En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4867Visninger
AA

20. Midt i december (Chris)

Jeg ligger på siden i sengen. Jeg har lige slået alarmen fra, og Helene er begyndt at vende sig i sengen Hun har ellers været helt stille hele natten. Hun plejer at være meget bevægelig når hun sover. Jeg falder om på ryggen igen. Jeg kigger til min højre side, og Helene er ikke kommet ret langt. Hun har lige sat sig op i sengen, med benene ud over sengekanten. Jeg lagde min hånd på hendes ryk, og hun kigger på mig i mørket. Hendes blanke øjne skinder, smilende til mig. Hun rejser sig op, og går hen til skabet. 

"Hvorfor går du i skole skat?"
"Fordi jeg er taget til USA, for at lære noget, og ikke for at blive mor. Derfor går jeg i skole. Og så syntes de andre også det er vildt hyggeligt, at jeg stadig er der. Og tænk på, jeg er ikke særlig langt henne."
"Nej det er du jo ikke."
"Er det koldt udenfor?"

Hun var gået ind i skabet, og jeg kunne høre bøjlerne skøjte hen over stativet. Jeg gik ud af sengen, og hen til det store vindue. Jeg rullede de store gardiner fra, så det blide månelys fandt vej ind i soveværelset.

"Jeg tror ikke det er koldere end det var i går."
"Okay." halv råbte hun tilbage. 

Jeg gik ind til hende, og lagde mine arme om hende mave, og jeg lade mit hoved på hendes venstre skulder. Jeg kyssede hende let på halsen. Man kunne mærke en lille bule på hendes mave. Hun fniste ad mig. Jeg drejede hende rundt, og løftede hende op i mine arme, og bar hende tilbage til sengen. Hun begyndte at grine, og jeg lande hende ned i sengen.

"Hvad med, at du bliver hjemme i dag, og nyder en stille dag sammen med mig?"

Hun kiggede på mig. Hun begyndte at grine. Jeg lade mig ned på siden, ved siden af hende.

"Jeg mener det faktisk." sagde jeg, og hun stoppede med at grine.
"Søde Chris. Det ved du godt, at jeg ikke kan. Det er fredag, og der er 14 dage tilbage enden juleferien starter. Jeg her en vigtig prøve i engelsk, og det er vigtigt at jeg kommer."
"Ja, du har ret. Men hvis jeg  nu siger du er syg, ville du så blive hjemme?" sagde jeg prøvende.
"Nej Chris. Jeg har også en aftale, med Isabella efter skole. Jeg skal hjælpe hende med matematik."
"Når ja, du er matematik geniet i klassen."
"Du for det til at lyde som noget negativt." sagde hun og slog mig på overarmen.
"Jeg savner dig bare, når du ikke er hjemme." sagde jeg og kiggede på hende med mine bedste hunde øjne.
"Jeg savner også dig, men jeg skal jo blive klogere, og de der øjne hjælper ikke."

Jeg lagde mig på rykkede. Jeg opgav kampen i dag. Igen. Hun gik ud af sengen igen, og ind i skabet. Hun brugte ikke særlig lang tid på at finde outfittet til dagen. Kort efter kom hun ud i et par jeans, og en løst siddende t-shirt. Hun gik hen til enden af sengen, og kravlede op til mig. Hun lagde sig ved min side. Hun lade hovedet på mit bryst, og hendes åndedrag fulgte min hjerterytme. Hun virkede anspændt.

"Er der noget galt elskede?"
"Jeg er bare nervøs."
"På engelskprøven?"
"Ja. Jeg har haft det så mærkeligt de sidste par gange, hvor vi har haft test i skolen."
"Det er ret normalt."
"Det her er anderledes. Jeg ved ikke hvad det er, men der er et eller andet, der går mig på. Kender du det? Den der følelse, hvor der er noget du mangler, eller har glemt, eller har overset?"
"Ja. Sådan har jeg det, når jeg ikke er ved din side hele tiden. Jeg kan ikke lide, at du ikke er sammen med mig hele tiden."
"Virkelig?" hun løftede sig op på den ene arm, og kiggede mig i øjnene.
"Ja. Jeg mangler et eller andet, når du er væk."

Hun grinte lidt. Hun kørte sin anden arm, op og ned ad min mave. Hun virkede fraværene. Jeg lade mig op på begge albuer.

"Skal jeg følge dig i skole i dag?" hun kiggede op på mig.
"Gider du det?"
"Ja. Hvornår har du engelsk?"
"Sidste time."
"Jeg venter på dig, lige uden for klasse døren, okay?"
"Ja. Jeg går ud og børster tænder." sagde hun og kom ud af sengen.

Jeg fulgte hende med øjnene, og da hun var kommet ud ad døren, gik jeg ind i skabet. 

'Nå hvad skal jeg så have på i dag?' 

Jeg kiggede mig rundt. Jeg gik hen til hylderne med bukser. Mit blik fangede et par sorte trænings bukser. Jeg tog dem ud fra hylden. Så gik jeg hen til mine t-shirt. Mit blik kørte hurtigt hen over dem, men den jeg lige havde udtænkt mig, jeg ville have var der ikke. Jeg tog hurtigt bukserne på, og gik ud på badeværelset.

