En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4771Visninger
AA

6. Engelsktimen (Chris & Helene)

Chris:

Jeg er på vej ned mod min engelsk klasse, da min telefon begynder at ringe. Jeg tog den op ad lommen, og kiggede på displayet. Det var Josefine. 

"Hallo." sagde jeg surt.
"Hej Chris. Det er mig Josefine." sagde hun snøftene
"Er der noget galt?" spurte jeg, overraskende.
"Hvornår har du fri?"
"Ved 4 tiden. Hvorfor er du ked af det?"
"Det kan jeg ikke fortælle dig. Jeg har altid elsket dig. Det skal du vide."
"Josefine!!!" råbte jeg ind i telefonen
"Du skal ikke være nervøs. Jeg er okay." og så lagde hun på.

Helene:

Jeg gik ind gennem den stor dør, som førte ind til kontoret. Der sad en lille tyk dame, bag computeren. Rummet var ikke særlig stort. Der var kun plads til, to borde, et højt bord, der skilte rummet i to. Den tykke dame opholdte sig på den side, hvor der var mest plads. Hun kiggede op fra computeren, da den store dør smækkede i med et brag, bag ved mig.

"Undskyld." sagde jeg stille.
"Det okay. Kan jeg hjælpe dig?" hun havde en rolig og venlig stemme.
"Det håber jeg. Jeg kommer fra Danmark, og jeg skal gå på denne her skole."
"Aha. Du må være udvekslings studenten. Jeg har dit skema lige her, og en plan over skolen her." Hun rejste sig op, og tog nogle papirer i hånden, og gik hen til det høje bord, midt i lokalet.
"Du skal have engelsk med mr. Evans i første time, som starter om 2 minutter. Det er i lokale 314, og som du kan se her på kortet, ligger det lige rundt om hjørnet. Du skal også  have dem her med. Det er noget, dine lærere skal skrive under på, så vi kan se at du har været der." sagde hun mens hun bukkede sig ned, og fandt papirene, og gav mig dem.
"Mange tak." sagde jeg stille.

Jeg går ud på gangen igen, og begynder, at kigge lidt nærmere på kortet. Jeg gik lige så stille ned ad gangen. Med et ringer klokken, og jeg kigger op. Lidt længere nede, så jeg en dør, der stille klapper i. 

'Det må være der' tænker jeg, og begynder at gå lidt hurtigere der ned. 

Chris:

Jeg løb ned til min klasse. Idet jeg gik ind i klassen, ringer klokken ind til time, og eleverne satte sig på deres pladser.

"Super. I er her næsten alle sammen. I dag skal vi fortsætte med de noveller, som vi arbejdede på i går. Jeg bliver lige nødt til at ringe til nogen, før vi kan kigge på de lektier, I fik for til i dag.. Så I kan bare gå i gang."

Døren til klassen gik forsigtigt op, og ind kom den smukkeste pige, jeg nogensinde havde set. Hun havde chokolade-brune øjne, og hendes lysebrune hår hang løst omkring hendes skuldre. Hun var højest 1,65. Ikke mere end 19 år gammel. Hun var den prinsesse, alle forfattere skrev om, i eventyrene. Hun stod stille lidt og kigger rundt. Hendes fodtrin var lette som fjer. Hun gik stille hen til bordet, og lagde en seddel på bordet.

Helene:

Jeg åbner forsigtigt døren, og kiggede ind. Resten af min krop fulgte efter. Henne ved bordet, stod en mand på ca 31 år. Han var høj og muskuløs. Han blå øjne strålede, og passer perfekt til hans blonde hår. Han måtte være omkring 2 meter høj. Han sagde ikke noget. Han stod bare der, og gloede på mig. Efter lidt tid, hvor der ikke skete noget, gik jeg stille hen til bordet, og lagde sedlen på det. Han kigger kort på det

"Alle sammen. Det her er Helene." sagde han, og kiggede på mig, for at se om han udtaler det rigtig. Jeg nikker kort, for at vise at det var i orden. 

Hans stemmer var som vinden der susede over enges åbne landskab, og hev i græsset. 

"Hun kommer fra Danmark. Det ligger i Nordeuropa?" spurgte han.
"Jo, det gør det." svarede jeg.
"Du bor hos Jessica, ikke?"
"Jo." sagde jeg.

Chris:

'Helene skal gå i denne engelsk klasse. Hun er udvekslings student, og kommer fra Danmark. Skriv venligst under på på linjen, og tag den med ned på kontoret, efter timen.'

