En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4789Visninger
AA

14. Gravid? (Helene)

Vi er nu i slutningen af november i Los Angeles. Det er stadig lunt udenfor. Og ikke i nærheden af frostgrader, som det ville være i Danmark. Hera og Jessica ved godt, at jeg er sammen Chris, og de har nu accepteret, at jeg er sammen med ham. Men der er ikke andre der ved det. Det er søndag, og jeg har overnattet hos ham. Vi skal til Football kamp, henne på skolen. Det er stadig tidligt. Chris sover stadig. Jeg ligger og kigger på ham mens han sover. Han er så smuk, selv når han sover. Jeg ligger min hånd på hans kind, og han flytter hovedet. Han slår øjne op, og kigger på mig. Jeg smilede til ham, og jeg lægger mit hoved på hans bryst. Han nussede mit hoved. Jeg tog en dyb indånding, og jeg nød duften af ham. Jeg lagde mit hoved tilbage på puden, så jeg lagde på siden. Chris lagde sig også på siden, så han kiggede på mig. Han lagde sin hånd på min kind. Jeg smilede til ham, og han smilede tilbage. Hans øjne er så smukke, lige når han vågner.

"Har du sovet godt?" spurgte han
"Ja."
"Hvor lang tid har du været vågen?"
"Det ved jeg ikke. 10 minutters tid eller sådan noget."
"Glæder du dig til at se Football?"
"Jeg har stadig ikke fattet hvad det går ud på, så ja det gør jeg vel." sagde jeg, med et lille smil på læben.
"Kommer Jessica i dag?"
"Ja. Jeg skal sidde sammen med hende, men hvis jeg må, så vil jeg gerne med herhen igen bagefter?" sagde jeg, og kiggede smilende til ham.
"Selvfølgelig må du det."

Vi lagde i sengen, og hyggede længe. Kampen skulle først spilles sent i eftermiddag, så vi har hele formiddagen hjemme. Chris har været til primære på filmen 'Captain America'. Det var en af de dage hvor han ikke var henne på skolen, og undervise. Det var en lang dag. Jeg havde to engelsktimer, og der var den kedeligste vikar. Men jeg syntes, sjovt nok, at jeg fik lidt mere ud af det, end når det er Chris der underviser. Dagen efter var alle billedblade fyldt med billeder, af alle stjernerne, og Chris ser fantastisk ud i jakkesæt. Men han er jo flot i næsten alt. 

Kl. 11.21 stod vi op, og gik nedenunder, for at spise morgenmad. Chris gik ud, for at se om der var kommet post. Han kom tilbage, uden noget. Jeg var gået i køkkenet, for at lave morgenmad.

"Hvad laver du?" spurgte han, og kiggede på mig fra den anden side af kogeøen.
"Jeg laver pandekager. Jeg satte noget dej i køleren i går aftes, så det var klar til når vi stod op."
"Er det danske pandekager?"
"Ja. Jeg kan ikke lave amerikanske."

Han kiggede mistroisk på mig, og smilede. Han gik over på den samme side som jeg, og lagde armene om livet på mig. Han lagde sin hage på min skulder, og han begyndte at kilde mig. Jeg lagde paletten fra mig, og fik mig viklet rundt. Jeg lagde mine arme, omkring hans hals, og han løftede hovedet. Han slukkede for kogepladen, som panden stod på, og flyttede panden. Han satte mig op på bordet, ved siden af kogepladen. Han gik helt ind til bordet, og jeg lade mine ben omkring ham. Jeg var gået ned i en af hans hvide t-shirt. Chris havde et par trænings bukser, og en hvid undertrøje. Det ringede på døren. Jeg kiggede undrene på ham.

"Jeg har ikke inviteret gæster."
"Gå da hen og åben. Jeg går ind i stuen imens." sagde jeg, og hoppede ned fra køkkenbordet. 

Han gik ud og åbnede døren. Jeg blev stående i køkkenet, og lyttede efter hvem det var, der var kommet. Jeg hørte døren gå op. Et par høje hæle ramte gulvet.

