En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4820Visninger
AA

19. Hjemme (Helene & Chris)

Helene

Jeg åbnede stille døren ind til huset. Jeg kigger mig rundt, og får øje på Helga i køkkenet. Jeg smiler til hende, mens jeg smider skoende ind til venstre.

"Hej Helga." sagde jeg, da jeg gik ind i køkkenet.
"Hej Helene." svarede hun venligt.
"Er Chris hjemme." spurgte jeg lidt nervøst.
"Ja han sidder oppe ved computeren. Han er ikke i godt humør."
"Har han snakket med skolen?"
"Nej. Politiet har også været her."
"Har de? Hvorfor? Hvad er der sket?"
"De ledte efter dig. Chris skulle ud og ordne noget ude i byen her i formiddags. Så kort efter han var taget af sted, bankede det på døren. Jeg gik ud, for at åbne døren, og lige da jeg kom derud var der nogen der tog i håndtaget, og døren gik op. Og ind kom 4 betjente. Den ene af dem spurgte, om du var hjemme, hvilket jeg svarede, at det var du ikke, og at du var i skole. Det troede de ikke på, så de skubbede mig til side, og gennemsøgte hele huset. Alt tøjet i soveværelset, lagde ud over det hele, og de havde roddet sengen til, og de var alle rum igennem, og da de så fandt ud af, at du ikke var her, sagde de farvel, og hav en god dag, og så gik de. Alt det tog nok 3 timer, og 5 minutter efter de var gået, kom Chris så hjem. Jeg var begyndt at rydde op, i soveværelset. Jeg hørte, at kan kom løbende op ad trappen, og han rev døren op, og jeg blev død forskrækkede. Jeg ved ikke hvorfor, det var så vigtigt for dem at finde dig. 50 minutter senere ringede skolen så, og fortalte at politiet havde været der, og taget dig med. De havde ikke forklaret hvorfor du skulle med, men de havde bare taget dig med."
"Men jeg ved hvorfor de var så ivrige efter at få fat i mig." sagde jeg mens jeg kiggede ned i bordet.
"Hvorfor?"
"Min mor er kommet." sagde jeg og begyndte næsten at græde.
"Jamen hvorfor er du ked af det?"
"Hun vil have, at jeg tager med hjem til Danmark. Og at jeg får en abort. Hun vil have, at jeg skal
fjerne min baby." sagde jeg, og tørrede øjnene.
"Det kan du da ikke."
"Nej, det kan jeg ikke. Det sagde jeg også til hende, og så gik jeg."
"Hvor har du så været?"
"Jeg har gået rundt. Jeg ved ikke hvor jeg har været, eller hvordan jeg er kommet hjem. Jeg ved bare, at jeg lige pludselig stod her nede på vejen, og var hjemme. Jeg tænkte, at det nok også var på tide, at komme hjem. Vi her vel tilfældigvis ikke en flaske vin, og et vinglas vel?"
"Jo. Nu skal jeg lige finde det."

Hun gik lidt rundt, og fandt en rødvin og et vinglas. Hun åbnede vinen, og skubbede det over til mig.

"Jeg går lige op, og snakker til med ham." sagde jeg og tog vinen og glasset.
"Er det virkelig så slemt?"
"Det tror jeg."
"Så er det også godt at være forberedt." sagde hun og smilede.

Chris

Jeg kunne høre Helene, og Helga snakke nede i køkkenet. Jeg ville så forfærdelig gerne, vide hvorfor politiet ville snakke med hende. Hun havde jo ikke gjort noget galt. Jeg gik hen til døren, og lyttede til hvad de sagde. Efter lang tids snakken, kunne jeg høre en vinflaske blive åbnet.

'Okay det er slemt den her gang.'

Jeg satte mig tilbage til computeren. Helene kom hen til trappen, og gik op. Jeg havde forventet, at hun var kommet ind til mig med det samme. Men det gjorde hun ikke. Da hun kom op ad trappen, gik hun ned ad gangen, og åbnede døren ind til soveværelset.

'Det er virkelig slemt det her'

Helene

Jeg satte vinen og glasset på det lille sengebord, som stod ved siden af sengen. Jeg hældte lidt vin op, og kiggede mig så i spejlet. Jeg gik ind i skabet, og fandt mine natshorts, og min bedste bh. Jeg tog det andet tøj af derinde, og tog det jeg lige havde fundet på. Så gik jeg hen til spejlet igen. Man kunne lige ane en lille bule på min mave nu, men heller ikke mere. Jeg var stadig flot at se på. Jeg kunne stadig spille volley, men jeg var mere forsigtig nu. Jeg tog elastikken ud af mit hår, så det hang løst over mine skuldre. Jeg tændte hurtigt de små duftlys, vi havde til at stå.

