En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4820Visninger
AA

7. Fri (Chris)

Jeg var ved at pakke, de sidste ting i min taske. Jeg kiggede mig rundt for, at være sikker på, at jeg ikke havde glemt noget. Døren blev åbnet, og jeg kiggede op. Jeg kneb øjnene sammen, for bedre at kunne se. Jeg kan ikke se hvem det var. Døren lukkede langsomt bag personen. Personen var på vej ned ad trappen. Det var Jessica. Jeg sukker dybt. 

"Jeg vil gerne snakke med dig, om det der skete i engelsk timen." sagde hun flirtende.
"Jeg har ikke tid, Jessica." sagde jeg.
"Jeg er ked ad, at du ikke kan se, hvor perfekt jeg er for dig. Jeg har alt. Jeg er amerikaner, jeg taler perfekt engelsk. Jeg er smuk...."
"Du er egoistisk. Helene ser ikke på mig på samme måde, som du gør. Hun ved ikke engang hvem jeg er. Det er derfor jeg godt kan lide hende. Og så har jeg heller aldrig set dig som mere end en elev."
"Har du virkelig aldrig set mig, som mere end en elev?" Hun var chokket

 Hun var nu kommet op på scenen, og var på vej over til mig.

"Nej Jessica, det har jeg ikke. Du er en fantastisk elev. Du har altid lavet dine lektier. Du følger med, og du er et forbillede for mange, når du selv vil. Det er det jeg godt kan lide ved dig. Men jeg har aldrig set dig, som mere. Jeg er ked af, at du har troet det men sådan er det ikke."
"Hvad så med Helene? Føler du noget for hende?"
"Jeg kan ikke se, hvad det kommer dig ved Jessica."

Jeg har tænkt på Helene siden første time. Jeg bliver ved med, at se hendes det sekund, hvor hendes smil ramte hendes øjne, og hendes læber adskilte sig let, og jeg kunne se lidt af hendes perfekte hvide tænder. Jeg blev tændt af at tænke på hende.

"Hvad tænker du på?" spurgte hun, med et frækt glimt i øjet.
"Har du sendt et brev til Josefine?" jeg viste ikke hvor det kom fra.
"Et brev?" spurgte hun.
"Ja, et brev." jeg kunne se, at der var noget. Jeg kunne høre på hende, når hun lyver.
"Nej det har jeg ikke." sagde hun.
"Hvorfor lyver du Jessica?" sagde jeg. Jeg stirrede på hende.
"Okay. Ja jeg har sendt et brev til hende. Jeg gjorde det, fordi hun ikke er den rigtige for dig. Jeg kunne se, at du ikke var lykkelig med hende. Derfor gjorde jeg det."
"Og du troede, at jeg var faldet for dig?"
"Ja." 
"Det er jeg ikke Jessica."
"Det har jeg ligesom fundet ud af, smarte. Jeg vil gerne skifte til et andet engelsk hold. Jeg for nogle papirer i morgen, som du skal skrive under på." sagde hun og begyndte at græde.
"Okay." sagde jeg koldt.
"Det skal nok gå alt sammen." 

Jeg tog mine ting, og gik ned fra scenen. Da jeg kom op til døren, og åbnede den, kiggede jeg tilbage. Hun græd ikke længere. Det var bare skuespil. Hun kiggede tomt op på mig. Jeg kiggede ned i jorden, og gik ud ad døren, og ned ad gangen.

Jeg kom ned til kontoret. Jeg gik derind. Kontordamen var der endnu. Hun kiggede op, da jeg kom ind, men sagde ikke noget. Jeg tog det sammenfolde papir op af min taske, viftede lidt med den, og lagde den op en stak andre papirer. Hun nikkede, som tak. Og jeg forlod kontoret igen. Der var helt stille på gangen. Jeg tog en dyb indånding, og gik hen til den store port, ud til friheden. Jeg åbnede den. Solen skinnede ned fra himlen højt oppe. Jeg kigger ned ad den store marmortrappe, og midt på trappen, sad hun. 

Hun havde ikke reagerede på at døren var blevet åbnet, men da den smækkede bag os, kiggede hun håbefuldt op, men hun blev skuffet, da hun så det var mig. Jeg fik et kort stik i hjertet. Jeg havde kort håbet på, at det var mig hun havde ventet på. Hun smilede, da hun lagde en bog fra sig, og rejste sig op. Der hang nogle ledninger fra hendes øre. Hun hørte musik. Hun tog høretelefonerne ud af ørene. 

