Give them a chance|One Direction|

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 nov. 2013
  • Opdateret: 18 apr. 2014
  • Status: Igang
Robin Fletcher har haft sit livs mærkeligste år. Hun havde aldrig troet, at det var hende, som den kendte Louis Tomlinson valgte, og hun er lige så glad og overrasket som før. Efter splittelsen er One Direction-drengene tilbage. Men ikke som de havde for håbet. I stedet for de for fyldte tilskuerpladser, er der fuldkommen ødet. Hvad er der sket? Har fansene og de andre taget splittelsen alvorlig? Vil de ikke lukke dem ind i deres tidligere karrier?
Bandet er rustet over det. De har fuldkommet opgivet håbet. Men ville Robin det, efter alt hvad de har gjort for hende? Hvad sker der, når alkoholikkeren, Kim, bliver løst slat for fængslet? Vil han hævne sig på Robin? Og hvordan? Hvad sker der, når en for hendes RIGTIGE familie opsøger hende? Og hvem er det?Hvordan vil det hele ende? Lykkeligt? Sørgeligt? PS: To’eren til Help me, my life is miserable.

18Likes
38Kommentarer
2457Visninger
AA

3. Aftenen.

Jeg nåede endelig op til lejligheden. Jeg var godt kold, at jeg fumlede med at få døren op. Jeg kunne ikke mærke mine fingere, mens jeg efter lidt tid traskede ind i stuen, hvor Pjuske havde ligget sig til rette i sofaen. Den miavede sagte, før den lagde hovedet tilbage, da jeg ikke var spor spændene. Det var noget andet med Harry. Hun var stags der henne og gned sig opad hans ben. Det var simpel hen så sjovt at se. Hun var fuldstændig ligeglad med os andre. Hun vil bare have ham.

Jeg slæbte mig ud i køkkenet, hvor klokken vidste fem. Jeg kunne ligeså godt, begynde med at lave aftensmaden. Men orkede jeg det? Nej. Jeg havde haft en lang hård dag, hvor jeg måtte beherske mig. Hvor gad jeg godt råbe af Lene nogen gange. Men orkede det ikke for tiden. Jeg var sikker på, at jeg en gang ville råbe af hende. Men hvornår? Håber det bliver snart. Muh aha.

Jeg lagde tingene på bordet og kiggede rundt i køkkenet. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle lave, da min telefon bibede. Jeg for sammen, da jeg ikke var spor parat til en sms. Det tog mig noget tid for mig at falde til ro igen. Jeg tøffede træt hen mod min telefon, som jeg havde smit i sofaen, da jeg var kommet ind af døren.

Hey skatter, vi er på vej, er maden klare. Niall er sulten – din Louis

Shit. Var de allerede på vej? Og jeg havde ikke en gang lavet maden endnu. Pis os. Hader at være kvinden i huset.

Øh, okay – Robin.

Jeg sendte hurtigt beskeden, inden jeg løb ud i køkkenet. Jeg vendte bunden i vejret på indkøbsposen, så pizza dejen, peperonien, pizzasovsen og osten faldt ud på køkkenbordet. Pizzadejen trillede ned mod håndvasken. Jeg nåede ikke at tage den, før den var havnet i vasken.

                                                                                    ***

En halvtime senere var Pizzaen færdig, og der duftede dejligt af pizza. Jeg var begyndt at blive urolig, da drengene ikke var kommet i nu. Min mave snurrede sig sammen til en lille kulde, og det føltes som om jeg havde fået en knytnæve lige i maven. Det var ikke rart at have det sådan. Jeg kunne ikke klare at have alle tankerne hvirvlende rundt hovedet, om at de var kørt galt eller var blevet overfaldet på vej ud af studiet.

Jeg gik rundt i cirkler ude i stuen, mens tårerne pressede på. Hvad hvis der var sket dem noget? Hvad hvis de var døde? Eller hvad hvis Louis havde fundet en anden pige end mig? ville han kunne finde på det? Vi var jo trolsalt kærester.

