En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4789Visninger
AA

33. Brylluppet del 2, festen (Begge)

Chris:

Alle gæsterne havde nu forladt kirken, og var på vej hjem til os. Festen skulle holdes i baghaven. Jamie var gået ud for at køre Jaguaren frem. Helene gik stille rundt inde i kirken. Jeg smilte for mig selv. Hun var den smukkeste kvinde i verden. Jeg gik hen til hende, og tog om hende bagfra, og jeg lagde mine hænder på hendes mave. Jeg kyssede hende blidt bag øret.

"Du er virkelig smuk Helene. Jeg er vild med udskæringen på ryggen." sagde jeg.
"Jeg er virkelig glad for at du kan lide den, skat." sagde hun, og lagde sine hænder på mine.

Vi stod i noget der minder om 10 minutter sådan. Jamie kom ind, og rømmede sig. Helene og jeg kiggede begge hen på ham. Jeg gav slip på Helene, og vi gik sammen hen til ham. Jeg tog bil nøglerne, ud af hans hænder, og gik ud til bilen. Jeg  hjalp Helene ind i bilen. Jamie satte sig ind på bagsædet, og så kørte vi hjem. Helene gik direkte hen mod trappen, og begyndte at gå op ad den. William kom til syne inde fra køkkenet. 

"Hvor skal du hen Helene?" spurgte han.
"Jeg skal på toilettet."

Hun kiggede kort på ham, og fortsatte så op ad trappen. Jeg kiggede hen på William. Han kiggede kort på mig, og gik så tilbage til haven. Jamie fulgte efter William, og jeg gik op ad trappen til Helene. Jeg bankede let på døren.

"Er der noget galt skat?" spurte jeg.

Jeg kunne høre, at hun gik hen over gulvet. Hen mod døren. Hun låste den op, og kiggede smilene op på mig. Jeg smilte til hende.

"Nej skat, alt er perfekt. Bortset fra at min far ikke er her."

Jeg kunne let høre gråden i hendes stemme. Jeg tog hende ind til mig. Jeg lagde mine hænder på hendes ryg, og hun lagde sine på mit bryst. Hun lagde sit hovede på sine hænder. 

"Jeg ved, at han ville syntes du er den smukkeste kvinde i verden. Han ville være stolt over dig, Helene. Du fatter ikke hvor vidunderlig du er."
"Syntes du, jeg er vidunderlig?" spurte hun, og kiggede op på mig.
"Ja, det syntes jeg." 

Jeg kyssede hende blidt på munden. Jeg tog hende under armen, og gik hen mod trappen. Da vi kom hen til trappen, tog hun op i kjolen, så hun kunne se trappen. Vi gik stille ned ad trappen, og ud i køkkenet, hvor Mary stod, og var i gang med at lave maden. Mary er en af Helgas venner, som er fantastisk i et køkken. Vi fortsatte ind i stuen, hvorfra vi gik ud i haven. Alle stod i haven, og kiggede på os da vi kom ud. 

Helene

Vi stod et øjeblik, og lod dem beundre os i døren. Chris' forældre gik ud af mængden, og kom hen til os. Ted kiggede på mig, med et glimt i øjet.

"Velkommen i familien,  Helene." sagde han, og gav mig hånden.
"Mange tak Ted." svarede jeg.
"Det er virkelig en flot kjole." sagde Augusteen.

Jeg smilte som tak. Så kiggede de begge på Chris. Jeg kiggede på dem, og så op på Chris. Ted gav ham hånden.

"Det kan du sku godt være stolt af, min søn. Hun er en fantastisk kvinde."
"Det ved jeg far."

Agusteen gav ham et kram. Jeg gik ned, ad den lille trappe, med Chris' fingre flettet i mine. Der var en masse der tog billeder. Vi havde 50 gæster til festen. Lige da de var kommet var der snaks, som de kunne gå og nippe til, og de havde fået velkomstdrinks. Vi brugte lang tid på, at gå rundt, og snakke med alle gæsterne. Det var dejligt vejr, og alle var glade. Ved middagstid tog alle gæsterne hjem, for at skifte til deres aftenstøj. Lidt af Chris' familie var kommet fra New York, og de boede hos Chris' forældre. De havde fået lov til at låne hans grå Alfa Romeo, og når vi en gang i aften skal afsted på bryllupsrejse, skal de så overnatte her, mens vi er væk. Vi havde lige 3 timers pause fra alle gæsterne. 

