En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4820Visninger
AA

21. Midt i December (Helene)

Jeg kiggede op på uret, som hænger over vasken. 

'Fuck, jeg er sendt på den.'

Jeg rejste mig op. Jeg kunne se, at Chris fik et mærkeligt udtryk i ansigtet. 

"Tiden søde. Den er løbet fra mig. Jeg må hellere se, at komme afsted. Ellers kommer jeg forsendt i skole."
"Okay?" han så spørgene op på mig.
"Skolen Chris Jeg skal i skole. Vi ses senere." 

Lige inden jeg løb ud af køkkenet, kyssede eg ham på panden, og jeg tog hans hånd. Han kiggede op på mig, og jeg smilede til ham. 

"Jeg elsker dig mere end noget andet Chris. Det skal du vide. Og jeg glæder mig virkelig til vi bliver en lille familie."
"Uhe nu du siger det. så er der noget jeg gerne vil spørge dig om." sagde han.

Han rejste sig op fra stolen, og satte sig på det venstre knæ.

'Åh nej,'

Jeg kunne mærke blodet komme strømende op i mine kinder, og de blev helt varme. Jeg lagde min højre hånd op på kinden.

"Kære søde Helene. Du er det mest dyrebare jeg har, og jeg vil aldrig miste dig. Og jeg vil aldrig dele dig med nogen som helst andre en den lille skabning, der gemmer sig inde i dig. Jeg har ikke ord for hvor meget du her ændret ved mig, siden jeg så dig første gang."

Han tog en dyb indånding, og fandt en lille æske frem fra sin ene lomme. Han åbnede den, og vente den mod mig. Nede i den lille æske, var der den smukkeste ring. Det var en sølv ring, med små kryds i midt i den. Den var virkelig smuk, og enkel. 

"Helene. Skat. Vil du gøre mig den ære, at gifte dig med mig. Og leve resten af dig liv sammen med mig?"

Jeg kunne mærke tårene trille ned ad mine kinder. Jeg lagde min venstre hånd i hans.

"Der er ikke noget jeg hellere vil søde Chris."
"Ja?"
"Ja. Jeg vil være ved din side hvad dag, og til den dag jeg dør."

Jeg smilede, og tårene løb stille ned ad mine kinder. Han rejste sig op, og lagde han lagde sine arme omring mig. Jeg lagde mine arme om hans hals, og hans kyssede mig. Efter lidt tid trak jeg min væk fra ham. Jeg lagde min højre hånd på hans kind.

"Jeg bliver nødt til at tage i skole nu. Ellers kommer eg forsendt."
"Smut bare. Jeg venter på dig uden for din klasse efter sidste time." sagde han og smilede.
"Okay. Vi ses."

Jeg gik ud i gangen, og tog i døren. Jeg kiggede et kort sekund ind i køkkenet, og smilede til Chris. Så åbnede jeg døren, og gik ud på gaden. Jeg blev ved med, at kigge ned på min venstre ringefinger, med min nye ring. Jeg kendte vejen til skolen rigtig godt nu, så jeg tænkte ikke rigtig over hvor jeg gik. Lige pludselige var der en der gik ind i mig, og jeg kom tilbage til virkeligheden. Jeg kiggede op, og så det var Helga. Hun kiggede også op.

"Helene? Det må du virkelig undskylde jeg havde ikke set dig."
"Hej Helga. Det skal du ikke undskylde, det er min skyld."
"Nej, det er det ikke, det var mig der var uopmærksom. Har du haft en god morgen?"
"Ja det har jeg. Og jeg har en god nyhed." sagde jeg og stålede.
"Hvad er det, Helene."

Jeg rakte min hånd frem. 

"Jeg er blevet forlovet." sagde jeg og smilede.
"Nej hvor er det en flot ring."
"Ja ikke?"
"Jo det er det. Skal du ikke i skole?"
"Gud jo. Vi ses senere Helga."
"Vi ses Helene."

