En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4807Visninger
AA

34. Brylluppet del 3, talen (Chris)

Vi havde lige fået hovedretten serveret, da jeg slog let på et af mine glas. Jeg rejste mig op, og kiggede rundt blandt gæsterne, og endte ved Helene. Der blev helt stille i teltet. Jeg smilte mit skæve smil. Hun gav min hånd et lille klem, og hun smilte, så hendes brune øjne skinnede.

"Helene. Skat. Du ved, at det ikke er en tradition, at man holder taler i USA til bryllupper. Nogen gør, og andre gør ikke. Men jeg vil gerne sige et par ord til dig. Ikke fordi du regnede med det, men fordi jeg elsker dig mere end noget andet, på denne jord, og jeg vil ikke dø alene. Det har aldrig været et problem for mig at holde taler, men i dag er noget specielt. Du er speciel. Jeg var tom i hovedet. Men så kom ordene til mig. Jeg sad alene på kontoret. Jeg kom til at tænke på, hvor jeg ville have været i dag, hvis jeg ikke havde mødt dig, hvis du ikke var kommet til USA. Men du er her. Du kom. Det var underligt, for jeg havde altid haft den ide, at jeg skulle aldrig have en affære med en elev. Men du kom, og du ændrede alt. Dine brune øje, og dit lysebrune lange hår. Du er helt sikkert helt almindelig i Danmark, og du helt almindelig i USA. Men du er anderledes, og jeg faldt for dig med det samme. Da du kom så stille og genert ind i klassen, for lidt mindre end 10 måneder siden, blev jeg fortryllet af dine øjne. De fik mig til at føle noget, som jeg aldrig havde følt før. Du viste flere sider af dig selv, den dag. Bevist eller ubevist, ved jeg ikke. Du er unik og perfekt, det vidste jeg med det samme. Du havde ikke engang været i Hollywood, et døgn før du mødte mig, og siden den dag, har vi mere eller mindre været uadskillige. I starten af december sagde jeg op på Hollywood high, fordi du blev gravid. Du var meget i tvivl om du ville beholde det, men efter en lang tids overvejelse blev vi sammen enige om, at det var det rigtige. Du var usikker på dig selv. Alting var nyt for dig. Det var skolen, vennerne, forholdet, til en mand der er 12 år ældre end dig selv. Men din krop viste at du var klar, og det samme gjorde jeg. Du er god til at holde til hemmelige. Det var en lørdag morgen, hvor du kastede op ude på badeværelset. Og der havde du alligevel været gravid i et stykke tid. Du ville måske ikke acceptere det du allerede viste, og du nærmest nægtede at gå til læge. Så i stedet for at tage hen til ham, kom han til dig. Og han bekræftede, at du var gravid. I dag venter du en smuk og  sund dreng, som bare venter på, at se den fantastiske kvinde du er. Og jeg ved, at du vil give ham, noget der minder om det, du havde med din far, da du var lille. 
Din far er ikke blandt os i dag, men jeg er sikker på, at han ville være stolt af dig. Lige så stolt, som dine brødre. Jeg kan forstå på noget du har sagt, og hvad dine brødre kan huske; Du var jeres fars et og alt. Han var der altid for dig, og du var hans prinsesse. Nu er du ikke en prinsesse. Nu er du vokset op, og er blevet min smukke dronning, og for mig, er du mit et og alt. Du er min verden nu. Jeg håber, at vores søn, vil ligne dig på mange måder, for hvis han gør det, så vil han være perfekt. Jeg er glad for, at du har tillid til mig, og du har valgt, at lukke mig ind i dit liv, for du har haft det hårdt. Du har haft en lang kamp. Især med din mor. Det er en unødvendig kamp, som jeg håber ingen andre skal kæmpe, for det er en svær kamp. Du er stædig, som bare fanden, og du er virkelig den sejeste, jeg kender, og du vil ikke lade nogen, bestemme hvordan du skal leve dit liv. Dine brødre, som er det eneste familie du nu har tilbage, har fundet ud af, hvor værdigfuld du er. Inden du tog til USA, var du bare en 'lortetøs', som ikke gjorde hvad der blev sagt. Den dag William fandt dig hos mig, fandt han endelig ud af hvilken blomst du var, og du havde endelig fundet din plads. Og det samme gjorde Valdemar og Jonas. De så dig for første gang, siden din fars død, være lykkelig. 

Den dag jeg ikke kan gøre dig lykkelig længere, den dag må være min sidste dag i denne verden, for du Helene, har af alle mennesker mest ret til at være lykkelig. Du fatter ikke hvor meget jeg elsker dig Helene. Jeg elsker dig så meget, som ingen andre mennesker, har elsket et menneske før. Du skal vide Helene, at jeg vil være her for dig, til den dag jeg dør. Jeg har set dig sønderknust 1 gang, og det var lige ved at ødelægge mig. Jeg har ikke været udsat for noget, der mentalt har været så hårdt, som den dag, jeg så dig, være så ked af det. Du fortjener kun lykke og glæde, og du skal kun se livet fra dens bedste side nu, det fortjener du, af alle mennesker. Du har set livets bagside længe nok, og det gør ondt helt inde i mig. Du har nu William, Valdemar, Jonas og mig, og snart kommer der en lille en, som vil elsker dig, mindst lige så meget som jeg. Du har nu en familie, som elsker dig. Du er kommet ind i min familie, som en ny datter, og en ny søster. Og jeg tror jeg taler for alles vegne, når jeg siger, du er en ubeskrivelig, fantastisk, og unik pige. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg elsker dig Helene. Og jeg har elsket dig, siden den første gang jeg så dig, gå ind i klasselokalet.
Rejs jer, og udbring et skål, med mig, for denne fantastiske kvinde, som nu er min kone, og mor til min søn.
Skål Helene."
"Skål"

Helene rejste sig op. Hun tog mit hoved i sine hænder, og kyssede mig blidt. Hun havde været rørt hele vejen igennem talen.