Jeg læste det hurtigt, og kiggede op på hende igen. Hun så nervøs, og spændt ud.

"Alle sammen. Det her er Helene." jeg kiggede på hende mens jeg sagde hendes navn, for at se om jeg sagde det rigtig. Hun nikkede stille til mig.

Hver en bevægelse hun laver, gjorde hun yndefuldt. Hun var ikke bare en prinsesse. Hun var en engel. 

"Hun kommer fra Danmark. Det ligger i Nordeuropa, ikke?"
"Jo, det gør det." svarede hun med en let accent.
"Du bor hos Jessica, ikke?"
"Jo." sagde hun stille.
"Jeg er mr. Evans, og jeg er din engelsklære. Du kan bare sætte dig ned ved siden af Isabella, der på første række." sagde jeg, og pegede på en tom plads henne ved vinduet.

Helene:

Jeg fulgte hans muskulløse arm, der gik ud i hans store hånd, og videre til den lange brede pegefinger, og jeg fik øje på en tom plads ved vinduet. Der sad en stille pige i forvejen. Hun reagerede kun fordi Mr. Evans sagde hendes navn. Hun havde siddet med ansigtet mod bordet. Jeg smilede let til ham og gik hen til bordet.

'Det må være Isabella.'

Jeg satte mig let på stolen. Alle i rummet fulgte mig med blikket. Alle undtagen Jessica. Jeg kiggede over til hende, og smilede. Hun så rasende ud. 

'Hvad havde jeg gjort forkert.'

"Her Helene. Du kan bare begynde at læse den her novelle. Jeg er tilbage lige om lidt." Sagde mr. Evans og smilede til mig.

Han duftede fantastisk. Jeg smilede igen, og kiggede efter ham, mens han gik ud af lokalet. Han havde en lækker røv. Døren lukkede i, og jeg vente blikkede, mod de papirer jeg havde fået. 

"Du holder dig bare langt væk fra ham." Det var Jessica. Hun havde sat sig på den anden side af bordet. 
"Hvad mener du?" sagde jeg, og lænede mig ind over bordet.
"Jeg så godt, hvordan du kiggede på ham. Og du sagde, at du ikke havde set ham før." hviskede hun, og gjorde det samme.
"Er det ham skuespilleren, du snakkede om i går?"
"Ja. Han er min. Og du kan godt opgive, at få ham, for det har jeg allerede." hvæsede hun stille.
"Jeg har ingen planer om at tage din skuespiller fra dig. Jeg skal ikke have en amerikansk kæreste, så du har ingenting, at være bekymret for. Og hvis du hvæser ad mig igen, så kan jeg love dig for, at du har grund til at være bange for at jeg tager ham. Jeg kan meget hurtigt komme til at lide folk." hviskede jeg truende tilbage.
"Du skal ikke true mig." sagde hun, og rejste sig op igen, og gik tilbage til sin plads, som en diva. Jeg var rasende.

Chris:

"Helga?" sagde jeg, idet røret blev taget.
"Ja, det er jo mig, du har ringet til. Har du glemt noget?"
"Hvor er Josefine?"
"Hun har pakkede alle sine ting, og taget en taxa til lufthavnen. Hun bad mig om, at give dig et brev, når du kom hjem fra arbejde. Jeg tillod mig lige, at læse det inden du kom hjem. Jeg er ked ad at sige det, men hun har slået op med dig."
"Har hun slået op med mig? Har hun skrevet, noget om hvorfor?"
"Det syntes jeg selv du skal have lov at læse. Jeg har lagt brevet ind på dit arbejdsværelse, så kan du læse det derinde." Svarede hun.
"Okay. Jeg ringer til dig i pausen." sagde jeg og lagde på.

Jeg gik ind i klassen. Jeg kiggede med det sammen hen på Helene. Hun så sur ud. Hun kiggede op, da jeg gik ind i klassen igen. Hun rejste sig op, tog sin taske, og gik hen mod døren.

"Hey, du har ikke fri endnu." sagde jeg og tog fat om hendes overarm. Den var spændt, og jeg kunne mærke, hvordan hendes muskler arbejde under min hånd.
"Slip mig."
"Er der noget galt?"
"Slip mig nu bare." sagde jeg vredt.
"Jeg slipper dig ikke før du har fortalt mig hvad der sker."

