En Udvekslingsstudent

Chris er 32 år gammel og er skuespiller og når han ikke arbejder på en film, underviser han i drama/teater på Hollywood High School, og engelsk.
Helene er udvekslingstuderene, og hun kommer fra DK. Hun er 20 år gammel. Hun er kommet til USA, for at starte på en frisk, og det gør hun.
Kan forholdet fungere, når ingen må vide noget, og pressen er alle steder? Ender det med de bliver opdaget, og han mister sit job på Hollywood High School? Kan Helene undgå at fortælle noget til hendes værts familie, og bliver hun smidt ud, hvis de finde ud af for meget?

2Likes
4Kommentarer
4919Visninger
AA

28. Alene (Chris)

Det var sent fredag formiddag, og jeg havde lige været henne på skolen, til en samtale med rektoren. Efter halvanden time, var vi endelig kommet frem det en løsning, omkring hvad Helene skulle. Jeg havde den sidste måned prøvet på at få Helene til at forstå, at det ikke var godt for hende, at gå i skole, på samme vilkår, som de andre elever. Det var den første fredag i maj. Nu havde jeg, ikke engang brugt særlig lang tid på, at få rektoren til at give mig ret, men det der havde taget lang tid, var hvordan hun kunne gøre det hele færdigt. Vi havde diskuteret alle muligheder frem og tilbage flere gange før vi havde fundet den helt rigtig løsning. Helene havde ikke været med til mødet. Hun havde været med i undervisningen på skolen. Da jeg var færdig med mødet, var hun kommet hen til mig, for at få af vide, hvad vi var kommet frem til. 

Flashback

Jeg gik ud fra kontoret, og gav rektoren hånden. 

"Jeg er glad for at vi er kommet frem til en løsning, som forhåbenligt kommet til at gavne alle sammen. Og held og lykke med fremtiden."
"Mange tak hr. Jeg er også glad for, at vi er blevet enige om tingene. Jeg tror det kommer til at gavne Helene rigtig meget."

Jeg gik ud på gangen, som vrimlede med elever. Lige da jeg åbnede døren, var der en masse snakken, men efterhånden, som eleverne fik øje på mig, gik den livlige snakken og til en stille hvisken. Det var en smule akavet. Jeg havde aftalt med Helene, at jeg ville møde hende i billedkunstlokalet, så jeg satte kursen mod den vestlige fløj. Der var ikke så langt. Jeg åbnede stille døren ind til lokalet. Der var helt stille derinden. Jeg kiggede hurtigt rundt. Jeg fik hurtigt øje på hende. Hun sad med ryggen mod mig. Hun var bøjet ind over bordet, og hun var fordybet i noget der lagde foran hende. Jeg gik stille hen til hende. Jeg stod bag ved hende kort øjeblik, før jeg lagde mine hænder på hendes skuldre. Hun var i gang med en skitse, af en kvinde, der sad en stol. Det lignede en ung kvinde fra 1800-tallet. Helene fór sammen på min berøring. Hun havde åbenbart ikke hørt mig komme ind. Hun lagde sin blyant fra sig, og kiggede til sin højre side, og ud i lokalet. Hun skubbede papiret væk. Hun kiggede til sin vestre side, uden at sige noget. Jeg viste, at hun ville have, at jeg skulle sætte ved ved siden af hende. Hun kiggede på mig. Hun prøvede at smile, men jeg kunne se, at hun ikke var glad. Hun ønskede ikke at få hjemmeundervisning, de sidste måneder.

"Jeg har en god nyhed til dig." sagde jeg prøvende.
"Ville han give mig lov til at blive på skolen?" sagde hun, og med et strålede lykken ud af hende.
"Ehm, på en måde." sagde jeg tøvende.
"Vi blev enige om, at du kunne tage enkelte fag på skolen, så du også for noget socialt, og så nogen andre fag undeviser jeg dig i."
"Kan jeg få matematik og billedkunst?"
"Ja. Og du undgår gymnastik." sagde jeg og smilede.

Hun lagde sine hænder på mine ben, og kyssede mig blidt på kinden. Som aftalt tog jeg hjem, og Helene fik lov til at blive på skolen. Hun havde kun 2 timer. Den første time var billedkunst, og anden time var matematik. Jeg fulgte hende til matematik, og derefter kørte jeg hjem. Jeg skulle planlægge de sidste detaljer til brylluppet.

