Isabelles fovandling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Færdig
Det er et one shot, om en pige der hedder Isabelle som er bedstevenner med en ulv der hedder Matthew, og de skal finde en ting så Isabelle kan forstå Matthew.

1Likes
0Kommentarer
79Visninger

1. Kapitel 1

Vi listede gennem den smukke skov, med de mange gullige og brune blade. Et par gule øjne ser op på mig fra min venstre side af. Han ser nervøs ud. "Matthew.. Hvad er der galt?" spørger jeg ham stille om. Hans hoved ryster fra side til side, så hans ører rammer kinder hårdt. Det giver en høj lyd i den store skov, som vi er de eneste i lige nu. Mine forældre ved ikke hvor jeg er, eller min far ved det ikke. Min mor er død, hun døde i en bilulykke. Jeg lader min spinkle hånd og små fingre glide over Matthews ryg, han er så blød. Hans snude er begravet i jorden og jeg ler svagt af ham. "Matthew, hvad kan du dufte?" jeg ser bare på ham, nysgerrigt. Et højlydt hyl runger i skoven, og giver genlyd da han stopper. Jeg sætter mig op på hans bløde ryg og tager fat i hans nakkeskind. Matthew han er en ulv, og han skal hjælpe mig med at blive det, eller i hvert fald forstå ham. Han begynder at løbe gennem træerne, og jeg holder bare fat i hans nakkeskind for ikke at falde af. Mit lange brune hår flyver roligt bag mig, som en fane der flagre flot i vinden. Han stopper foran den store hule han lever i, som jeg også snart skal leve i. Jeg hader min far, og han prøver at tage mig fra Matthew, men han ved ikke hvor meget han betyder for mig og at han er ulv.

Vi er inde i hulen, hans gule øjne ser direkte ind i mine brune øjne, et sødt smil er over mine bløde læber og jeg lader mine korte arme omfavne hans hals, dog uden at kvæle ham. Bare som et kærlig kram. Han er en god ven, det er bare svært at tale med ham. "Matthew du bliver nød til at hjælpe mig" han er undrende på mig, og et svagt nik ses, da han bevæger hovedet kort op og ned. "Jeg skal kunne tale med dig." Et højt hyl runger inde i den forholdsvist store hule, vi stadig er inde i. Jeg rejser mig og slipper mit tag om ham. Mine store nysgerrige brune øjne, glider over de forskellige ting som er omkring mig. Jeg helt ned i enden af hulen, hvor der er helt mørkt. Et let svagt og stille grin, bliver klemt ud af mine små læber "Matthew, hvor er det jeg skal bruge?" han rejser sig og lister stille hen til mig. Hans store, men smukke hoved bliver svunget fra side til side, som et tegn på den ikke er her. Den smukke månes skær når ikke engang herind, men hvis han stod udenfor ville hans grålige pels, med let brunt skær rundt omkring, ville han skinne, næsten som en diamant. Han er smuk, ingen tvivl der. Men én ting er sikkert, vi skal have fundet det jeg skal bruge for at kunne forstå Matthew.

Jeg ser rundt da jeg går fra mit hus. Vores hus ligger inde i skoven, og det gør det meget nemmere at være venner med Matthew. Selvom min far forbyder det, men jeg sniger mig bare ud om natten, så finder han aldrig ud af det. "Matthew!" min stemme runger i den stille skov og nogle fugle letter fra deres sove steder og flyver væk. En ulve skikkelse med smukke gullige øjne kommer frem i mørket, et stort smil fryder mine bløde læber og jeg omfavner ham hårdt da jeg når ham. Et lavt hyl rammer mine ører ,,Men Matthew jeg forstår dig ikke," ser trist på ham. Jeg sætter mig op på hans ryg og vi går roligt igennem skoven, vi skal finde det jeg skal bruge så jeg kan forstå ham. Et svagt smil er over mine læber og jeg ligger ned over hans ryg, med armene blidt om hans hals. Jeg er nysgerrig om hvor han fører mig hen, for jeg ved ikke hvor det er det vi skal bruge, jeg håber det bliver en god tur vi kommer ud på, selvom det kun bliver her i skoven.

Mit blik glider roligt over mine omgivelser, nysgerrig, det ligger til min natur. Da jeg ser min far ved vores hus, hopper jeg af Matthews ryg og ser på ham med et skræmt blik "Matthew! Gem dig!" siger jeg i et panisk tonefald til ham. Han løber hurtigt væk og jeg ser på min far der kommer "Isabelle! Jeg har sagt du ikke må være sammen med ham der, Matthew!" Jeg ser skræmt op på ham, da han tager fat i min arm og trækker mig med. Vender hovedet mod skovens skygger og jeg ser de gule øjne skinner flot, men med et trist glimt. Et lavt suk glider ud mellem mine læber, inden jeg ser op på min far, som går og skælder mig ud med en høj, skræmmende stemme. Den lyse lange kjole jeg har omkring min krop, er blevet beskidt fordi jorden er våd, og det sidder fast i stoffet. "Isabelle du kommer aldrig ud i den her skov mere!" råber han. Jeg ser op på ham med tårer i øjnene "Nej, det kan du ikke sige." Han nikker med et skummelt smil på læberne, hans brune øjne har et skræmmende glimt i øjenkrogen, mens han sorte hår stritter mod den mørke himmel, som er begyndt at blive en smule lysere, da natten er ved at forsvinde fra os. "Du må ikke tage Matthew fra mig! Han hjælper mig!" Han tager fat i døren til mit værelse og skubber mig derind, han smækker døren i og låser den. Jeg ser opgivende på døren "Hjælp mig" hvisker jeg og sætter mig i et hjørne. Mit vindue er stadig åbent og jeg kan se en pote på vindueskarmen ,,Matthew!" hvisker jeg, med et stort smil over læberne. Rejser mig hurtigt, dog bliver jeg en smule svimmel, men det forsvinder hurtigt igen. Går med hurtige listende skridt hen til vinduet "Matthew, hej" krammer ham hårdt. Jeg kravler hurtigt ud af vinduet og sætter mig på hans ryg, tager hårdt fat i hans nakkeskind og han begynder at løbe "Vi skal væk, og vi skal finde det jeg skal bruge!" et hyl forlader ham og jeg ler lavt.

En stor grotte former sig foran mig og jeg kan mærke jeg bliver den skræmmende fornemmelse i mig. Hvad er der derinde? Hvem er derinde? Jeg er så nysgerrig. Matthew sænker farten og begynder at gå mode den store grotte, mit smil forsvinder og jeg holder mig tæt mod ham, jeg er bange. Da vi når ind i grotten ser jeg nogle andre ulve og jeg bliver utryg. Det her er ikke specielt sjovt. De nærmer sig og et lavt skrig forlader min mund. Jeg nusser svagt hans nakke, som jeg holder fat i, ikke så meget for at berolige ham, men mere mig selv. Jeg hopper af Matthew og han begynder at gå mod de andre. Er de Matthews venner? Eller er de Matthews fjender? Er tingen vi skal bruge derinde, eller har de gemt den?

 

--------------------------------------------------------O------------------------------------------------

Færdig, det er kun et one shot :))

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...