Jeg var allerede begyndt at småløbe. Jeg var sendt på den. Jeg var fire gader fra skolen. Lige da jeg åbnede hoveddøren til skolen, ringede klokken til første time.  Heldigvis var første time matematik, og det var den første dør på venstre hånd lige efter læreværelset. Jeg listede mig stille forbi døren til læreværelset, og jeg gik til hen til døren til klasseværelset. Jeg tog fat i døren, og åbnede den, og lige i samme øjeblik gik døren op fra læreværelset. Jeg gik ind, og lukkede døren efter mig. Døren gik i, og alle i klassen, kiggede op på mig. Jeg gik hen til min plads, og alle kiggede på mig. Uden at tænke over det udbrød jeg;

"Hvad er der galt?"

De kiggede alle sammen væk. Jeg kiggede spørgene på Isabella.

"Jeg ved det ikke."

Jeg gik mig på, at jeg ikke viste, hvorfor de andre havde kigget på mig på den måde, men jeg rystede det ud af hovedet. Kort efter kom vores matematik lærer ind ad døren og kiggede på mig, på sammen måde som de andre havde kigget på mig.

"Ser man det Helene. Du har valgt at komme i dag?"
"Hvad snakker du om?"
"Ja efter dine omstændigheder, kommer det bag på mig at se dig i dag."
"Hvad er forskellen på i dag, og alle andre dage?"
"Ikke noget. Nå unger, skal vi komme i gang med noget dejligt matematik?"

Der var ingen i klassen der svarede, og undervisningen begyndte. Jeg prøvede, at følge med i undervisningen, men der var et eller andet der gik mig på. Jeg kiggede ned på ringen på min ringefinger. Det føles som om den begyndte at stramme. Jeg tog min halskæde af, og derefter ringen. Jeg lod ringen falde til borden, med kæden inden i. Det gav et klir på bordet, og alle kiggede på mig. Jeg kiggede rundt, da jeg fandt ud af at alle kiggede på mig. Jeg tog halskæden på igen. Jeg rejste mig op, og gik op til bordet. Jeg kiggede ud på dem alle sammen.

"Så fortæl mig dog, hvorfor i kigger på mig på den måde." 
"Hvad er det for en ring i din halskæde." spurgte en af pigerne.
"Det kommer ikke dig ved. Hvorfor svare i ikke?"
"Rolig Helene. Tror du ikke bare at du overreagere."
"Overreagere. Du så ikke hvordan de kiggede på mig da jeg kom."
"Det var altså bare fordi, du ikke var her, da klokken ringede, og vi havde lige snakkede om, at du nok var blevet hjemme. Så kom det bare bag på os, at du kom, og du virkede anspændt." Sagde Michella, en stille og rolig pige.
"Anspændt? Jeg er ikke en skid anspændt."

Jeg gik fornærmet tilbage på min plads, og kiggede ned i min bog. Jeg kunne mærke alle kigge på mig, og jeg kunne mærke at tårende presse sig på. Det måtte være min homoner der leger med mig. Jeg lukkede øjnene og talte til ti. Da jeg nåede 7, prikkede Isabella til mig. Jeg åbnede øjnene og kiggede op på hende. Mine øjne sveg.

"Er du okay?"
"Ja jeg har det fint." hviskede jeg.

Jeg fik styr på mine føleser, og timen gik ret hurtig. Da klokken ringede, havde jeg fået pakket mine ting sammen, og jeg var ude af klassen med det samme. Jeg tog en dyb indånding, og så satte jeg kurs mod toilettet. Jeg havde lige brug for lidt tid alene. 
Jeg gik ind på toilettet længest væk fra døre, og jeg satte mig på huk foran kummen. Jeg lænede mig ind over den, og før jeg havde forventet det kom det op gennem halsen, og bare bræklyden gjorde mig dårlig. Det blev ved i en strid strøm i 3 minutters tid. Da jeg var færdig, rejste jeg mig op, og tørrede mig om munden, og rullede ud. Jeg åbnede døren ud til vaskerne. Jeg fandt min tandbørste, og mit tandpasta frem. Jeg børstede hurtigt mine tænder, og tog et stykke tykkegummi. Døren til toilettet, gik stille op, og Jessica stak hovedet ind. Hun kiggede undskyldene på mig. Vi havde ikke rigtigt snakket sammen siden jeg flyttede.