Tilbage

Jeg havde liget været oppe i soveværelset, og skifte fra jakkesæt, til afslappet. Jeg stod, og kiggede ud over Hollywood. Pludselig gik døren op bag mig. Jeg vendte mig med et sæt om. Det var Helga. 

"Undskyld." sagde hun forskrækket.
"Er der noget galt Helga?"
"Nej, nej. Jeg troede bare ikke du var kommet hjem fra mødet på skolen endnu. Men der står du."
"Ja, det gør jeg. Skal du til at gøre rent herinde nu?"
"Ja det var planen. Men jeg kan godt vente." sagde hun, og var på vej til at gå igen.
"Nej, Helga. Jeg skal alligevel til, at planlægge de sidste til til brylluppet inden Helene kommer hjem."

Jeg gik hen til døren, og forbi Helga ud på gangen. Hun lukkede døren ind til soveværelset. Hun begyndte at nynne. Jeg stod lidt udenfor døren, og lyttede. 
Jeg gik ned ad gangen. Jeg gik ind på mit kontor, som jeg havde brugt som gemmested for de ting, som jeg ikke ville have Helene skulle se før brylluppet. Noget af det jeg manglede var, at finde et sted, hvor Helenes 3 brødre, skulle bo før, under og efter brylluppet. Det var det samme sted, som Helene skulle være natten inden. Jeg ville helst have hende ved min side, men det var ikke muligt. 

Vi havde bestemt os for at brylluppet skulle falde den sidste lørdag i maj. Selve datoen, er den samme, som den dag Helene havde fortalt mig at hun var gravid. I morgen var der 1 uge til, så jeg havde lidt travlt med, at finde det rigtige hotel. Jonas William og Valdemar landede i LAX på tirsdag, og jeg havde lovet dem en adresse, de kunne give til chaufføren. Jeg havde chattet lidt med William, om de havde nogen ønsker, om hvor de gerne ville bo, men de var ligeglade. Helene havde også sendt en indbydelse til sin mor, men hun havde ikke svaret, og William havde sagt, at deres mor ikke ønskede nogen kontakt til sin datter længere. Det havde såret Helene, men hun var også glad for at hun ikke ville komme. Helene ville have at brylluppet skulle blive perfekt, og det ville det ikke blive, hvis hendes mor kom. Jeg havde endelig fundet et godt hotel. Jeg bookede 2 værelser. Som aftalt sendte jeg en sms til William, med navn og adresse på hotellet. Kort efter svarede han tilbage. Det hele var perfekt. Jeg slukkede computeren, og gik nedenunder. 

Helga var gået i gang med at gøre rent i stuen, så jeg kunne ikke spille pool. Jeg viste ikke rigtig hvad jeg så skulle give mig til. Helga kiggede på mig inde fra stuen. Hun satte støvsugeren fra sig, og gik ind til mig. 

"Du keder dig, gør du ikke?"
"Jo en lille smule."

Jeg kiggede op på uret. Der var 15 minutter til Helene havde fri. Hun havde fri til middag. Helga kiggede på mig, med et løftet øjenbryn.

'Gad vide om jeg skal tage hen på skolen, og hente hende? Vi kunne måske tage et sted hen.' 

"Tænker du på det samme, som jeg gør?" spurgte jeg.
"Jeg ved ikke hvad du tænker på, men det ville være en god overraskelse." sagde hun, og gik tilbage til stuen.

Jeg gik ud i gangen, og tog mine sko på. Jeg gik hen til skabet med mine bil nøgler. Jeg viste, at Jaguaren holdte føst for, og derfor nemmest at få ud af mit bil gennemsted. Jeg fandt nøglen til den. Jeg skyndte mig ned til parkeringshuset. Lige da jeg havde kørt bilen ud på vejen, fik jeg øje på en velkendt skikkelse i bakspejlet. Det var en kvinde. Jeg fik bilen ind til side, og steg ud. Jeg kiggede hen på hende. Hun stod helt tavs på fortovet, med hænderne foldet ved mave. Det var Josefine. Jeg havde ikke set hende siden hun rejste. Jeg stod lidt i chok over at se hende stå der. Så stille. Sorgen lyste ud af hende. Jeg gik hen til hende, og kiggede lidt på hende, men gjorde ingenting. Hun lagde sin venstre hånd på min skuldre, og hun begyndte at græde. 

