Frozen - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2013
  • Opdateret: 23 mar. 2014
  • Status: Igang
Som 13-årig bliver Violet bortført, fra sin hjemby Doncaster og frosset ned, uden noget håb, om at leve videre. Ti år senere, beslutter en bagerdreng at undersøge hans arbejdsplads til fulde, og finder Violet frosset ned i kølerummet.
Efter ti dages hårdt arbejde, er Violet fri. Men hun er ikke længere 13. Hun er 23, og den verden hun kendte engang, er i hendes øjne ødelagt. Violet ved intet om at være voksen, eller de mange beslutninger hun kommer til at tage..
Kan drengen, mens hans følelser for hende, bliver større og større, hjælpe hende med at forstå den verden, hun ser gennem et barns to øjne ? eller bliver presset for stort ?


>> Violets krop har (selvom det er umuligt) udviklet sig, mens hun har været frosset ned. <<

11Likes
6Kommentarer
1092Visninger
AA

2. Discovery.

Lørdag - 2. Marts - 2014

Louis William Tomlinsons synsvinkel

 

Jeg skubbede hårdt til døren, der førte ind til det gamle bageri, hvor jeg arbejdede. Ja, det var lidt forfaldent, murene var slidte, men brødet fejlede da ikke noget. "Se at få dit forklæde på, dreng! Vi er allerede to minutter bagud." Amma kastede et brugt forklæde og hastede sig ud i bagrummet. Jamen, goddag til dig også! Amma var byens bagerkone, der havde ejet dette bageri siden 1959. Selv dengang Jay var kommet i bageriet, var det Amma, der hver dag stod bag disken, med et bagende smil og fem brød i ovnen, der var ved brænde på. "Louis, kom så i sving!" Jeg famlede med det brugte forklæde, bandt en stram knude og var hurtigt henne ved døren, hvorpå skiltet nu sagde: 'Åben.'

 

"Var der ellers andet ?" Den sidste kunde, før lukketiden, kløede sig betænksomt på hagen og observerede nøje hvert brød, på hver en hylde. "La' mig få et solsikkebrød, også, du." Jeg hentede brødet og pakkede det lettere pænt ind. Når man havde stået og pakket brød, syv timer i streg, blev indpakningen mindre pæn, hver kunde der gik. "28 kroner," sagde jeg med et smil, manden betalte og gik. Jeg rev mit forklæde af og sank ned på gulvet. "Amma, er vi færdige ?" Jeg håbede at man kunne høre udmattelsen i min stemme, det gik altid lige i hendes hjerte. Der hørtes ikke en lyd. "Amma?" Jeg rejste mig, gik ud i bagrummet til en seddel om, hvorfor at hun var blevet nødt til at gå. Typisk - nu blev jeg nødt til at lukke af. 

                                                                                      *

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...