En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4781Visninger
AA

32. Brylluppet del 1, Kirken (Begge)

Helene

Vækkeuret ringede kl. 07.00. Jeg slog øjnene op, og kiggede op i 3 par øjne William, Valdemar og Jonas. Bag dem stod en vogn med  morgenmad. Jeg satte mig op i sengen. I mens hentede Jonas en tallerken med morgenmad. Han gik hen ved siden af sengen, og satte tallerknen, ved mig. Jeg var ikke sulten, men jeg spiste det, fordi jeg viste, at barnet har brug for det. Efter morgenmaden, gik jeg ind på badeværelset. Jeg tændte for hanen til badekaret. Mens badekaret blev fyldt, lagde jeg en ansigtsmaske. Efter 15 minutters afslapning i badekaret, fjernede jeg masken, og tog min badekåbe på. Jeg kunne høre William snakke med nogen ude i stuen, så jeg gik ud til ham. Det var Jessica og Isabella der var kommet. Sammen med dem stod en mand, midt i 30'erne. Det var en af Jessicas venner James, og han var uddannet stylist. Han skulle bruge 25 minutter på at lægge make-up og 1 time på at sætte mit hår. Han krøllede mit lange hår, hvilket i sig selv tager lang tid. Da James var færdig, gik jeg hen til min kjole. Jeg stod længe, og beundrede kjolen. Selv på en bøjle er den smuk. Med et bankede det på døren. Jeg kiggede hen på den, og den blev åbnet. Ind kom William. Han smilede til mig. Han lagde en hånd på min skulder, og kiggede på kjolen, og så på mig. 

"Det er ved t være tid Helene." sagde han. 

Jeg nikkede, og tog kjolen ned. Imens gik William ud, og ind kom Jessica og Isabella. De hjalp mig i kjolen. Jessica fandt Isabellas slør, og fik det sat fast i mit hår. Jeg gik hen til det eneste spejl i rummet. Det var perfekt. Døren gik stille op, og ind kom Valdemar, Jonas og William. 

"Wow." sagde de i munden på hinanden. 
"Du er virkelig smuk Helene." sagde Valdemar.
"Tak Valdemar. Skal vi til, at afsted?"
"Ja." sagde Jonas. 

Chris:

Jeg slog øjnene op. Dagen var kommet. Lørdag d. 26. maj. Jeg vente mig, mod den side, hvor Helene ville været, hvis hun altså var hjemme. Der var så tomt. Så ensomt. Jeg lagde længe i sengen. Jeg var nervøs for hvordan det ville gå i dag. Jeg satte mig op i sengen, og tog min telefon. Jeg ville tjekke, om Helene havde haft ringet. Det havde hun ikke, desværre. Jeg kiggede mine billeder igennem, og til sidst fandt jeg det billede jeg ledte efter. Det var et billede, jeg havde taget af hende, da vi var i Santa Monica, for at besøge mine forældre. Vi havde gået en tur på stranden. Helene var gået ned til vandkanten, og solen var ved at gå ned ude i horisonten. Hun stod så flot. Hendes ansigt var vent mod mig, da jeg tog billedet af hende. Alt ved det billede var perfekt. Men det bedste ved den tur på stranden var, at vi var alene. Jeg lagde telefonen fra mig, og gik ind på badeværelset. Jeg tændte bruseren, og lod det varme vand løbe. Jeg savnede Helene, men der var ikke lang tid til at jeg skulle se hende igen. Jeg viste at hun ville være smuk. Det er hun altid. Alting var planlangt ned til mindste detalje, og det var perfekt. Det ville være perfekt. Jeg kunne høre Helga, gå og nynne ude på gangen.

'Så er der nok morgenmad.'

Jeg gik ud af badet. Jeg havde taget, et par gamle nat bukser med ind på badeværelset, som jeg tog på, inden jeg gik ned i køkkenet. Ganske rigtig. Der var lavet en masse lækkert mad, og dækket på til 4 ved spisebordet. Jeg vente mig rundt, for at kalde på Helga. 

"Du har fået gæster." sagde hun.
"Og hvor er de?"
"Oppe i soveværelset."