"Helene, har du set den der t-shirt...."
"Den smed jeg til vask i går. Jeg kom til at tage den med til træning." sagde hun og lagde en hånd på min mave.
"Bare lad vær med at spørg. Du vil ikke vide det."

Jeg nikkede bare, og gik tilbage til garderoben. Jeg gik hen til mine t-shirts igen, og tog den der lagde øverst. Jeg tog den på, og gik ned i køkkenet. Kort efter kom Helene også ned, og hun gik hen til mig. Jeg stod, og var ved at lave morgenmad. Hun lagde en hånd på min ryg, og kiggede på hvad jeg lavede. Jeg var ved at lave schampel eggs. Jeg kiggede på hende, og lagde min arm omkring hende. Jeg nyder at være sammen med hende om morgen. Kort efter gik hun hen til bordet, og satte sig. Jeg satte en tallerken foran hende med morgenmaden på, og jeg satte mig overfor hende. Jeg smilede til hende. Hun smilede tilbage. Hendes øjne strålede af glæde, og mit hjerte smeltede. Jeg lagde min hånd midt på bordet, og hun lagde sin ovenpå min. 

"Du ved ikke hvor meget jeg elsker dig."
"Ikke det?"spurte hun, og smilede frækt.
"Jeg mener det, skat. Hvis jeg kunne vil jeg finde en øde ø, og tage dig med derhen, så vi kan være helt alene, og bare nyde hinanden."
"Det lyder dejligt skat."

Hun kiggede op på uret, som hænger over køkkenvasken. Hun fik et mærkeligt udtryk i ansigtet, og hun rejste sig hurtigt op. Jeg kiggede underligt op hende. 

"Tiden søde. Den er løbet fra mig. Jeg må hellere se, at komme afsted. Ellers kommer jeg forsendt i skole."
"Okay?" sagde jeg spørgene, og kiggede stadig underligt på hende.
"Skolen Chris. Jeg skal i skolen. Vi ses senere."

Lige inden hun løb ud af køkkenet, kyssede hun mig på panden, og tog min hånd. Jeg kiggede op på hende, og hun smilede til mig.

"Jeg elsker dig mere end noget andet Chris. Det skal du vide. Og jeg glæder mig virkelig meget, til vi bliver en lille familie."
"Uh nu du siger det, så er der noget jeg gerne vil spørge dig om."

Jeg rejste mig op fra stolen, og satte mig ned på det ene kræ.

"Kære søde Helene. Du er det mest dyrebare jeg har, og jeg vil aldrig miste dig. Og jeg vil aldrig dele dig med nogen som helst andre en den lille skabning der gemmer sig inde i dig. Jeg har ikke ord for hvor meget du har ændret ved mig, siden jeg så dig første gang."

Jeg tog en dyb indånding, og fandt en lille æske frem fra min ene lomme. Jeg åbnede for den, og vente den mod hende.

"Helene. Skat. Vil du gøre mig den ære, at gifte dig med mig. Og leve resten af dit liv sammen med mig?"

Hun begyndte at græde af glæde. Hun lagde sin hånd i mig.

"Der er ikke noget jeg hellere vil søde Chris."
"Ja"
"Ja. Jeg vil være ved din side hver dag til den dag jeg dør."

Hun smilede, og tårene løb stille ned af hendes kinder. Jeg rejste mig op, og lagde mine arme omkring hende. Hun lagde sine arme om min hals, og jeg kyssede hende. Hun trak sig fri, og lagde højre hånd på min kind.

"Jeg bliver nødt til at tage i skole nu. Ellers kommer jeg forsendt."
"Smut bare. Jeg venter på dig uden for din klasse efter sidste time."
"Okay vi ses."

Hun tog i døren, og kiggede på mig et kort sekund, inden hun gik ud af døren, og jeg var alene. Jeg gik hen til bordet, og tog af. Jeg gik rundt i køkkenet lidt.

'Det er da en skam, at jeg ikke bruger køkkenet noget mere. Det er da et dejligt rum, at være i.'

Jeg havde stået i mine egne tanker i noget tid, da jeg høre en rømme sig. Jeg fik et chok, og kiggede forskrækket til venstre, ud mod entreen, og der stod Helga.

"Helga? Du gjorde mig godt nok forskrækket."
"Det undskylder jeg meget. Det var ikke min mening. Skulle du ikke have fulgt Helene i skole i dag?"
"Jo. Men hun var hurtigere end mig til at blive færdig, så hun gik bare selv." 
"Jeg gik forbi hende på vej herhen. Du har endelig fået friet til hende hva'?"
"Ja. Vi har jo snakket om det længe, og nu skulle det være."
"Det er godt nok en flot ring."
"Syntes du?"
"Hvis jeg skulle giftes igen, så ville jeg også have sådan en ring. Selvom den er så enkel, er den stadig så flot. Den kan du godt være stolt af."
"Tak Helga, det er jeg glad for at høre."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...