'En kvinde'

"Hej Chris. Har du tid til, at snakke  lidt?"
"Hvad vil du Josefine."
"Jeg er virkelig ked af den måde jeg smuttede på. Men jeg havde virkelig brug får en pause. Det var en fejl ikke at snakke med dig, det ved jeg. Må jeg ikke nok komme tilbage?"
"Det var et hårdt slag. Jeg elsker dig, men jeg har mødt en anden."

Jeg gik hen til døren ud til gangen. Jeg var nysgerrig. Jeg ville vide hvordan Josefine så ud. Hvad jeg var oppe imod. Hun er høj. Meget højere end mig. Hendes hår er blondt, og langt. Det er sat op i en hestehale. Hun har en rød stram kjole på, som gik hende til knæene. Hun så skuffet du. Hun nikkede, og vente ryggen til ham. Lige inden hun gik ud af døren, vender hun rundt, og kigger på Chris.

"Kender jeg hende?"
"Nej. Du har aldrig set hende før. Vær sød at gå nu Jessica." Han var iskold overfor hende.

Hun gik ud af døren, og Chris lukkede døren efter hende. Han sukkede dybt. Han var ked af det. Jeg gik ud til ham, og lagde en hånd på hans skulder. Han kiggede på mig.

"Det var Josefine. Min ekskæreste."
"Ja. Chris? Elsker du hende stadig?"
"Hun betyder meget for mig, men hun sårede mig da hun bare gik. Det var den dag du startede på skolen. Det var som om skæbnen ville, at jeg skulle være sammen med dig. Hvor meget har du hørt?" sagde han med et lille smil på læben.
"Ikke så meget. Jeg tror pandekagerne er ved at være kolde. Skal vi ikke gå ind og spise?"
"Lad os det."

Han lagde sin arm om mig, og vi gik ind i køkkenet igen. Han satte sig ved køkkenbordet, og kiggede på mig. Jeg tog pandekagerne, og satte dem på bordet. Jeg satte mig ved siden af ham. Jeg lagde min ene hånd på hans lår.

"Skal vi blive hjemme fra kampen?" spurgte jeg.
"Nej. Der er to vigtige kampe. Den første, og den sidste. Hvis de vinder den første kamp, vil folk blive ved med at komme, selvom de taber de andre kampe, og så den sidste selvfølgelig."
"Er du sikker?" spurgte jeg. 
"Ja."
"Okay, så spis nogle pandekager. De er bedst når de er lune." Jeg smilede, og tog en pandekage.

Efter vi havde spist morgenmad, gik vi ind i stuen, og tændte fjernsynet. Vi zappede lidt rundt, men der var ikke noget der fangede vores interesse. Efter lidt tid slukkede vi det igen. Jeg lagde mig ind til Chris, og han lagde sin arm om mig. Vi sad lidt sådan længe. 

"Jeg går op i bad." sagde jeg, og kyssede ham på kinden.
"Jeg går med." sagde han, og tog min hånd. Jeg smilede til ham.

Jeg fulgte efter efter ham op ad trappen, og ind op badeværelset. Jeg lagde mine arme omkring hans hals, og kyssede ham. Han trak op i min t-shit. Jeg løsnede mine arme, og han trak den over mit hoved, så jeg bare stod i mine trusser. Han tog sin under trøje, og sine bukser, af og smed det hen ved siden af min trøje. Han lagde sine arme, omkring mig, og kyssede mig på panden. Efter noget tid gik vi ind under bruseren. Jeg lod bare vandet løbe gennem håret, og videre ned ad kroppen. Jeg kiggede flere gange hen på ham. Han kiggede på mig og smilede. Jeg kiggede væk.

"Hvad er der?" spurgte han, og grinede.
"Ikke noget."