"Hvorfor er du kommet?"
"Jeg har brug for dig." hulkede hun.
"Jeg troede, jeg havde gjort det klart for dig, at jeg ikke ville se dig igen."
"Du forstår det ikke." blev hun ved.
"Hvad er det jeg ikke forstår? Vi har diskuteret det her en gang, og jeg har virkelig ikke tid til at diskutere det en gang til."
"Nej, det har du ikke. For du er i gang med at leve det perfekte liv, med en pige, som du lige har mødt, bollet tyk, og er på flugt fra sin familie."
"Jeg vil ikke se dig mere Jess. Og denne gang mener jeg det." 

Jeg tog fat om den hånd, hun havde på min skulder, og fjernede den. Jeg drejede rundt, og gik hen til bilen. Jeg startede motoren, og kiggede en enkel gang i bagspejlet. Jessica stod, som forstenet til fortovet. Jeg satte i gear, og kørte mod skolen. 
Lige idet, det ringede ud fra sidste time, parkerede jeg foran marmortrappen. Jeg slukkede motoren, og steg ud af bilen. Kort tid efter kom Helene ud af døren. Hun gik sammen med Jessica og Isabella. Hun gik mellem de andre. De grinede. De hyggede sig. Jeg fik et stik af sorg. Helene kiggede fra den ene til den anden. Hun kiggede ned på mig. Overraskede over, at jeg var kommet. Hun nærmest løb ned af trappen, og lagde sine hænder på mine skuldre, og kyssede mig på kinden. Hun smilede til mig. Jessica og Isabella kom ned til os. 

"Hvis i har andre planer kan vi bare gøre det en anden dag." sagde Isabella.

Jeg kiggede spørgende på Helene. Hun smilede prøvende til mig.

"Øhe, vi havde snakket om, at tage ned i shoppingcentret, og kigge på kjoler til brylluppet."
"Ahe." sagde jeg.

Jeg fik et stik af sorg, og jalusi. Jeg havde lige håbet på at hun ville med hjem. Hun kiggede lidt på mig. Hun afventede nærmest et svar.

"Det er okay. Skal jeg ikke køre jer derned?" spurgte jeg, og pegede på bilen.

Helene kiggede på Jessica og Isabella, og de stålede begge to af begejstring. Helene smilede. Hun kiggede på mig, og nikkede som svar. Jessica og Isabella steg ind på bagsædet, og Helene satte sig ind på passagesædet. Jeg startede bilen, og kørte mod centeret. De tre piger snakkede heftigt, om hvilke farver kjolerne skulle være i, og hvordan de skulle sidde. Helene havde spurgt dem, om de ikke ville være brudepiger, og det havde de begge svaret ja det. Det var nok det de skulle, finde ud af i dag. 10 minutter senere holdte jeg unden for det "shoppingcenter" som pigerne ville ind i. Det var en kæmpestor bygning, hvor der med kursiv skrift stod: GALLERIA WEDDING. Jeg holdte ind til siden, uden for butikken, og kiggede spørgende på Helene. Hun smilede til mig. 

"Jeg skal jo også have noget på." sagde hun, som om det var det meste oplagte i verden.
"Jaa, men hvem skal betale for den?" spurte jeg, og jeg kiggede spørgende på hende.
"Det skal jeg nok selv." sagde hun, og kyssede mig blidt på kinden. 

Så steg hun ud af bilen, og hen mod butikken. Jessica og Isabella stod allerede henne ved døren, og ventede på hende. Jeg tog min sele af, og steg ud af bilen.

"Helene?" sagde jeg.

Hun drejde rundt, og kiggede spørgende på mig.

"Ja, hvad er der?"
"Øhe." jeg viste ikke hvad jeg skulle sige.
"Du skal ikke bekrymre dig, jeg har hele mit liv lagt penge til side til det. Jeg elsker dig."

Men hun snakkede var hun gået hen til mig, og hun lagde en hånd på min kind. Jeg lagde mine arme om hende, og kyssede hende blidt på panden. Jeg smilede hendes ynglingssmil.

"Jeg elsker også dig. I ringer bare når I er færdige."

Hun vinkede farvel, og gik derefter ind i butikken til de andre. Jeg satte mig ind i bilen og kørte hjem. Helga var taget hjem, så jeg gik alene rundt i huset. Efter noget tid, satte jeg mig ind i sofaen, og tændte fjernsynet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...