"Har du set Jessica?" spurte hun. Hendes stemme fortryllede mig fuldstændig.
"Ja. Jeg har lige snakket med hende i drama. Er hun ikke kommet ud endnu?" spurgte jeg.
"Nej, vi skulle hen i centeret, og shoppe. Men jeg er ikke så sikker på, om hun har så meget lyst til det, efter det der skete i første time." hun stod og pillede ved sin ene lillefingernegl. Den knækkede.
"Det tror jeg, godt du kunne have ret i." sagde jeg, da jeg gik ned til hende, midt på trappen.
"Jeg tror ikke jeg kan finde tilbage til lejligheden her fra. Jessicas mor kørte mig herhen i morges." sagde hun, og kiggede ned på trappen.
"Skal vi ikke sætte os lidt ned, og se om Jessica ikke snart kommer?" spurte jeg.

Hun var smukkere herude i solen, end hun havde været indenfor. Hendes øjne strålede endnu mere, og hendes tænder skinnede i solens stråler. Jeg blev helt varm indeni.

"Jo. Men du behøver nu ikke, at vente sammen med mig. Det kan jeg godt selv." sagde hun, og smilede let.
"Det okay. Jeg har ikke travlt. Hvad var du ved at læse?" spurte jeg.
"Jeg er ved at læse en bog, der hedder 'Stolthed og fordom' af Jane Austen." sagde hun og tog bogen igen, og gav mig den.
"Jeg tror faktisk jeg har hørt om den." sagde jeg og vendte den om, og læste bagsiden.
"Den er rigtig god. Det er en af mine ynglings bøger." sagde hun.
"Jeg har set filmen, men jeg har aldrig læst den." sagde jeg, og gav hende bogen tilbage.

Hun tog den, og lagde den tilbage i tasken. Hun kiggede på mig og smilede.

"Jeg har hørt, at du er skuespiller." sagde hun
"Ja, det er jeg. Jeg blev færdig med en ny film i sidste uge. Den hedder 'Captain America'." sagde jeg
"Det kommer nok til at lyde lidt dumt det her. Men hvis du er skuespiller, hvorfor arbejder du så på en skole?"
"Det er slet ikke dumt. Jeg vil gerne, at når jeg er færdig med at være skuespiller, så har jeg noget at falde tilbage på. Og så fordi, jeg gerne vil gøre en forskel for unge mennesker." sagde jeg.

Jeg kunne se, at hun var imponeret over det svar.

"Må jeg spøge hvor gammel du er?" spurgte hun.
"Jeg er 32 år." sagde jeg.
"Hvor gammel er du?"
"Jeg blev 20 lige inden jeg tog fra Danmark." sagde hun stille.
"Har du nogen søskende?"
"Jeg er den yngste af 4."
"Brødre eller søstre?"
"3 brødre." sagde hun og kiggede lige ud i luften.
"Er der noget galt?"
"Nej, der er ikke noget galt." sagde hun og smilede til mig.

Vi sad og snakkede sammen i over en time, men Jessica kom ikke ud. Jeg kunne mærke på Helene, at hun var ved, at blive nervøs.

"Skal jeg følge dig hjem?"
"Det behøver du ikke." sagde hun. 

Hun rejste sig op, og tog sin taske. Jeg rejste mg, og tog hendes hånd. Hun kiggede op på mig og smilede. 

"Skal jeg vise dig centeret?"
"Kan du godt gå rundt, uden pressen er efter dig hele tiden?"
"Det er svært, men det kan godt lade sig gøre. Kom, der er ikke så langt hen til centeret."
"Jeg er faktisk ret træt, så jeg vil gerne hjem." sagde hun 
"Okay. Må jeg ikke have lov, til at følge dig hjem? Jeg insistere." sagde jeg, og smilede.
"Okay." 

Hun grinede lidt. Så smuk en latter. Det måtte være noget, kun danskere havde. Jeg havde endnu ikke mødt et andet menneske, med så smuk en latter. Og hun grinte ikke engang rigtigt. Jeg tog hendes hånd, mens vi stille gik ned ad trapperne, og da vi kom ned til foden af trappen, gik døren op. Jeg slap hendes hånd, og kiggede op mod døren. Jeg frygtede det var Jessica. Men det var det ikke. Det var ikke Jessica. Det var en af de mange pedellen. Jeg kiggede på Helene, og hun kiggede lettet på mig. Jeg tog hendes hånd igen. Vi gik ned ad gaden. 

"Det er her, tror jeg." sagde Helene.
"Det er det også."
"Tak, fordi du ville følge mig hjem."
"Det var så lidt. Vil du gerne have, at jeg følger dig op?"
"Nej, det er okay. Jeg tror godt, jeg kan finde hjem herfra." sagde hun og smilede.
"Okay. Vi ses i morgen."
"Ja, det gør vi."

Hun slap min hånd, og gik hen til bygningen. Lige inden hun gik ind, kiggede hun tilbage. Hun smilede og vinkede til mig. Jeg vinkede tilbage. Jeg ville ikke gå før hun var gået ind. Hun vente sig om igen, og døren gik op. Hun gik ind i bygningen. Jeg ventede lidt, inden jeg gik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...