Fight For This Love [1D]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 nov. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2013
  • Status: Igang
Sam på 18, lever et lidt specielt liv. Mange ville have svært ved at skille druk, slagsmål, og fester fra skole, arbejde og venner, men det er let for Sam.
Det er sådan hun lever. Et slags dobbelt liv.
Dog kan en lille fest, hurtig ændre det hele.
Hvordan mon hun reagere når hun vågner op i en seng, som ikke er hendes?
Og hvad mon der sker, når hun opdager, at der ligger en helt speciel person ved siden af hende. En person, hun afskyr.
Kan de få følelser for hinanden, eller er de for stædige til at indrømme det?
Følg med i Sam's liv, og få svaret.

3Likes
1Kommentarer
414Visninger
AA

1. "Ved Du Ikke Hvem Jeg Er?"

Sams Synsvinkel

 

”well well well, hvad har vi her?”

Det der er lyden af min bedsteven, Patrick, som er alene hjemme, da hans forældre er ude og rejse, og derfor fejre det med en fest.

Ja, velkommen til mit liv.

Som en 18 årig studerende og hårdtarbejdende pige, skal jeg da også have lov at more mig engang imellem.

For resten hedder jeg Sam, eller jeg blev døbt ’Monica’, men da jeg absolut ikke kan fordrage mine forældre og derfor allerede er flyttet hjemmefra, besluttede jeg mig for at starte på ny.

Så ikke nok med at jeg flyttede fra New York til London som 15 årig, skiftede jeg også navn, og udseende. Ja det lyder underligt. Jeg var normalt rødhåret, og lignede derfor meget min mor, som også er rødhåret, og det resulterede i at jeg farvede mig blond, og jeg elsker det. Jeg har lange slangekrøller, og de er blevet endnu kønnere som blonde. Jeg købte nye ”kontaktlinser” det er ikke fordi jeg har brug for briller, jeg havde bare brug for en ny øjenfarve. I ved de der linser man kan købe i farver.

De er super smarte. Så i stedet for brune øjne har jeg nu blå øjne. Jeg er ca 1.75 høj, normal kropsbygning, dog lidt muskuløs da jeg er fodboldspiller, mine forældre hadede mig for at sidde som 12 årig pige og se fodbold i stuen, så nu er det så det jeg lever af. For at irriterer dem.

Også er jeg god til det, jeg tror min træner er den eneste voksen der bryder sig om mig, normalt bryder voksne/forældre sig ikke om mig, på grund af jeg er så alene, og fordi jeg normalt gør hvad der falder mig ind.

Også selvom det ender i slagsmål nogen gange, så siger jeg ikke nej.

Jeg er frisk på alt.

Men jeg kan sagtens holde festerne, og slagsmålene for sig selv. Jeg studere som sagt, rigtig meget! Jeg går op i at få gode karaktere, og dem får jeg massere af, selvom mine lærer ikke er så glade for mig.

Så man kan godt sige jeg lever et dobbeltliv.

Om dagen er jeg hårdt studerende og tager mit arbejde meget alvorligt, da jeg virkelig har brug for pengene, og om natten, bliver der festet.

Men selvfølgelig kun i weekenden, ikke i hverdagen, det har jeg ikke tid til.

Men altså, mine forældre er meget velhavende, økonomien er i top. De mangler ikke en rød reje, og de giver heller ikke en rød reje.

Specielt ikke til mig. Men altså, jeg  hader dem, hvis ikke jeg har sagt det 100 gange endnu.

Alt jeg gør, hader de, og alt de gør, hader jeg. Derfor har jeg heller ikke haft kontakt med dem siden jeg flyttede, ikke engang en opringning.

Nogen har tit ondt af mig for at være alene.

Men jeg er glad, jeg er faktisk rigtig glad. Jeg har nogen skønne venner, nogen søde naboer(inklusiv ham den lækre fra 4 etage, som jeg overhovedet ikke studere ud gennem min dørspion når han går ned af trapperne) og så går jeg ellers bare på en fantastisk skole, som jeg snart er færdig med. Heldigvis, gud forbyde de fandens lektier.

Jeg er meget hemmelighedsfuld for resten.

Så bliv ikke bange hvis i hører noget.

That’s just me.

Hihi

Men altså back to the reality.

“Nu er jeg kommet, så kan festen godt starte” får jeg råbt til ham, da lyden af Pitbull – Timber, overdøver os rimelig meget.

”Det er jeg glad for, kommer du alene?”

”Jep, gør jeg måske ikke altid det?”

”nej, ikke når du følges med mig”

”sjovt, luk mig ind taber” Jeg elsker min bedsteven højt.

Jeg giver ham et kram, og går ellers ind i den kæmpe entré som jeg har været i, så mange gange før.