Jeg holdte tårerne tilbage, mens jeg tjekkede klokken. De skulle have været her for tyve minutter siden. Jeg ved det ikke er meget, men jeg kan ikke lade vær med at være bekymrede. Der kunne været sket så meget, at jeg næsten ikke en gang turde at tænke på det.

Mine skridt blev mere og mere ophidset, jo mere bekymrede jeg blev. Jeg tror snart jeg brude sammen. Jeg kan snart ikke klare alt den bekymring, som flød rundt i min krop.

Idet samme som jeg var på kanten til at brude sammen, lød der en masse stemmer uden foran vores dør. Og kort tid efter gik døren op til stuen, og fem drenge myldrede ind.

Jeg blev så lettet ved synet af dem. Da Louis, som den sidste, trådte ind af døren, løb jeg ham i møde. Jeg omfavnede ham.

”Robin dog, hvad går der af dig,” grinede Louis og nussede mig på ryggen. Jeg kunne mærke de andre drenges blikke mod min nakke, mens jeg slap taget om Louis.

”Jeg har været så bekymrede,” sagde jeg og satte kurs mod køkkenet, hvor pizzaen stod. ”Jeg troede I var kørt galt eller sådan noget. Du ved hvordan, jeg er nogle gange, Louis.”

”Om jeg gør. Hmm, det dufter godt,” tilføjede Louis kærligt, inden han begyndte at dække bord.

Jeg gik ud i køkkenet, hvor pizzaen stod og kølede af. Man kunne se dampen for den i skæret for lyset. Jeg tog fat i bradepanden, men tog hurtigt hænderne til mig igen. Den var varm. Brændende varm. Jeg stak hurtigt hænderne ind i noget kold vand, som lindrede smerten.

I det samme som jeg skulle til at træde et skridt tilbage, blev der lagt nogle arme omkring mit liv. Jeg fik et chok, men slappede mere af, da jeg hørte Louis’ milde latter.

”Lad mig tage den,” sagde Louis ind i mit ende øre. Det kildede lidt, mens jeg vendte ansigtet mod ham. Jeg så ind i hans smukke øjne, før han kyssede mig blidt på munden. ”Gå du ud til de andre, før jeg ombestemmer mig.”

Jeg smilede og gjorde som han sagde. Men jeg nåede ikke langt, før han kastede vand i hovedet på mig. Jeg tørrede mig med mit ærme, men han blev ved med at kaste vand i hovedet på mig.

”Louis.” jeg tog hånden ned for øjnene og kiggede på Louis, som hældte vand i et krus. Jeg fik vandet i hovedet. Jeg skrig, da Louis lagde mig ned på gulvet og satte sig ovenpå mig.

”Louis, la’ vær – det kilder,” skrig jeg af grin, da han kilede mig. Drengene, der ellers havde snakket blev stille. Jeg vidste, at de lyttede efter.

”Hvad laver I der ude?” råbte Harry, og Louis stoppede med at kilde mig. Jeg gispede efter vejret, mens Louis kiggede ud mod drengene. ”Det er vel ikke noget frækt, vel?”

”Sig stille Styles,” råbte Louis tilbage, inden han rejste sig op, mens han tog den ene arm rundt om min ryg, så han trak mig med op. Jeg lagde min vægt i mod ham, da jeg var blevet svimmel af, at han havde kildet mig.

Han trak sig lidt tilbage, så jeg snublede, men han greb mig, inden jeg ramte gulvet.

”Skal du absolut være så irriterende,” sagde jeg og satte kurs mod drengene, som sad inde i spise stuen. De så ud til at kunne flække af grin. Jeg satte mig ned ved siden af Harry, der var en krølhåret fyr, som kunne få hvilken som helst pige, bare ved at smile til dem. De ville falde for ham med det samme. Måske var det derfor Pjuske, var så vild med ham?

”En eller anden lær Louis nogle maner,” sagde jeg og førte et tot hår bag ørerne.

”Jeg kan da maner,” sagde Louis trist og satte sig ned ved siden af mig. Jeg himlede med øjnene, inden jeg skar pizzaen ud.