Jeg tog en dyb indånding, og åbnede døren ud til gangen igen, og gik stille hen til kontordøren. Jeg lagde min hånd på håndtaget, og trykkede den ned. Døren gik stille op, og jeg skubbede den ind. Jeg kiggede hen mod computeren, og ganske rigtig så sad han der. Han var så smuk. Også i dag. Jeg var så nervøs. Mit hjerte sad helt oppe i halsen på mig. Jeg tog mig sammen, og gik stille hen til ham. Jeg lagde mine hænder på hans skuldre. Stille og roligt flyttede jeg dem ned over hans bryst, og videre ned på hans muskuløse mave. Jeg lagde mit hoved på hans højre skuldre, og kyssede ham på halsen. Jeg kunne høre hans vejrtrækning blev lidt hurtigere. Jeg flyttede mit hoved op til hans øre, og bed ham let i øret. Hans mavemuskler blev spændt.

"Kan du løsrive dig fra den elskede Mac, og så hygge dig lidt med mig i stedet for?" hviskede jeg sexet i øret på ham.
"Det kan du bande på jeg  kan." sagde han, og rejste sig.

Jeg smilede frækt til ham, da han greb fat, om min hånd, og trak mig tilbage til soveværelset. Han kiggede sig hurtigt rundt. Han greb fat, om mit liv og smed mig op i sengen. Han havde kun et par trænings bukser på, og de lagde hurtigt på gulvet, så han kun havde et par bokseshorts på. Han gik hen til sengen, og tog en skurk af vinen. Han satte glasset fra sig, det samme sted, som han havde taget det, og kom så op i sengen til mig. Han lagde sig ned så hans brystkasse lagde oven på min, og hans ansigt var lige over mit. Han kyssede mig, så hårdt og lidenskabeligt, at jeg havde svært ved at få vejret. Hans ene hånd fandt hurtigt vej, til min bh's åbning, og fik den knappet op. Så løftede han sig lidt, og fik bh'en kringlet af mig, og smed den et sted på gulvet. Kort efter fik mine shorts samme tur til gulvet. Han kyssede mig nu på halsen, og var på vej ned til mit bryst. Han tog sig god tid. Mere god tid end han plejer. Jeg tog fat, og hans hoved, og trak han op til mig. Jeg smilede til ham, og han kyssede mig på panden. På samme til stivnede vi. Der var nogen på gangen. For første gang, var jeg hurtigere end Chris. Jeg var henne ved mit tøj i det samme som døren gik op, og ind kom betjente. De kiggede lidt måbende på os. Men de fik sig hurtig vendt rundt. Jeg fik hurtigt taget min bh på, og så smuttede jeg ind i skabet. Chris fulgte efter mig.

Chris

Jeg kiggede over på døren. Helene forsvandt hurtigt under mig. Min hjerne tænkte ikke nær så hurtigt, som hendes gjorde i dag. Jeg kiggede kort på hende, og døren blev nærmest sparket op, og ind kom 3 betjente. De kiggede et kort øjeblik, og så brede der sig en pinlig tavshed. De vendte sig om. Jeg kiggede på Helene, og hun smuttede ind i workin closet. Jeg gik ud af sengen og fulgte efter hende. Da jeg var kommet derind lukkede jeg døren, og kiggede spørgende på hende.

"Hvad?" spurgte hun.
"De har allerede været her en gang i dag. Hvorfor er de her igen?"
"Det ved jeg ikke." sagde hun slingeret. Hun var nervøs.

Hun kiggede sig rundt. Hun gik hen til stativet med alle hendes kjoler. Hun tog en lys lang kjole ned. Så gik hun hen til spejlet, og holdte den op foran sig. 

"En kjole?" spurgte jeg.
"Ja." 
"Hvorfor?"
"Har du ikke altid sagt, at jeg ser flottest ud i kjole?" spurgte hun, og kiggede spørgene på mig
"Øh, jo. Jeg forstår det ikke helt."
"Det skal du heller ikke søde."

Hun lagde kjolen fra sig og gik hen til mig. Jeg lagde mine hænder på hendes ansigt, og kyssede hende blidt. Hun lagde sine arme om mig, og flyttede sit hoved. Hun kiggede trist på mig.

"Du ved godt hvorfor de er her, gør du ikke?" spurgte jeg.
"Jeg har en anelse."
"Vil du fortælle mig hvad din anelse gå ud på eller?"
"Nej. Jeg vil være sikker først. Tag dit jakkesæt på." sagde hun trist.