"Hej Helene. Er du okay?"
"Hej Jess." Jeg kiggede ind i spejlet et øjeblik.
"Det lyder måske ondt, men ligner jeg en der er okay?"
"Helt ærligt så nej. Så ligner du en der ikke skulle have forladt huset. Er Chris god ved dig?"
"Ja det er han. Han behandler mig som en dronning."

Jessica gik hen til mig, og lagde sin ene hånd på min.

"Jeg er bekymret for dig Helene. Jeg havde håbet, at vi kunne snakke mere sammen efter du flyttede, men det har ikke været muligt. Det ene øjeblik er du der, og det næste øjeblik er du væk."
"Det er jeg ked af Jess. Ved du hvad?" sagde jeg, og fandt glæden frem igen.
"Nej hvad?"
"Han har friet til mig."
"Han har hvad?" glæden i hendes ansigt, fortalte at hun var glad.
"Ja han har." sagde jeg.

Jeg tog fat, omkring ringen, i min halskæde, og viste den til hende. Hun lænede sig ind mod den, og kiggede på den. Hendes øjne blev store af beundring.

"Wauw hvor er den flot. Friede han her til morgen?"
"Ja. Vi har haft snakket om det længe, men han gjorde det først her til morgen."

Inden Jessica kunne nå at svare, ringede klokken til næste time.

"Jeg bliver nødt til at gå, jeg skal til idræt." Sagde jeg.
"Vi ses Helene."
"Vi ses Jess."

Jeg gik ud på gangen, og satte kurs mod gymnastiksalen. Jeg kunne høre, at hoveddøren lukkede i. Jeg kiggede mig over skulderen mens jeg stadig gik.Jeg fik øje på en høj muskuløs mand, hans blonde hår lyser i skæret fra lamperne. Jeg stopper automatisk op, og drejer kroppen. Manden kommer nærmere. Han får øje på mig. Der er ikke mange mennesker på gangen mere, men der var et nogle stykker. 

"Mr. Evans? Hvad laver du her?" var der en der sagde.
"Øh, jeg leder efter frk. Smith."

Jeg var begyndt at gå hen mod ham. Han kiggede kort på, for at se om han kunne få øje på mig mens han snakkede med drengen, der genkendte ham. Han fik hurtigt øje på mig, og han klappede drengen på skulderen, og gik hen mod mig.

"Chris. Helt ærligt. Du skal ikke være her."
"Din matematik lære ringe, og sagde at du havde virkede meget fraværene i timen, og han havde været bekymret for dig, så han bad mig om at komme." han tog mit hoved i hans hænder.

"Mr. Evans. Hvad laver De her?"

Det var kontordamen, der havde set at Chris var kommet forbi døren ind til kontoret. Chris rettede sit brik mod hende, og derefter til mig.

"Gå til time, så kommer jeg og snakker med dig bagefter skat."

Jeg gjorde som han sagde, og gik ned mod hallen, hvor vi havde idræt. Jeg fik klædt om, og gik ind i hallen. De andre var allerede gået i gang. Vi skulle spille fodbold til opvarmning. Mrs. Lewis fik øje på mig. Hun vinkede mig over til hende. Jeg løb over banen ti hende. Hun kiggede på mig, med et løftet øjenbryn.

"Du plejer altid, at være klar til tiden Helene. Hvorfor var du ikke det i dag?"
"Vil du virkelig gerne vide det mrs. Lewis?"
"Ja, det vil jeg gerne."
"Først havde jeg en date med toilettet, og så kom Mr. Evans, og han ville gerne snakke med mig."