Jeg gik op i soveværelset for at finde den kjole jeg skulle have på, når gæsterne kom igen. Jeg havde ikke været alene i mere end 10 minutter, før Chris kom snigende ind på mig. Jeg stod i BH og trusser da han kom ind i work-in-closet. Han stod et øjeblik, og bare kiggede på mig inden han kom hen til mig.Han gik rundt i bare fødder. Han tog sin sorte jakke af, og derefter løsnede han slipset, og tog det over hovedet, og smed det. Da han kom hen til mig, havde han fået knappede de fleste knapper op. Han tog den af, så han kun, gik rundt i et par sorte bukser. Jeg lagde mine arme om hans hals, og kyssede ham. Han lagde sine arme om mig, og løftede mig op. Jeg lagde mine ben om hans liv. Så gik han ud i soveværelset, og lagde mig ned i sengen. Han lagde sig ved siden af mig. Jeg fandt knappen i hans bukser, og knappede dem op. Han fik dem selv kringlede af. 

____________________________________________________________________________________

Jeg lagde min arm på hans bryst. Det var dejligt, endelig at ligge i en kendt seng igen. 

"Du er en fantastisk mand Chris." sagde jeg stille.

Hans åndedrag var ved, at være normal igen. Han lagde sig om på siden, og kiggede mig ind i øjnene. Han smilede mit ynglingssmil. Jeg lagde min hånd på hans hals. Jeg kyssede ham blidt. Jeg gik ud af sengen, og kiggede mig i spejlet. 

"Ved du godt, at Jessica slår mig ihjel, når hun ser det her?" sagde jeg, og kiggede på ham, i spejlet.

Han var ved at tage sine bukser på igen. Han gik hen til mig.

"Er det ikke ligemeget, og du tager det ned nu?"
"Det ved jeg ikke. Jeg syntes det var så flot."
"Du er også flot, når dit hår bare hænger. Det ved du godt."
"Ja, det ved jeg."

Jeg tog alle hårnåle ud, og lod mit krøllede hår falde ned over mine skuldre. Jeg gik ind i skabet igen, og fandt kjolen. Det var en satinkjole, i en lys lavendelfarve. Det er med off-shoulder udskæring, og den sidder tæt, ved brystet, og det første stykke over maven. Stoffet sidder nærmest diagonalt, og lige under brystet, er der et tykt stykke, som går vandret rundt. Ellers hænger kjolen løst, ned over min mave. Jeg tog et par sandaler på med en smule hæl. Jeg vendte mig om. I det samme kom Chris ind. Han havde stadig ikke fået sin skjorte på. Jeg smilte til ham. Han gik hen til mig, og kyssede mig i panden. 

"Jeg elsker dig, Helene."
"Jeg elsker også dig, skat."

Han gik hen til skjorten, som han havde smidt på gulvet. Han tog den på, og begyndte at knappe den. Jeg gik hen til ham, og begyndte at knappe dem nedefra. Jeg tog hans ene hånd, og kyssede den.

Chris

Jeg lod jakken, og slipset ligge. Jeg lagde min arm om Helene, og sammen gik vi, ud på gangen, og ned ad trappen. Der var stadig 30 minutter til gæsterne skulle komme, men vi skulle lige have de sidste ting på plads inden de kom. Mary var stadig igang med at lave mad. Alting kørte efter planen i køkkenet. Champagnen var på køl. Glassene var sat op på række, og var klar til at blive fyldt med Champagne. Helene var gået ud i haven, for at se om alting var som det skulle være derude. Jeg gik ud til hende. Hun gik rundt inde i teltet, hvor det hele skulle foregå. Hun havde taget skoene af, og gik rundt på gulvet i bare fødder.

"Er alt som det skal være skat?"
"Ja, det er fint. Men det føles, som om vi har glemt noget."
"Det har vi ikke skat. Vi har været tjeklister igennem 30 gange den anden dag."
"Jeg tror lige jeg har fundet ud af, hvad det er jeg har glemt."
"Hvad?"
"Du har ikke fået din gave. Jeg syntes du skal have den, inden der kommer nogen. Kom."

Hun tog mine hænder, og trak mig indenfor igen. Vi gik op i soveværelset igen. Hun skubbede min ned i sengen.

"Bliv der." sagde hun.

Jeg kiggede efter hende, mens hun gik ud på gangen igen. Jeg hørte hun åbnede døren ind til kontoret. Kort efter kom hun tilbage, med en pakke i hånden. Hun lukkede døren, og gik hen til mig. Hun satte sig ved siden af mig i sengen.

"Her."
"Hvad er det?" spurgte jeg nysgerrigt.
"Åben den."

Jeg åbnede gaven. Det var et lærred. Jeg vendte den om. Det var et scanningsbillede, som hun havde fået over på et lærred. 

