Jeg er også glad for at se dig, far." sagde han, og klappede sin far, et par gange på ryggen.

Ted gav slip på sin søn, og gik ind i stuen. Chris lagde sin ene arm omkring mig, og vi fulgte efter Ted ind i stuen. Stuen var lys, og der var højt til loftet. Det store vindues parti vendte ud mod vandet. Chris's mor, var ikke inde i stuen. Ted havde sat sig til rette i en sort stof lænestol, og læste i en avis. Chris gik hen mod en dør, som stod lidt på klem. Han havde stadig sin arm omkring mig, så jeg fulgte med ham hen til døren. Han skubbede døren op, og vi gik ind i et stort lyst rum. Køkkenet. Hele køkkenet, var lavet af lyse elementer. Langs den ene bagvæg, var bordet, med en vask, en opvaskemaskine, og et komfur. Ved siden af døren står køleskabet, og ved siden af den er ovnen. Det ligner et klassisk amerikansk køkken. Chris's mor stod med ryggen til os.

"Mor?" sagde Chris.
"Ja, skat." sagde hun, og vente sig om.
"Jeg vil gerne, at du hilser på Helene."
"Ja. Og hvor lang tid, går der så til at du skifter hende ud med en anden?"
"Jeg skifter hende ikke ud, med nogen, mor."
"Hej." sagde jeg, og rakte min hånd frem.
"Hej Helene. Jeg hedder Augusteen."
"Wow, det er et virkelig flot navn."
"Tak Helene." sagde hun, og smilede til mig.

Vi stod længe i køkkenet og snakkede med Augusteen, mens hun lavede mad. Døren ind til stuen stod stadig åben.

"Hej mor."

Det var en lys kvindestemme, og ind kom en høj slank kvinde. Hendes blonde hår, hænger løst ned over hendes skuldre. Hun har blå øjne, og et rigtig flot ansigt. Hun har en mørkeblå kjole på, som sidder lyst over hendes slanke krop.

"Isabella." sagde Augusteen, og krammede kvinden der lige var kommet ind i køkkenet, som var Isabella.
"Hvem er hun?" sagde Isabella, og pegede på mig.
"Jeg hedder Helene." sagde jeg.
"Du er ikke amerikaner, er du?"
"Nej, det er jeg ikke. Jeg er dansker."
"Nå skal vi ikke gå ind i stuen, så kan vi snakke derinde." sagde Augusteen.

Resten af formiddagen, og hele eftermiddagen, sad vi inde i stuen og snakkende. Jeg sad i sofaen, ved siden af Chris. Jeg havde min hånd på hans lår, og han havde sin hånd på min. Jeg kiggede op på ham, flere gange i løbet af den tid, vi sad i sofaen. Klokken var 15:00, da Augusteen rejste sig op og kiggede hen på mig.

"Helene, vil du ikke gå med ud i køkkenet, og hjælpe mig med aftensmaden."

Jeg kiggede hen på Chris, og så rejste jeg mig op, og kiggede hen på hende.

"Jo, det vil jeg gerne."

Jeg fulgte efter hende ud i køkkenet. Jeg gik hen til det fjerneste bord, og kiggede på Augusteen. Hun kiggede undersøgende på mig. Jeg stod stille henne ved bordet mens hun kiggede på mig.

"Er der noget galt?" spurgte jeg
"Jeg ved ikke hvad du har har gjort ved min søn, men et eller andet har du gjort ved ham."
"Hvad mener du?"
"Han er ikke typen der vil binde sig med en person. Og så vælger han at gifte sig med en dansker, som ikke har nogen grund til at blive i USA."
"Ahr. Den side af ham som du beskriver, er ikke en side som jeg har set mens jeg kendt ham. Du skal vide, at jeg virkelig elsker din søn."
"Ja, det kan jeg forstå." sagde hun stille.

Hun vendte sig mod køleskabet, og tog nogle grøntsager ud. Jeg gik hen til hende. Hun smilede til mig, og fortalte mig hvad jeg skulle lave. Vi snakkede længe, om hvordan Chris havde været gennem hans liv. Da hun var færdig med at fortælle ville hun vide en masse ting om mig. Hun ville vide, hvorfor jeg var kommet til USA, hvad jeg var faldet for ved Chris, og hvordan jeg havde det, med at være så langt hjemmefra. Jeg syntes det var rigtig dejligt, at snakke med Augusteen, og jeg syntes hun er en rigtig sød dame. Lige inden vi var færdig med maden, kom Isabella ind i køkkenet. Hun gik hen til sin mor, og hviskede noget til hende. Hun kiggede på mig, og gik ind i stuen. Jeg kiggede på Isabella, og fulgte efter Augusteen ind i stuen. Hun gik hen til Chris, og satte sig ved siden af ham. 

"Hvad er det jeg høre min dreng?"
"Ja, det er rigtigt mor. Du skal være farmor." sagde han.

Glæden strålede ud af ham, og han kiggede fra hans mor, over til mig. Jeg gik hen til ham, og lagde min hånd på hans skuldre. Han rejste sig op, og lagde sine arme omkrig mig. Jeg smilede til ham, og han smilede til mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...