En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4824Visninger
AA

30. Hos Jessica (Chris)

Jeg parkerede bilen. Ikke så langt fra Jessicas lejlighed. Jeg havde sat pigerne af henne ved døre, og sagt at de bare kunne gå ind. Jeg skyndte mig hen til huset, og gik ind. Det hele lignede sig selv, fra sidste gang jeg var her sammen med Helene. Minderne kom sigende. Jeg gik ind i elevatoren. Dørene gik op, og jeg gik ud på anden sal, og drejede til venstre. Jeg kunne høre pigerne snakke inde bag døren. Jeg bankede på, og døren gik op med det samme. Det var Jessica der åbnede. Hun flyttede sig, så jeg kunne komme ind i lejligheden. Det minde mig, om den første gang jeg havde været her. Men denne gang var jeg velkommen. Også af Jessica. Jeg gik hen til Helene, og jeg lagde min højre hånd om hende. Jeg kiggede ned på hende, og hun smilte til mig. Vi fulgte efter de andre ind i køkkenet. Jessica stod på den ene side af køkkenbordet sammen med Isabella, og Helene satte sig på en stol, som stod ved bordet. Hun sad med ryggen ud mod gangen. Jeg stod bag hende på hendes venstre side. 

"Er I ikke ved at være nervøse over bryllupet?" spugte Isabella.
"Jo, det er jeg hvert fald. Men jeg glæder mig også helt vildt meget." sagde Helene.
"Jeg er ikke så nervøs endnu syntes jeg. Jeg tror det bliver værre på fredag, især når Helene ikke er der, når vi skal til at sove." svarede jeg, og smilte skævt til Helene.
"Uhe Helene. Det lyder spændende." sagde Jessica, og blinkede til Helene.
"Det er ikke så spændende, som du får det til at lyde Jess." sagde Helene, og kiggede væk

'Bank, bank'

Helene hoppede ned af stolen, og gik hen mød døren.

"Nu skal jeg."

Hun kom hen til døren, og åbnede den. Hun tog et skridt tilbage. Jeg kiggede ud på hende. 

"Kan jeg hjælpe dig?" spurgte hun.
"Det håber jeg." svarede stemmen. Jeg kendte stemmen for godt.
"Jeg leder efter Chris Evans, og jeg kan se, at hans bil holder her nede, så jeg tror måske at han er her i bygningen."
"Hvem er du?" spurgte Helene.
"Jeg er Josefine." Det gav et stik i mig, da hun sagde det.

Jeg kiggede kort over på Jessica og Isabella, og de kiggede begge forbavset tilbage på mig. Så kiggede jeg ud på Helene. Hun kiggede ind på mig. Hendes holdning, fortalte mig at det ikke var godt. Hun kiggede ud på Josefine. Så gik hun hen til sin jakke, og tog den i hånden. Hun gik hen til døren igen.

"Undskyld mig." sagde hun, og gik forbi Jessica, men hun lod døren stå åben.

Jeg kiggede igen på Jessica og Isabella.  Isabella gik rundt om bordet, og gik ud af døren. Hun fulgte efter Helene. Mit blik faldt på Jessica. Jeg kiggede bedende på hende. Hun rystede på hovedet, og gik så ud til døren. Hun kiggede snobbet på Josefine.

"Hva' fanden tænker du på, din kælling."
"Er Chris her?"
"Det kommer ikke dig ved. Du ved godt, at han skal giftes på lørdag ikke? Og ved du godt at det ikke er med dig?"
"Nej, jeg viste ikke det var allerede på lørdag, men jeg havde godt hørt, at han skulle giftes, med en lille luder, som er venner med dig. Jeg går ud fra, at det var hende der åbnede døren."

Jeg rejste mig op, og gik ud til døren. Jeg rev den på hvid gav. Jeg tog et godt greb om Josefines arm, og skubbede hende bagud. Meget kunne hun sige om Helene, men at kalde hende 'En lille luder' var lige over stegen. Josefine ramte væggen. Hendes øjne lyste af forskrækkelse. 

"Du skal aldrig mere kalde Helene, en luder igen. OG du skal aldrig nogenside nærme dig mig eller hende igen. Hvis jeg ser dig igen, for jeg politiet til at komme efter dig, og hvis du så, så meget som tænker på at nærme dig, os igen skal jeg personligt, sørge for at du kommer i fængelse." råbte jeg.

Jeg slap hende igen, og løb hen til elevatoren. Jessica lukkede døren ind til lejligheden, og kom hen til mig. Elevatordøren, gik op, og vi  gik ind i elevatoren. Elevatoren kørte ned, og vi gik ud i lobbyen. I det samme ringede Jessicas telefon. 

"Hvor er du?" sagde hun ind i den. Der var stille et øjeblik.
"Okay. VI kommer derhen."

Hun tog telefonen, fra øret igen, og lagde på. Hun tog min arm, og så satte hun tempoet op. Hun drejede til højre. Hun nærmest løb ned ad gaden.

"Hvor er de?" spurgte jeg.
"Isabella fangde hende nede ved centeret. Hun ville ringe igen hvis de ikke er der, når vi kommer."

Vi drejede til højre igen. Og lige der på fortovet sad de. Helene sad med hovedet i begge hænder, og Isabella prøvede efter bedste evne at trøste hende. Jeg løb hen til dem. Jeg lagde mine arme omkring Helene. Men hun skubbede mig væk. Jeg lagde min ene hånd på hendes skulder, men hun fjernede skulderen med det samme jeg rørte ved hende. Hun rystede. Jeg satte mig på mine knæ, og kiggede intenst på hende. Jeg kunne begynde at græde, men jeg prøvede at holde tårende tilbage. 

"Helene." sagde jeg, og prøvede at lyde normal.
"Det var hende, var det ikke? Din ekskæreste?"
"Jo. Det var det."
"Hun kaldte mig en luder."

Hun kiggede op på mig. Tårende løb ned af hendes kinder, og hendes stemme knækkede over en enkel gang. 

"Men det er du ikke Helene. Du er verdens mest perfekte person. Du har alt."

Min stemme knækkede over, og en tåre trillede ned ad min kind. Det føltes som om mit hjerte blødte. En hånd rørte let min kind, og en finger, tørrede tåren væk. Jeg lagde min hånd op på den hånd, som var på min kind, og kiggede op. Det var Helenes hånd. Det var første gang hun havde set mig græde.  Jeg tog hende i mine arme.

"Jeg vil aldrig lade nogen, såre dig igen på denne møde. Det er hårdt for mig, at se dig græde."

Hun lagde sit hovede ind til mit bryst. Jeg lagde mine arme omkring hende. Hun faldt til ro. Efter noget tid, gjorde hun sig løs af mit greb om hende, og rejste sig op. Hun lagde sin hånd på min skulder, og jeg rejste mig op. Jessica og Isabella, var gået lidt væk, så vi selv kunne finde ud af det. De sad på en bæk, og snakkede. Helene og jeg gik hen til dem.

"Vil I ikke hellere hjem til os, og spise aftensmad?" spurgte jeg.

Deres øjne lyste, og det var svar nok. Vi gik sammen tilbage til bilen. Til min lettelse var der ikke sket noget med min Jaguar. Vi satte os ind, og vi kørte hjem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...