Jeg løb op ad trappen, og ind i soveværelset. Der var ingen. Der var nogen der fniste inde fra work-in-closet. Jeg gik hen mod det. Jeg kiggede ind. Det var Michael, Jamie og min gode ven fra filmverden Chris Hemsworth.

"Hva' saten laver I her?"

De vente sig om, med et sæt. De kiggede forskrækket på mig et øjeblik, og så begyndte de at grine. Jeg stod bare, og gloede på dem.

"Mand, du skal giftes. Vi er her, som dine forlovere." sagde Michael.
"Jeg har snakkede med din far, og han sagde, at du ikke havde nogen, så det her er din overraskelse fra os." sagde Jamie.
"Tak drenge. Vil I ikke med ned, og få noget morgenmad?"

De nikkede. Vi gik ned i køkkenet, og tog for os af morgenmaden. Efter morgenmaden, gik vi op i soveværelset. Jeg lagde mit tøj frem på sengen. Jamie pudsede skoene. Chris tog sig af tøjet, og Michael, snakkede om hvor forfærdelig hans kæreste var, alt i mens jeg gik rundt i min egen verden, og tænkte på Helene. 

"Chris?" Jeg kiggede på.
"Ja, hvad er der?"
"Du skal til, at have tøjet på, ellers kommer du for sent til dit eget bryllup, og det er ikke i orden, at brudgommen kommer for sent."

Jeg gik hen til sengen, og tog tøjet på. Jeg gik ind i work-in-closet, og kiggede på mig selv i det store spejl Jeg har mange gange set mig selv i jakkesæt. Men denne gang var det anderledes. Grunden var en anden. Menneskerne er nogle andre. Og noget helt nyt, jeg har en gang slags sommerfugle i maven, og jeg er nervøs på en helt anden måde. Jeg stirrede på manden i spejlet. Han er mig, men han udstråler en uhyggelig ro. Han er, som jeg altid har ville være, og nu har han snart alt. Det lyse hår sidder perfekt. Skjorten sidder flot til hen over den muskuløse brystkasse. Jakken sidder perfekt til omkring overarmene. Bukserne sidder godt, og har den rigtige længde. Drenge stod stadig ude i soveværelset. Jeg nød det stille øjeblik. Jeg gik hen til stativet, med Helenes mange flotte kjoler. Der vil snart blive gjort plads til en mere. Jeg strøg let min hånd gennem hendes kjoler. Jeg greb blidt om den sidste kjole. Jeg toge den op til min næse, og jeg lod hendes duft strømmen ind i min næse. Duften af hende beroligede mig en smule. Jeg hang kjolen tilbage på stativet, og gik ud i soveværelset. Da jeg kom ud i soveværelset, var Helga også kommet derind. Hun stod, og snakkede stille med Chris henne i det ene hjørne. De snakkede meget lavt. Jeg kiggede på de to andre, men de trak bare på skulderene. Kort efter kom Chris og Helga hen til os andre. Helga havde en lang lysegrå kjole på, som sad rigtig godt på hende.

'Hvorfor har jeg aldrig set hende i kjole noget oftere?'

"Er du klar, mester?"
"Ja, det er jeg." svarede jeg, og nikkede kort. 

Jeg gav ringene til Chris, og så tog vi afsted.
 

Ved kirken - Helene

"Han er kommet." sagde Jessica.

Jeg var kommet 5 minutter for tidligt, og Chris var føst lige kommet. Jeg var så nervøs, at jeg rystede over hele kroppen. Det var William, der skulle føre mig op ad gulvet. Han tog fat om mine skuldre, og kiggede mig dybt i øjnene.

"Elsker du ham, Helene?"
"Ja, jeg elsker ham."
"Elsker han dig?"
"Ja, det gør han."
"Så slap af. Det skal nok gå alt sammen." sagde han og smilede.

Hans smil, mindede mig om fars. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på.

"Hvis far havde været her i dag, ville han være stolt af dig Helene. Og han er hos dig, i dit hjerte, og i dine tanker. Han følger dig fra himlen. Han fejre dig, deroppe. Det ville have været noget andet hvis han havde været her i dag, det ved jeg. Men det skal nok gå."
"Ja, det vil det."

