En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4823Visninger
AA

3. Kommer til Harissons hjem (Helene)

 

25 minutter senere kørte vi fra Hollywood Boulevard, og ind på en mindre vej.

"Det er på den har vej du skal bo. Dem du skal bo hos, er mor og datter."
"Hvad er der sket med faren?" spurgte jeg.
"Forældrene er skilt. Så faren er i huset, og de er så flyttet ind i en lejlighed i den bygning der." sagde hun og pegede på et stort hus, der mindede meget om et hotel.
"Okay. Er der så plads til mig?"
"Ja da. mrs. Harisson er en rigtig god advokat, så hun har rigtig mange penge, og Jessica får næsten alt hvad hun peger på. Og de har plads til 3 mere, så du skal ikke være bange for, om der er plads mangel."
"Må jeg spørge dig om noget?"
"Ja."
"Hvorfor kunne de ikke selv komme og hente mig i lufthavnen?"
"Jessica, er stadig i skole, og mrs. Harisson, er på arbejde. Hendes arbejdstimer svinger meget. Og så er klokken jo heller ikke så mange."
"Når nej. Jeg har fuldstændig mistede tidsfornemmelsen." sagde jeg.
"Du ser også ret træt ud."
"Det er jeg også." 

Melissa parkede bilen foran indgangen til bygningen. Vi steg ud af bilen. I det samme kom en mand hen til os.

"Skal jeg hjælpe jer ind med nogle ting?" spurgte dørmanden.
"Ja, det må du gerne. Der ligger nogle tasker i bagagerummet, de skal ind. Og bilen skal
ikke for langt hen. Jeg køre snart."
"Javel. Jeg henter lige en der kan holde bilen varm for dig."
"Godt." sagde Melissa, og åbnede bagagerummet.
"Du kan bare følge efter ham, så kommer jeg lige om lidt når der er kommet en, og hentet bilen."
"Okay." sagde jeg tøvende. 
"Er du sikker på det her?"
"Ja, ja. De gør dig ikke noget ."

Så vendte jeg rundt på hælene, og fulgte efter dørmanden ind. Det første jeg lagde mærke til, var duften af roser. Så kigger jeg mig rundt, og der stod flere 100 røde roser, og andre blomster i krukker. Det var flot indrettet, og der var højt til loftet. Den bagerste væg var lavet af en masse spejle. Rummet virkede meget størrer, end det var. Det så ud til at være en gammel bygning, som var blevet renoveret, til et lejlighedskomplekst. Detaljerne er blevet holdt godt, og det så fantastik ud.

"Nå, du står og beundre hall'en." spurgte Melissa.
"Ja. Det er virkelig flot. Hvad var det inden der blev lavet lejligheder i det?"
"Det er et gammelt hotel. Det er kun 4 år siden, man valgte at lave det om til lejligheder."
"Hvorfor?" spurgte jeg nysgerrigt. 
"Hehe. Fordi dem der havde hotellet kunne ikke få det til at køre rundt, og så var der en, der syntes, at det ikke bare skulle stå tomt, så han valgt, at lave det om til lejligheder. Han fik nogle mennesker til at kigge på det, og så lavede han, det om til lejligheder. Der er nok 2-3 lejligheder på hver etage. Så der er nok 20 lejligheder i hele bygningen." 
"Det er da også en del."
"Ja, det er det. Skal vi gå op?"
"Ja, det syntes jeg."
"Vi skal have de her tasker op til nr. 202."
"202?"
"Ja. Anden sal, er 200'ere, og tallet viser så, at det er den lejlighed på højre hånd. Uanset hvilken etage du kommer på, så er lejligheden på venstre hånd, nr. 1 og den på højre er så nr. 2. På de to øverste er etager er der så 3 lejligheder, og de er ikke lige så store som de andre."
"Okay." svarede jeg, og nikkede.

Så gik vi hen til elevatoren, sammen med en mand midt i 30'erne, som havde taget mine tasker. Da han var kommet ind i den smukke elevator, trykkede han på knappen 2, og så begyndte, den at køre opad. Der var meget lys i elevatoren. 3 af væggene var af glas, og den sidste, var den som døren sad i. Gulvet var et rødt gulvtæppe, og loftet var et lyshav af små pærer, der oplyser det lille rum. Kort tid efter stoppede elevatoren, og dørene trak sig til siden. Melissa var den første der gik ud af elevatoren, og gjorde tegn til mig, om at jeg skulle følge efter hende. Manden var den sidste der gik ud. Han havde en taske i hver hånd. 

Melissa gik hen til døren på højre side af elevatoren, bukkede sig ned, og løftede dørmåtten. Hun fandt en nøgle, og satte den i døren. Hun drejede den en enkel gang, og åbnede så døren.

"Du kan bare sætte taskerne til højre for døren, så skal vi nok klare resten selv." sagde Melissa. 
"Javel. Hvis der bliver noget skal i bare ringe, så kommer der en op og hjælper." sagde manden og gjorde som Melissa havde sagt. Derefter vente han rundt, og lukkede døren efter sig.
"Hvor langt tid går der før de andre kommer hjem?"
"Jessica har fri kl. 15:00, så hun er nok hjemme kl. 15:10 tror jeg. Og mrs. Harisson kommer hjem kl. 17:30."
"Hvornår tager du hjem?"
"Det kommer an på så meget. Hvorfor?"
"Ikke for noget. Jeg er bare lidt træt, og jeg syntes, at jeg trænger til et bad,"
"Okay. Skal vi så ikke få dig placeret rigtigt?" spurgte hun.
"Jo, det syntes jeg."

Så gik vi ned af en lille gang, med 2 døre på hver side, og en for enden af gangen.

"Den første dør på venstre side, er ind til mrs. Harissons værelse, Den anden dør, er ind til Jessicas værelse. Døren for enden af gangen er badeværelset. Døren overfor Jessicas værelse bliver dit værelse, og den sidste dør føre ud en lille stue. Køkken alrummet er på venstre side af hoveddøren, og tv-stuen er på højre side."
"Sådan noget med at lave mad, og spise morgenmad, er det noget, de gør noget i?"
"De spiser morgenmad sammen. Men det er også det eneste måltid de spiser sammen, mest på grund af, at de aldrig ved hvornår mrs. Harisson kommer hjem."
"Men du viste da hvornår hun kommer hjem i dag."
"Det er fordi du er kommet. Men nu syntes du skal gå i bad, og mens du er i bad, går jeg klar på det værelse, så du kan sove lidt enden de andre kommer hjem."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...