”Kan du ikke være lidt mere charmerene. Lig som Harry,” sagde jeg og gav Niall et stykke pizza.

”Hvorfor dog det, du er jo allerede faldet for mig?” spurgte Louis og tog selv et stykke pizza. Jeg smilede lidt, inden jeg satte mig ordentlig til rette.

”Jeg er faldet med begge ben, Louis. Harry måtte have lært dig nogle tricks,” blev jeg ved. Nu var det Louis’ tur til at himle med øjnene, mens Pjuske sprang op i Harrys skød.

”Der har vi jo Harry kæreste,” udbrød Liam, og alle flækkede af grin undtagen Harry, der bare nussede Pjuske bag det ene øre, at hun begyndte at spinde.

”Du er ikke min kæreste, vel, lille mis.” Pjuske holdt op med at spinde og kiggede Harry dybt ind i hans grønne øjne, inden den gav en irriterede lyd fra sig. ”Eller måske er du?” Pjuske spandt øjeblikkeligt igen.

”Skør kat,” mumlede han og rustede på hovedet, så hans krøller fløj om ørerne på ham.

                                                                          ***

Efter aftensmaden og opvasken sad vi samlet i stuen, hvor vi sad i stuen. Jeg sad på gulvet imellem Louis’ ben. Ingen af os vidste hvad vi skulle lave. Det eneste vi lavede lige nu var, at de kiggede på hinanden. Hvis det bare var mig, synes jeg, at deres blikke var hemmelighedsfulde. Vær af dem sendte hinanden hemmelighedsfulde blikke, mens Louis nussede mit hår.

Det var mærkeligt. For han gjorde kun sådan noget, hvis jeg var urolig, eller hvis han havde noget han ikke ville sige. Jeg var ikke urolig, så det kunne ikke være det. Han var min kæreste, så han ville sige noget, hvis der var noget, der gik ham på. Ville han ikke?

Ingen af dem havde nævnt turen til studiet. Jeg vidste ikke en gang, hvad de havde lavet. Det lod ikke til, at nogen af dem ville bringe emnet på banen, og jeg var bange for at spørger ind til det.

Jeg lænede mig mod Louis’ højre ben, mens Harry roede i en reol med film. Drengene så meget film. Mere end mig. Jeg så næsten aldrig film. Undtagen når jeg kedede mig.

”Jeg ved hvad vi skal lave,” sagde Harry, og alles opmærksomhed blev vendt mod ham. Han holdt en dvd kassette op. Det lignede en gyserfilm. ”Vi skal se en gyser.”

Nej! Jeg hader gyser. Tag mig som en kylling, men jeg er hundered for gyser. Jeg for mareridt ud af dem og vær gang jeg ser en gyser føler jeg mig utryg. Jeg får også fornemmelsen af, at der står en og stirre mig ind i nakken.

”Åh nej ikke gyser,” sagde jeg, mens Louis roligt kiggede ned på mig. Han sendte mig et spørgerne blik, der fortalte mig, at jeg skulle forklare mig. ”Jeg for mareridt af gyser og jeg følger mig utryg.”

”Men du har jo mig,” sagde Louis og løftede mig op på hans skød. ”Og jeg skal nok passe på dig.”

”Aww,” udbrød jeg, mens han kærtegnede min kind, og Harry satte filmen på.

Jeg lænede mig mod Louis skulder, da filmen startede. Filmen var uhyggelig. Jeg gemte mig flere gange hos Louis under filmen. Jeg var glad for, at han havde set den før, så han sørgede for, at jeg ikke så det uhyggelige. Men jeg nåede ikke at se slutningen, før jeg faldt i søvn i Louis arme, som var rundt om mit liv.

________________________________________________________________

Undskyld for den lange ventetid. Jeg kunne simpel hen ikke finde på noget. Min hjerne var fuldkommen kaput. Min hjerne har ikke været skarp lige for tiden. Stakkels hjerne. Shit. Jeg kommer til at blive som min far. NEEEJ!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...