Jeg gjorde som hun sagde, og mens tog hun en anden lidt mærkere kjole ned, og tog den på. Den var kortere. Den var mere blå i det, og virkelig smuk. Jeg kiggede på hende men hun tog den på. Da den sad som den skulle vente hun ryggen til mig. Jeg gik hen til hende jo trak lynlåsen op. Det var første gang hun havde den kjole på. Hun drejede rundt, og kiggede spørgene på mig. Jeg smilede, og nikkede. 

"Du ser smuk ud skat. Skal jeg have slips på?"
"Nej. Du ser godt ud sådan." sagde hun og gik hen til mig, og hun tog min hånd. 

Vi gik ud i soveværelset igen, og betjentene stod der stadigvæk. De kiggede undrene på os, men sagde ikke noget. De gik ud på gangen, og vi fulgte efter. Jeg kunne høre, at Helga snakkede med en, nedenunder. Jeg kiggede på Helene, men hendes ansigt var koldt som is. Hendes øjne viste at hun var rasende, og hun viste godt hvem det var Helga snakkede med. Betjentene gik ned ad trappen, og derefter hen mod køkkenet. Helene tog fat om min hånd, og klemte til. Hun var virkelig nervøs. Men hendes facade var ikke til at tage fejl af. Hun er stædig som bare fanden.

Inde i køkkenet, stod Helga op, og snakkede med en dame jeg aldrig havde set. Damen snakkede med samme accent, som Helene havde gjort, da hun lige var kommet til USA. Hun slap min hånd, og lagde armen rundt om livet på mig. Jeg lagde min arm over hendes skulder. Hun lagde sit hoved ind til mig, så det så ud til at vi var vokset sammen. Helga kiggede væk fra den fremmede dame, og over på Helene. Helga så ud til at være såret. Hun blev lidt chokeret da hun så os. De havde ikke hørt, at vi var kommet ned. Den fremmede dame fulgte Helgas blik. Hun blev forarvet, over at se Helene. 

Helene

"Nå sådan ser han altså ud?" sagde hun til Helene.
"Hvorfor er du her?" sagde jeg bittert.
"Helene skat."

Chris prikkede mig på skulderen. Jeg kiggede op på ham.

"How is it?" spurgte han. 
"It's my mom."
"Are you mad at her?"
"Yes I am."
"Why?"
It's a long story." hviskede jeg.

"Hvad hvisker i om?"
"Det kommer ikke dig ved. Hvorfor er du her?"
"Jeg er her, for at overbevise dig om, at du bliver nødt til at komme hjem."
"Jeg skal ikke med dig nogen stæder hen!!" skreg jeg.

Alles blik blev rettet på mig. Der var ingen af dem der forstod hvad det var jeg lige havde skreget, men de var alle sammen forundret over, at jeg havde sådan et tenpermamt, at jeg kunne skrige ad min mor. Hele min krop spændte, og hvis det ikke havde været fordi Chris havde stået ved siden af mig, og havde været hurtigt til at opdage det, var jeg sprunget direkte på min mor. Min mor kunne også se, at jeg var tæt på at være noget grænsen, så hun havde trukket sig længere væk fra mig. Chris begyndte at trække mig væk, fra de andre. Mit hoved var et kaos, af følelser. De to dominoerne var, vrede og chok. Chok over at jeg kunne blive så vred på min mor, og at hun kunne forstål, at jeg havde lagt mit liv i Danmark fra mig, og at jeg ville starte et nyt liv her. 

"Forstår du det ikke mor?" spurgte jeg.
"Forstår hvad?" savede hun bittert tilbage.
"Jeg vil ikke have noget med dig at gøre. Jeg vil ikke have noget med min familie at gør. Og mest af alt, så vil jeg ikke have noget med Christoffer at gøre. Jeg elsker ham ikke, jeg elsker Chris. Jeg elsker ham mere end noget andet, og jeg håber for dig, at du snart indser, at jeg ikke kommer tilbage til Danmark, for din skyld. Hvis jeg kommer til Danmark igen, så er det for mit barns skyld."
"Du vælger din familie fra, og du vil beholde ham der?"
"Ja, det vil jeg. Jeg har godt nok kendt jer hele mit liv. Men i har opført jer som en flok idioter. I har ikke accepteret mine valg. Jeg vil aldrig kunne være blevet lykkelig med Christoffer. Mor jeg er lykkelig her. Jeg har alt det jeg har brug for. Jeg skal giftes med den mand jeg elsker."
"How old are you?" spurgte min mor Chris.
"I'm 32 years old." svarede han. 
"Han er jo alt for gammel til dig Helene."
"Og det er Christoffer ikke? Han er 35." 
"Fint, du får det som du vil have det. Jeg tager tilbage til Danmark, og din familie er nu ikke din familie mere."
"Fint." 

Det var hårde ord. Men jeg ville ikke vise min mor, at jeg var svag. Det var det hun ville have.