Hele hallen blev stille da jeg sagde mr. Evans, og ikke Chris. Jeg viste, at mrs. Lewis aldrig ville acceptere, at man omtalte en lære, og heller ikke en tidligere lærer, ved fornavn, så jeg var nødt til at omtale Chris ved efternavn, selvom jeg ikke var glad for det. 

"Er han her på skolen? Lige nu?"
"Ja det er han. Og han snakkede om, at kommer herover lige så snart han var færdig over ved kontoret." sagde jeg og smilede til mrs. Lewis

Alle pigerne reagerede fuldstændig, som de plejede at gøre, når man omtalte Chris. Jeg stod et øjeblik, og kiggede på en gruppe af de andre piger, der stod og snakkede lidt. Da de opdagede, at jeg kiggede på dem, lavede de den typiske fornærmelse bevægelse, og gik tilbage til deres pladser på banen. Mrs. Lewis fløjtede i sin fløjte, og de gik i gang med at spille. Så kiggede hun på mig, og bad mig sætte mig på en stol.

"Vil du være med i undervisningen i dag, eller vil du gerne være fri."
"Det kommer an på hvad vi skal lave ud over fodbold."
"Det er meget noget med nærkontakt."
"Så vil jeg gerne være fri, hvis jeg må det."
"Gå ind, og få noget mere tøj på, så du ikke bliver kold." sagde hun med et glimt i øjet. 

Jeg rejste mig fra stolen, og løb over banen. Lige da jeg var kommet over på den anden side af banen, gik døren fra gangen op. Døren var mellem tribunerne, hvilket vil sige, at man ikke kan se døren fra banen. Lige der hvor jeg stod kunne jeg lige ane en skikkelse. Jeg gik hen mod døren, og manden kom hen mod mig. Jeg nåde lige i skjul af tribunerne, da skikkelsen blev hel synlig, og det var Chris. Han lagde sine arme omkring, og kyssede mig på halsen. Jeg lagde mine bare arme omkring hans hals, og jeg lagde mit hoved helt ind til hans. 

"Du skulle ikke være kommet Chris." hviskede jeg i hans øre 
"Jeg skulle ikke have ladet dig tage afsted." sagde han, og tog blidt, og min ene balle.

Jeg tog mit hoved til mig igen, og kiggede ham i øjnene. Jeg smilede til ham.

"Du er altid fuld af overraskelser." sagde jeg og lagde mine hænder på hans kinder.
"Hvorfor er din ring i din halskæde, og ikke på din finger?"
"Det ved jeg ikke. Er det ikke også lige meget?"

Han smilede, og rystede på hovedet. Han ville ikke diskutere det nu. Jeg tog hans hånd, og vi gik hen til en af tribunerne.
Alle kiggede på os, da vi satte os. Jeg lænede mig ind til hans muskuløse krop, og han lagde sin arm omkring mig. Mrs. Lewis, fløjtede i fløjten igen, og hun fik elevernes fulde opmærksomhed. Hun kiggede op på os, og eleverne fulgte hendes blik, og så kiggede de tilbage på hende. Jeg lagde min ene hånd Chris's lår. Jeg havde det ikke godt med det her. Han kiggede ned på mig. Jeg smilede nervøst til ham. Han kyssede mig på kinden, og bed mig blidt i øreflippen.

"Du fryser skat. Gå ned, og tag et bad og få noget andet tøj på. Jeg bliver her."

Jeg kyssede ham blidt, og så rejste jeg mig, og gik ned i omklædningsrummet. Jeg tog mit tøj af, og så gik jeg ind under bruseren. Det var dejlig varmt, og det dampede. Jeg hørte døren stille blev lukkede i, og kort efter var der en inde i bruserrummet sammen med mig. Jeg kiggede hen mod åbningen.