Jeg bukkede mig ned, efter shampoo flasken. Jeg kunne mærke hans blik vilde på mig. Jeg kiggede op på ham, og han kiggede væk. Jeg smilede for mig selv. Jeg var færdig før Chris, og han stod yderst. Jeg slukkede bruseren, jeg gik hen til ham. Jeg smilede, da jeg lagde en hånd på hans mave. Jeg stillede mig på tæerne og kyssede ham på halsen. Han lagde en hånd på min kind, og kiggede mig i øjnene. Han smilede, og kyssede mig på panden. Så lod han mig komme forbi. Jeg tog et af de stor creme hvide håndklæder og viklede det omkring mig. Jeg gik hen og kiggede mig selv i spejlet. Mit lange hår klæber sig til min ryg. Kort tid efter slukkede Chris, for bruseren. Han tog det andet håndklæde, og viklede det omkring hoften. Han fangede mit blik i spejlet, og smilede til mig. Jeg smilede tilbage. Han gik hen til mig, og lagde sine arme omkring mig. Han lagde sin hage på min skulder. Vi stod lidt og kiggede på hinanden. Jeg lagde mine hænder oven på hans.

"Jeg har tænkt over, og jeg har ikke rigtig lyst, til at se Football."
"Hvorfor?"
"Jeg har det ikke særlig godt. Jeg vil meget hellere være her, og hygge lidt med dig." sagde jeg, med et glimt i øjet.
"Hvad så med Jessica?"
"Hun skal cheerleade. Så jeg får jo ikke så meget tid med hende alligevel. Men hvis du gerne vil derhen, så kan jeg bare til hjem, og hygge lidt med Hera."
"Er det okay med dig?"
"Jeg vil ikke holde dig tilbage. Du skal hellere ikke bruge alt din tid med mig."

Jeg gjorde mig fri fra hans greb, og på vej ud af badeværelset, kunne jeg mærke, at morgenmaden var på vej op igen. Jeg vente rundt, og løb hen til toilettet. Jeg smed mig på knæene, og lænede mig ind over kummen. Bare lugten af bræk, gjorde mig dårlig. Chris kiggede måbende på mig. Og først da jeg var færdig med at kaste op, gik det op for ham, hvad der faktisk var sket. Han kom hen til mig, og fik toilettet til at skylde ud. Jeg begyndte at ryste, og tårende begyndte stille og rolig, at løbe ned ad mine kinder. Jeg kiggede fortabt ind i Chris's øjne, og han kiggede tilbage på mig, som om han ikke forstod noget af det. Jeg prøvede, at komme på benene, men de kunne ikke bære mig. Chris tog fat under mine ben, og holdte mig bag ryggen, så løftede han mig ind i sengen. Han fandt en ren t-shirt i skabet, og gav den til mig. Så satte han sig ved siden af sengen og kiggede på mig.

"Ved du hvad der er galt?"

Jeg undgik hans blik. Jeg var ikke helt sikke, men de sidste 10-12 dage har jeg kastet op efter jeg -avde spist morgen mad. Jeg rystede på hovedet.

"Helene!" sagde han stegt.
"Nej. Jeg ved ikke hvad der er galt. Jeg har haft det forfærdeligt, siden et par dage efter gallapræmieren. Jeg har kastet op, og jeg har haft ondt i maven. Og jeg frygter at gå til lægen."
"Helene. Det kan være alvorligt."
"Alvorligt? Eller også er jeg gravid. Jeg ved det ikke, og jeg tror heller ikke jeg har lyst til at få det af ved."
"Gravid? Det er umuligt." sagde han. 

Han kunne ikke finde den rigtige grimasse. Han havde alle reaktioner i brug, og han viste ikke helt hvilken en hans skulle bruge.

"Er det?" spurgte jeg.

Jeg var helt forbløffet, over hvordan han tog det. Jeg viste ikke hvordan han ville tage det, men jeg var forbløffet. Han vandrede frem og tilbage over gulvet, og kunne ikke, helt finde ud af hvad der skete. Han kunne på ingen måder finde ud af hvordan han skulle få det til at hænge sammen, men til sidste, gik det op for ham.

"En baby?!" han kiggede undrene på mig.
"Hvodan?"
"Jeg ved det ikke." svarede jeg, og kiggede op på ham.

Han kom hen til mig, lagde en hånd på min mave. Han kigged op på mig.

"Skal jeg ikke få en læge til at komme og kigge på dig?"
"Kun hvis du er her sammen med mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre."
"Jeg bliver ved din side, og jeg forlader den aldrig, med mindre du beder mig om det."
"Okay, så må du gerne ringe til en læge."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...