" Goodbye." sagde min mor, henkastende til Chris. 
"Goodbye" 

Min mor kiggede på betjentene, og gjorde tegn til at de skulle gå. De gik, og min mor fulgte efter. Med det samme de var ude af døren, trillede tårende ned ad mine kinder. Jeg kom fri fra Chris, og løb op ad trappen, og ind på soveværelset. Jeg låste døren, og satte mig foran den. Jeg kunne høre, at Chris kom løbende op ad trappen, og han  var hurtigt henne ved døren. Han bankede på.

"Sweetheart?" sagde han.
"Vær sød, at luk mig ind."
"Lad mig være." sagde jeg grædende.
"Kom nu, luk mig." sagde han bedene.
"Gå nu."
"Jeg går ingen steder, før jeg har fået lov til at trøste dig."
"Jeg vil gerne være alene."
"Du er for ked af det, til at kunne være alene."
"Nej."
"Jo, du er."
"Nej jeg er ej."
"Luk mig ind skatter."
"Gå nu med dig."
"Jeg er ved at være lidt irriteret. Luk min nu ind."

Hans stemme sagde det, samme som han lige havde sagt. Efter lidt overvejelse, rejste jeg mig op, og lukkede ham ind. Han tog blidt min overarm, og tog mig med hen til sengen. Jeg satte mig, op ad puderne, med mine ben over kors. Chris satte sig ved mine fødder, og tog dem, så mine ben ikke længere kunne ligge over kors. Han kiggede spørgene på mig. 

"Du ved godt hvorfor din mor kom. Gør du ikke?" sagde han, mens han nussede mine tæer. 
"Jo." sagde jeg og kiggede ned i sengen.

Han trak mine ben på hver side af ham, så jeg endte med at sidde helt ind til hans mave. Han lagde arme trøstende om mig. Han begyndte at køre hænderne op og ned på ryggen. Jeg slappede hurtig af, og nød hans berøring.

"Vil du fortælle mig det nu?" Jeg lagde mit hoved ind på hans bryst.
"Det er meget indviklet."
"Jeg prøver at følge med." sagde han, og kørte en hånd over mit hår.
"Jeg har ikke fortalt dig hele sandheden. Der var en grund til, at jeg tog til USA."
"Hvilken?"
"Da jeg snakkede med min mor, nu her, så nævnte jeg navnet Christoffer. Det er en mand på 35 år. Han har mange penge, og mine forældre mente, at det lige var en for mig. De har så snakket med ham. Han har set nogle billeder af mig, og er så blevet forelsket eller sådan noget. Det var mine forældre glade for, men de havde så bare lige glemt, at sige noget til mig. Da jeg så fandt ud af det, stak jeg af. De første mange måneder, rejste jeg bare rundt mellem mine venner i Danmark. Men på et tidspunkt fandt de ud af hvor jeg var."
"Hvor lang tid har du så ikke set dine forældre?"
"Rundt regnet 2 år. Men de fandt mig så hos en af mine venners venner. De tog mig med hjem."
"Så du har i 1 1/2 år rejst rundt mellem dine venner i Danmark?"
"Ja. Efter jeg stak af første gang, og så til i dag, er der gået 3 år."
"Hvor mange gange har de så fundet dig?"
"Med denne her gange er det 3. gang de har fundet mig."
"Hvordan har du kunne stikke af?"
"God planlægning." sagde jeg og trak på skulderne."
"Det er vist godt jeg har dig nu hva'?"
"Ja."
"Nå, de fandt dig hos en vens ven, eller hvad?"
"Ja første gang. Mindre en 3 dage efter jeg var kommet hjem igen, stak jeg af igen. Det var midt om natten, og alle sov. Det passede fint, for så havde jeg masser af tid til at kunne finde et nyt gemmested. Der gik så der et par måneder hvor de ikke viste hvor jeg var, og så fandt de mig på gaden i København, hvor jeg boede som hjemløs."
"Hjemløs?"
"Ja. De hentede mig hjem igen. Og denne gang, var jeg mandsopdækket hele tiden. Men alligevel lykkedes det mig, at få bestilt en enkel billet til New York. Og samme aften, forlod jeg huset, og jeg satte mig på det sidste fly til NY den dag."
"Så helt konkret, så stak du af, fordi du ikke ville giftes med ham der Christoffer?"
"Ja."
"Hvorfor ville du ikke det?"
"Fordi jeg vil giftes med en jeg elsker, og ikke en jeg bliver tvunget til at gifte mig med. Jeg elsker dig, og jeg vil leve hele mit liv med dig."
"Vil du virkelig?"
"Ja."
"Vil du så føde i USA?"
"Ja. Jeg sætter aldrig mit ben i Danmark igen."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...