Hun rev sin arm til sig. Hendes ansigt kom helt tæt på mit. Hendes brune øjne lynede, og det hvide, var ved at være rødt, og vandet samlede sig i bunden af hendes flotte øjne.

"Hvis du gerne vil vide hvad der sker. Så spørg din darling. Jeg skal ud herfra."

Hun vendte rundt, og gik hurtigt hen mod døren. Hun rev døren, gik ud og smækkede døren efter sig. Jeg kiggede efter hende, indtil døren smækkede i efter hende. Jeg kiggede rundt i klassen, og alles blik var vendt mod Jessica, og Jessica kiggede op på mig. Jeg sukkede.

"Hvad har du sagt til hende?"
"Ikke noget særligt. Bare at hun var kommet for sent, og at hun skulle have været gået sammen med mig." sagde hun uskyldigt.
"Kom lige med ud på gangen." sagde jeg.

Hun rejste sig fra sin stol, og gik med ud på gangen.

"Jeg så godt hvordan du så på mig, da hun kom ind i klassen. Jessica, for helved da. Hun er ny, hun er køn."
"Er du vild med hende?" spurgte hun.
"Med hvem?"
"Er du dum eller hvad?? Helene selvfølgelig!!" sagde hun surt 
"Jeg er hvert fald ikke vild med dig, så uanset hvad du har sagt til Helene, er det ikke i orden."
"Hvem har sagt, at jeg er vild med dig?" sagde hun helt forbavset. Jeg havde helt sikkert ramt rigtigt.
"Jeg er ikke dum Jessica. Jeg kan se det i dit blik. Og der skal ikke så meget matematik til, for at regne ud, hvor du ville hen med den samtale i går. Fra nu af skal du ikke kalde mig Chris. Jeg vil kun være mr. Evans for dig. Er det forstået?"

Hendes skuffelse var, til at tage og føle på. Hun var blevet ked af det. Såret. Og sur. Men det var nødvendigt. Jeg havde aldrig set hende, for mere en bare en god elev. Men jeg havde måske givet hende falske forhåbninger. 

"Gå tilbage til klassen, og lav de ting jeg snakkede om." sagde jeg, mens jeg gned mig ved øjnene.

Helene:

Jeg gik hen til døren. Åbnede den og gik ud. Jeg smækkede den efter mig. Jeg var blevet såret, af det Jessica havde sagt. Jeg kunne ikke begynde at græde foran de andre. Ikke den første dag. Alt der var galt, var at jeg følte mig alene. Jeg gik hen mod toiletterne.

'Det er første dag i en ny skole, selvfølgelig er du alene. Du kender ingen. Du skal lærer dem at kende først. Jeg viste, at det ville være svært, indtil jeg er faldet til.'

Jeg hørte, at døren til klassen gik op. Jeg kiggede mig over skulderen, og fik øje på Jessica og mr. Evans. Jeg var tæt nok på, til at kunne høre hvad de sagde. Jeg blev nysgerrig, så jeg gemte mig bag nogle skabe.

"Jeg så godt hvordan du så på mig, da hun kom ind i klassen. Jessica, for helved da. Hun er ny, hun er køn."
"Er du vild med hende?" spurgte hun.
"Med hvem?"
"Er du dum eller hvad?? Helene selvfølgelig!!" sagde hun surt 
"Jeg er hvert fald ikke vild med dig, så uanset hvad du har sagt til Helene, er det ikke i orden."
"Hvem har sagt, at jeg er vild med dig?" sagde hun. Jeg kunne se at hun blev forbavset.
"Jeg er ikke dum Jessica. Jeg kan se det i dit blik. Og der skal ikke så meget matematik til, for at regne ud, hvor du ville hen med den samtale i går. Fra nu af skal du ikke kalde mig Chris. Jeg vil kun være mr. Evans for dig. Er det forstået?" 
"Gå tilbage til klassen, og lav de ting jeg snakkede om." sagde han.

Han kiggede sig rundt. Han kiggede efter mig. Jeg kunne se, at han ledte efter mig.

'Hvad skal jeg gøre?' 

Jeg kiggede mig omkring, og jeg fik øje på pigetoilettet , lidt længere nede ad gange. Jeg kiggede tilbage på mr. Evans. Han var på vej hen mod mig. Jeg gik ud midt på gangen, og begyndte, at gå ned mod toiletterne. Mine øjne var rødsprængte, og jeg var begyndt, at græde. Jeg ville ikke have, at han skulle se mig sådan her. 