"Du nyder virkelig, at vise ham frem i offentlighed hva?" sagde Ashley, skolens populære pige. 
"Jeg ved ikke hvad du snakker om Ashley."
"Hvorfor er Chris her så."
"Det kommer ikke dig ved."

Jeg slukkede for bruseren, og tog mit håndklæde, og viklede det omkring mig. Jeg kiggede på Ashley, og hendes veninder.

"Gider ikke ikke god, og gå ud?"
"Nej det vil vi ikke. Det her er skolen ejendom, så vi må alle sammen være her. Har du problemer med at folk kigger på dig når du er nøgen?"
"Stop Ashley."
"Uhe. Hvis du ikke kan lide at være nøgen foran flok, hvordan kunne du så have sex med Chris? Og har i overhoved haft sex?" sagde hun.

Hun kiggede smilende til de to piger, som stod på hver side af hende. Og de grinede til hende. Jeg lod som ingenting. Jeg tog mit undertøj på. Det var et par sorte blonde g-strenge, og en sort blonde bh. Jeg havde været ude og købe noget nyt, fordi jeg ikke kunne blive ved at passe det andet.

"Flot bh. Har Chris givet dig den?"
"Igen det kommer ikke dig ved Ashley."
"Du ser lidt tykkere ud en du plejer Helene. Er der noget galt." Det var Mona, pigen der stod til venstre for Ashley.
"Nu du spørger Mona, så er jeg gravid. BH'en har jeg købt her, fordi jeg ikke kan passe de andre. Er der mere i gerne vil vide?"
"Ja. Hvorfor er Chris her?"
"Jeg kom fordi Helenes matematiklære ringede til mig, fordi han var bekymret for Helene. Mrs. Lewis spøger efter jer piger."

Ashley, og de to piger gik forskrækket ud fra omklædningsrummet, og jeg faldt sammen på gulvet. Tårene løb ned ad mine kinder. Jeg var flov, og det havde været pinligt. Chris var hurtigt henne ved mig. Han satte sig på gulvet, og jeg lagde mit hoved på hans lår. Chris førte stille sin hånd denne mit våde hår. Han sagde ikke noget. Men hans nærvær, var nok til, at få mig til slappe af. Efter lang tid på gulvet rørte min muskler endelig på sig, og jeg fik mig rejst op. Chris rejste sig op, og hjalp mig med mit tøj. Han havde endnu ikke sagt noget. Jeg kiggede flovt op på ham. Han kiggede trist på mig.

"Du skal ikke være ked af det Helene. De er bare misundelige, på alt det du har."

Jeg rystede på hovedet, og kiggede ned i fliserne. Han kom hen til mig. Han satte sig på bænken ved siden af mig, og lagde en hånd på min ryg. Jeg lænede mig ind til ham.

"Tag dine ting. Vi skal hjem nu."

Jeg rejste mig, og tog mine ting. Vi gik ud i hallen. Jeg holdt godt fast i hans hånd, og han sendte et ondt blik til Ashley, Mona og Jane. Vi fortsatte hen mod døren, ud til gangen. Vi gik ned ad gangen, og ned til kontoret. Chris åbnede døren.

"Jeg tager Helene med hjem. Hun har det ikke godt."

Kontordamen nikkede, og vi gik ud på gaden. Chris vinkede en taxa ind, og var lige ved at sige ind i den, da han kiggede op på mig.

"Kom nu Helene. Jeg har noget jeg skal vise dig."

Jeg smilede trist til ham, men satte mig ind i taxaen til ham. Jeg kunne mærke, at mit humør gik ham på.

"Hvad er der galt med mig?" hviskede jeg.
"Der er ingenting galt med dig skat. Du er gravid. Du er ung. Det er normalt at reager som du gør lige nu."

Han lagde sin hånd på mit lår. Jeg kiggede lidt på den, og så lagde jeg min hånd på hans.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...