"Det var en god tale skat. Jeg er sikker på, at far ville elske dig, lige så meget som jeg gør."
"Det er jeg ikke i tvivl om." sagde jeg, og kyssede hende igen.

Vi satte os, og begyndte at spise. Aften var fløget af sted. Michael kom hen og prikkede mig på skulderen, lige efter vi havde spist dessert. 

"Kl. er 23:45, og det er nok klogt, at I danser brudevals nu, hvis I skal nå det."
"Ja du har ret. Lad os komme i gang med noget vals."

Helene havde hørt efter med halvt øre, og da jeg kiggede hen på hende, havde hun allerede rejst sig. Hun kiggede smilede ned på mig. 

"Så folkens. Gør plads på dansegulvet, for nu er der brudevals, fra vores smukke brudepar."

Vi gik ud på gulvet, og Helene smed skoene. Hun lagde armene om min hals. Vi dansede, stille rundt, i 5 minutter.

"Det er den bedste dag i midt liv." sagde hun
"Det er det , også for mig, og jeg elsker dig mere end noget andet, i hele verden."

Jeg kyssede hende blidt, og alle tog billeder. Nogen klappede, og andre piftede. Jessica kom løbede hen til Helene med hendes brudebuket. Helene tog den, og kiggede spørgende på Jessica. Så begyndte de at grinte. Helene tog min hånd og trak mig med ud på græsset. Alle pigerne havde taget opstilling.

"Så er det tid til at vi kaster brudebuketten. Jeg håber du er klar Helene, for det er, de andre." sagde Chris, som var toastmaster 

Der kom lidt flere piger hen til Helene. Hun vente ryggen til dem, og kastede den over hovedet. Den heldige vinder var Jessica. De grinte alle sammen. Jeg gik hen til Helene. Hun stod med siden til mig, da jeg kom hen til hende. Hun stod jeg snakkede med min søster. 

"Du er virkelig smuk i dag, Helene. Og din brudekjole." sagde Isabella, og kiggede nærmest forelsket på Helene.
"Jeg var helt vild med den, og den sad virkelig fantastisk på din."
"Det betyder meget for mig, at du kan lide den." sagde Helene, og lod Isabella tage hendes hænder.

Jeg lagde mine arme ind under Helenes, og kyssede hendes hår. Isabella gav slip, på Helenes hænder. Isabella gik hen til gavebordet, som stod et par meter fra os. Vi stod lidt sådan, unden at sige noget. Det var Helene der brød tavsheden. 

"Er det ved at være tid?" Spurgte hun.
"Ja. Jamie er oppe og hente taskerne nu, og Michael er henne og hente Porschen, så vi er nok snart på vej ud af døren."
"Hvem køre?"
"Det gør jeg." svarede Isabella.

Jeg kunne mærke på Helene, at hun var ved at være træt, og klar til at komme videre. Jamie kom ud i haven, og nikkede til mig. Det var tegn til at vi skulle videre. Han gik ind til Chris. Vi gik op på loftet, for at finde de sidste ting inden vi skulle videre. Helene gik ind i skabet. Da jeg havde fundet de sidste ting, gik jeg ind til hende. Hun stod henne ved spejlet. Hun havde sine hænder under sin mave. Hun smilede til mig i spejlet. Jeg smilte til hende. Ude i haven kunne vi høre Chris snakke i mikrofonen.

"Så alle sammen, nu er det tid, hvor vi skal have sent vores brudepar afsted på bryllupsrejse. Så lad os og ud foran huset, og vinke farvel." sagde han.

"Vil du nu fortælle mig, hvor vi skal hen?" spurgte hun.
"Vi skal til Hawaii." 

Hun blev overrasket, og glad. Hun kom hen til mig, og kyssede mig på kinden. Hun tog min frie hånd, og trak mig ud i soveværelset. I det samme kom Valdemar ind. Han kiggede på os.

"Hvis i vil med flyet, skal i afsted nu, ellers når I det ikke."
"Vi kommer nu." sagde jeg.

Vi fulgte efter ham ud på gangen. Han løb ned ad trappen. Da han var kommet ned, gik vi ned. Alle gæsterne stod ude i for haven. Vores familie, stod nede ved bilen, og nærmest blokerede den. Helene stoppede pludselig op. Hendes hånd, klemte min. Jeg kiggede i samme retning som Helene. Hun havde fået øje på Josefine, og en flok pressefolk. Jeg kiggede hen på Chris og Michael. De fik med det samme øje på det, som Helene som forstenet kiggede hen mod. De satte kurs hen mod dem, og jeg fik Helene til at bevæge sig igen. Jessica og Isabella, kom hen til Helene. De stod og snakkede lidt. Chris og Michael kom tilbage.

"De havde ikke fået nogen billeder endnu, så der bliver nok skrevet en del om det på nettet. Men det skal I ikke tage jer af." Sagde Chris.

Helene gik hen til dem, og gav dem et lille kys på kinden som tak. Hun kom tilbage til mig. Vi sagde farvel til vores familie. Isabella havde sat sig ind bag rettet. Vi satte os ind og vinkede farvel til alle sammen. Og så satte vi kurs mod Hawaii. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...