Jeg kunne høre, at han var begyndt at småløbe hen mod mig. Kort tid efter lagde han en hånd på min venstre skulder. Han tog ledt om den. Mit hjerte hoppede et slag over. Hans berøring fik min krop til at blive varm.

'Jeg vil ikke kunne lide ham. Hvorfor skal jeg reagere sådan her. Jeg kender ham ikke.'

Jeg gik i panik.

Chris:

Jeg lagde min hånd på hendes ene skulder. Hun blev anspændt, og nervøs.

"Helene. Er du okay?"
"Slip mig. Be' om, slip mig." sagde hun hulkende.
"Nej. Jeg vil ikke slippe dig. Der er noget galt. Jeg er din lære, og jeg vil gerne hjælpe dig. Vil du ikke lade mig hjælpe dig?"

Hun vendte sig rundt, og stirrede på mig. Hendes øjne var helt røde, og måden hun kiggede på mig, gav mig svaret. Hun ville ikke have min hjælp.

"Hvorfor skal jeg lade dig hjælpe mig? Du kender mig ikke. Der er ingen der kender mig her."
"Jeg vil gerne lærer dig at kende."

Jeg tog let om hendes hånd. Jeg smilede mit skæve smil. Hendes puls steg hurtigt. Hun tog hånden til sig, og kiggede væk. Hun var flov.

"Jeg kom herover, fordi der ikke var nogen der kendte mig. Jeg ville starte på en frisk. Men det går ikke, som jeg havde forventet. Jessica kan ikke lide mig. Hendes mor giver hende alt. De hentede mig ikke engang i lufthavnen i går. Det kan du ikke hjælpe mig med?!"
"Nej det kan jeg ikke. Men jeg kan hjælpe dig til at passe ind."
"Jeg vil ikke have din hjælp." halvråbte hun, mens tårende løb ned ad hendes perfekte kinder.
"Vil du så ikke fortælle mig, hvad det var Jessica sagde til dig. Det har tilsynladen, været noget om mig."
"Der var det. Men helt ærligt, så har du vist selv lige løst problemet."
"Ja, mellem hende og mig. Men hvis jeg kender hende ret, så begynder hun at køre mere på dig nu."
"Hvorfor har din kæreste slået op dig?"
"Du skal ikke snakke udenom." sagde jeg, med et lille smil på læben.
"Jeg har ellers fået, af vide at jeg er ret god til det."
"Hør godt efter Helene. Hun vil køre på dig psykisk. Hun er den onde pige. Det er hende der bestemmer i klassen. Dem hun er venner med er populær, og dem hun ikke kan lide, hader alle andre."
"Hvorfor fortæller du mig det. Jeg har jo ikke bedt dig, om din hjælp."

Hendes øjne fortalte alt. Hun mente, hvad hun siger. Jeg stoppede. Hun var holdt op med at græde. Hendes øjne blev tørre.

"Hvis du på et tidspunkt for brug for hjælp, så vil jeg gerne hjælpe dig. Uanset hvad det er."
"Tak." sagde hun og der kom et lille smil på hendes røde fyldige læber, og smilet fangede hendes øjne.

Det var alt der skulle til. Jeg var færdig med Josefine, og jeg var allerede faldet for en anden. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere.  Min puls steg. En ukendt følelse strømmede ind over mig. Følesen kom helt bag på mig. Det er som når man hopper ned fra den højeste vippe i en svømmehallen. Lige i de sekunder, hvor man falder ned, og lige inden man rammer vandet. Det er et sus. 

'Jeg tror jeg er forelsket i en af mine elever!! Det her er ikke godt. Det er slet ikke godt'

"Du får lidt tid alene, og kom så ind i klassen igen."
"Mr. Evans?" sagde hun. Hendes stemme sang for mine øre. 
"Ja." sagde jeg hurtigt.
"Vil du ikke lægge min taske ud fordan døren?" Hun smilede spørgene. Jeg vil gøre alt for hende når hun kigger på mig, på den måde.
"Jo da. Make-up?" spurgte jeg. Hvad skulle det ellers være. 
"Ja. Jeg vil ikke ligne en der har grædt, hele dagen."
"Jeg skal nok ligge den ud til dig."

Hun smilte som tak. Hendes øjne skinnede om kap med solen. Vi stod længe, og kiggede på hinanden. 

"Jeg henter lige din taske," sagde jeg til sidst.

Det var begyndt, at blive en smule akavet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...