Han gav slip på mine skuldre, og rodede lidt rundt i hans ene lomme. Han tog en guldbelagt kæde, op ad lommen. Der var et hjertevedhæng i.

"Jeg fandt den her i nogle af fars gamle ting, inden vi tog afsted. Lige inden han døde, fortalte han mig, hvor jeg kunne finde den, når du en dag skulle giftes. Han ønskede du skulle have den."

Han åbnede hjertet, og indeni var der to billeder. Et billede af mig, hvor jeg ikke var ret gammel, og et billed af ham. Han viste, at det var mit ynglingsbillede af ham. William lukkede hjertet igen, og hang guldkæden om min hals. I det samme begyndte orglet at spille. Vi vendte os mod den store dør ind til kirken. De blev åbnet. Alle rejste sig, og vi begyndte at gå. Med et fik jeg øje på Chris. Jeg tog en dyb indånding, for at holde tårerende tilbage. Glæden over at se ham igen, strømmede hele vejen gennem min krop, og jeg ville bare hurtigt op til ham. William holdte godt fast i mig. 

Kirken - Chris

Orglevet begyndte at spille. Jeg kiggede ned mod døren. De blev åbnet. Alle i rummet rejste sig op, og jeg kunne ikke få øje på Helene. Jeg gik lidt frem, med lidt hjælp fra Jamie. Jeg kiggede ned ad den lange gang, og dernede, for enden var hun. Så smuk. Så elegant. Og alligevel så enkel. Kjolen sad perfekt på hendes. Hendes hår var sat virkelig flot, og hun havde brugt tid, på at det hele skulle være perfekt.
Jeg fik øje på en guldhalskede, som hun havde til at hænge om halsen. Der var et hjertevedhæng. Den så gammel og en smule slidt ud. Hun lyste af glæde. Jeg kunne mærke en lille tåre løbe ned ad min kind. Det var enhver mands drøm, at se sådan en smuk kvinde, gå op ad kirkegulvet. Og denne gang var jeg manden, som havde fundet verdens smukkeste kvinde. Da hun kom op ad gulvet, begyndte folk at tørrer øjne. De var rørt. Endelig var hun kommet helt op til mig. William gav mig Helenes hånd, og gav min skulder et klap. Det var en lettelse, bare at røre hende igen. Hendes 
tilstedeværelse var nok til at berolige mig. Og da hun tog min hånd, var alt andet ligemeget. Vi vente os mod præsten. Det første af præken hørte jeg ingenting af. Jeg var fuldstændig væk i Helenes smukke brune øjne. 

"Og så spørger jeg dig Christopher Robert Evans, vil du tage Helene  Smith, som din ægte hustru?"
"Ja."
"Og vil du elske og ære hende i medgang og modgang, til døden jer skiller?"
"Ja."
"Så spørger jeg dig Helene Smith, vil du tage Christopher Robert Evans, som din ægte mand?"
"Ja."
"
Og vil du elske og ære ham i medgang og modgang, til døden jer skiller?"
"Ja."
"Så giv hinanden hånd derpå."

Jeg lagde min hånd på hendes. Præsten fortsatte med at snakke, men jeg hørte kun det halve. Jeg fik ringene i hånden. Føst gav jeg Helene hendes ring på, og så gav hun mig ringen på.

"Og nu må du kysse bruden."

Kirken - Helene

"Og nu må du kysse bruden"

Han lagde sine store muskuløse arme, omkring min overkrop, og jeg lange mine arme om hans hals. Han trak mig stille ind til sig. Det var en dejlig følelse endelig, at have ham så tæt på igen. Han ånde mod mit ansigt. Hans bløde læber mod mine. Det ene blide kys tog det næste. Jeg lagde mine hænder på hans kinder, og kiggede ham dybt i øjnene. Jeg smilede til ham. Musikken spillede. Han tog min arm, og vi begyndte at gå ud ad kirken. Vi blev vist ind i et andet rum, indtil alle gæsterne var ude. Og så blev vi sendt ind i kirken igen, for at få taget nogen bryllupsbilleder. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...