"Woaw skat. Den er virkelig flot. Det er jeg virkelig glad for." sagde jeg, og kyssede hende.
"Det er jeg glad for skat. Skal vi gå ned?"
"Nej, jeg har faktisk også en lille ting til dig."

Jeg gik ind i skabet, og hen til min skuffe med strømer, hvor jeg havde gemt den lille æske. Jeg havde købt en guldhalskæde. Jeg fandt den, og gik ud til Helene igen. Jeg satte mig op sengen, hvor jeg sad før. 

"Jeg købte denne her til dig, for lang tid siden, og tænkte ved mig selv, at den dag vi skulle giftes, så skulle du have denne her. I dag gav du mig dit ja, og nu skal du have denne her. For kærlighed skal der to mennekser til. Jeg vil gøre alt, for at din hverdag skal blive lykkelig, og fyldt med glæde. Da jeg så den her tænkte jeg, at når jeg ikke var ved din side, havde du mig, ved dig alligevel."

Jeg gav hende æsken. Hun var lige ved at græde. Hun kiggede ned på den lille æske. Hun løftede låget. Halskæden lå åbnede i den lille æske. Der var to billeder i den. Et billede af mig, og et billede af hende. En lille tåre trillede ned ad hendes kind. Jeg lagde min tommelfinger på kinden, og tørrede den væk.

"Tak skat. Den er jeg virkelig glad for. Vil du give mig den på?"
"Der er ikke noget jeg hellere vil."

Jeg lagde kæden, om hendes hals, og lukkede den i nakken. Hun lagde en hånd på, de to hjerter hun nu havde til at hænge om halsen. Hun rejste sig op. Hun vente sig om mod mig, og lagde sine hænder i mine. Jeg rejste mig op, og gav hende et knus, og så gik vi ned. Da vi kom ned da trappen, bankede det på døren. Helene gik hen til døren, og åbnede den. Der var stadig 15 minutter til de føste gæster ville komme. Ude på den anden side stod William, Jonas og Valdemar. 

"Undskyld, vi kommer for tidligt. Men vi tænkte på, om der var noget vi kunne hjælpe med?"
"Kom ind." sagde hun.
"Jeg tror faktisk vi er ret godt med. Men i kan bare gå ud i haven." sagde jeg, og gav dem alle tre hånden.
"Okay." sagde Valdemar.

Jonas gik med en lille pakke i hånden. Vi fulgte efter dem ud i haven. Vi stod og snakkede mens vi ventede på, at der kom flere. 

"Jeg går lige ind, og hjælper Mary med champagnen." sagde Helene.
"Det behøver du ikke skat. Det ser ud til at hun har styr på det, og tjenerne kommer også nu." sagde jeg.

Mary var ved at introducere 3 mænd i hvordan det hele skulle foregå. I det samme kom mine forældre, og min søster, og hendes mand og datter. Efter dem kom min onkler og tanter, og mostre fra New York. Vi hilste på dem, og Helene præsenterede dem for hende 3 brødre.

"Er det den eneste familie du har?" spurte min moster Henrietta.
"Ja. Jeg snakker ikke med min mor, og min far er død." svarede Helene, og smite.
"Det gør mig ondt."
"Det er okay."
"Det er en virkelig flot kjole, Helene." 
"Tak Isabella."

"Hej Christopher. Det er lang tid siden vi har set dig i New York." sagde onkel Helm
"Jeg har ikke haft tid onkel, men jeg håber snart, at vi snart kan tage til NY."
"Vi glæder os allerede. Jeg håber den lille er kommet til verden, på det tidspunkt." sagde moster Elizabeth.
"Det kan jeg vist godt love det bliver." sagde Helene.
"Vi gælder os, allerede." svarede hun.

Nu strømmede de 30 mennesker til, som skulle være her. De havde alle sammen små eller mellemstore gaver med. De sidste der kom var Jamie, Michael, Chris, Jessica og Isabella. 

"Så kommer der ikke flere, og klokker er 18:15." sagde Michael.
"Super. Og alle har fået en velkomstdrink?"
"Ja det har de." sagde Mary.
"Og forretten er næsten klar."
"Okay."

Jeg slog på glasset. Alle rettede opmærksomheden mod Helene og mig. Jeg tog hendes hånd.

"Vi er meget glade for, at I ville komme, og fejre denne dag, sammen med Helene og jeg. Det har været en lang process, for os begge. Men nu er vi her, og det er vi meget glade for. Jeg har lige snakket med køkkenet, og de er ved at være klar, så jeg syntes bare at vi skal sætte os, og så kommer der noget mad lige straks. Skål."
"Skål." sagde de alle i kor.

Vi satte os til bordet. Og kort efter blev maden serveret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...