Jeg løber op ad trapperne, og smutter ind på hans værelse. For som den eneste, har jeg min egen private garderobe, nemlig hans skab. Min jakke og mine sko og taske skal ikke ligge dernede, så alle folk kan rode i det, så det bliver gemt væk i hans skab. Plus at så kan jeg lige få ordnet mig lidt inden, da mit hår sidder af helvedes til, på grund af det lorte vejr.

Min make-up er stadig per-fect.

Festen bliver som sagt holdt, fordi hans forældre er ude og rejse i en hel uge, så de er først hjemme på næste fredag, da de tog af sted imorges.

Hvilket betyder det er fredag i dag, hvis i skulle være i tvivl.

Her er mange mennesker, huset er enormt, og der er gratis drikkevarer, spørg ikke hvorfor, for jeg aner det ikke. Hans forældre er vidst heller ikke de fattigste, for de har da massere af sprut, og de drikker det ikke selv.

”hov undskyld, det her er vidst ikke toilettet”

En stemme jeg aldrig har hørt før kommer fra døren, og da jeg vender mig om for at se hvem det er, dukker et fremmed ansigt op.

Han så ikke helt dårlig ud.

Han kunne umuligt være helt britisk? Han var mørkere i huden end jeg var, men ellers så han rigtig godt ud. Det mørke hår var sat op med voks, og man kunne tydeligt se de mørke skægstubbe og hans kridhvide tænder.

Og hans kindben. Wow.

Hans forældre har gjort det godt.

Rigtig godt endda, og det var ellers sjældent jeg synes en fyr var flot nok til mig.

Der lød jeg som en bitch.

Det er jeg bestemt ikke, jeg er bare virkelig meget, som i RIGTIG MEGET kræsen. Hvilket så også betyder, at jeg har været single siden....hmmm... altid.

Jeg har da kysset en fyr før og alt det der, men forhold dur jeg ikke til.

Det betyder ikke jeg er en bitch i virkeligheden, jeg er altså meget sød og imødekommende.

”det gør ikke noget, jeg var alligevel på vej ned igen, jeg kan lige vise dig det på vejen.” sagde jeg.

Han nikkede bare, og fulgte efter mig da jeg gik ud af værelset.

”Hvor kender du Patrick fra? Jeg har aldrig set dig før?” spurgte jeg nysgerrigt.

”hah, det er sjældent jeg hører det, aner du slet ikke hvem jeg er?” spurgte han, det lød lidt som  om han troede jeg lavede sjov, han kiggede underligt på mig.

Hvordan skulle jeg vide hvem han var.

Jeg rystede på hovedet, og så spørgende og uforstående på ham.

”når men altså, mit navn er Zayn, og jeg kender ham egentlig ikke. Vi har bare nogle fællesvenner.”

Sagde han, og så stadig lidt underligt på mig.

”cool.” sagde jeg bare.

Jeg viste ham ned forenden af gangen, hvor toilettet var, og i det han skulle til at lukke døren, stoppede jeg den selvfølgelig.

Han kiggede underligt på mig igen.

”hvad?”

”jeg tror vidst det ord du leder efter er ’tak’.” siger jeg pænt, og smiler.

han kiggede dumt på mig, og begyndte så at grine.

”jaja. Tak søde” sagde han, og smækkede så døren i.

wow, narrøv.

”tsk, typisk middelklasse typer” råbte jeg til ham.

Hvorfor gjorde jeg nu det...

Han åbnede døren på klem, gav mig så elevatorblikket, og grinede en hæs latter.

”middelklasse? Hah. Du mener seriøst, at du ikke aner hvem jeg er?” grinede han af mig, næsten hånende.

Det var mærkeligt.

”jo jeg ved godt hvem du er.” sagde jeg.

Han kiggede nu undrende på mig, som om han ikke forstod noget.

”du er en arrogant fyr, det er hvad du er. Og det er SÅ typisk de lækre fyrer.” hvæsede jeg af ham, hvorefter jeg løftede min pegefinger, som sådan en rigtig sur moster. Han grinede kort af mig, men så hurtig(og sur som jeg var blevet) tog jeg fat i dørhåndtaget og smækkede døren i. Jeg vendte rundt på mine hæle, lod mit lange, blonde hår flyve med rundt, og gik nedenunder til dér hvor festen virkelig var skudt i gang.

Jeg drak og drak, i håb om at glemme episoden, for når jeg først blev virkelig fuld, kunne jeg aldrig huske en skid. Og det ville være godt lige nu. Arrogante fyrer som ham, var ikke min tid værd. De kunne bare virkelig ødelægge ens humør fuldstændig.

Jeg skulle bare have det sjovt nu.

Skulle bare være stiv.

Så jeg havde en grund til at ligge i Patricks seng hele dagen i morgen.

Ja, jeg sover her. Jeg gider ikke gå hjem når jeg ligeså godt bare kan blive her.

Sooooo that’s the plan.

Og han er god til at lave morgenmad, såååå det er en win win.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...