Løb!

jeg ved godt jeg ikke skriver tit på min fanfic men denne her er anderledes den har jeg tænkt længe på. jeg håber i vil læse med.
hovedpersonen er Alexander(alex)
som er på flugt fra Dem! sammen med hans bedsteven sebastian(seb eller sebber) og sebbers lillesøster Mirantina(mira eller ranti)
pliiiiz kommenter og like favorit det vil betyde verden!

3Likes
1Kommentarer
687Visninger
AA

9. tanker, flashbacks og kærlighed

Sebbers synsvinkel

Da jeg vågner op, har jeg hovedpine. Jeg ser mig om, Alex sidder med en rød og hævet kind. Gad vide hvad han har lavet? "Hvad fanden har du lavet" spørger jeg, og får hurtigt hans opmærksomhed. "det vil du ikke vide" svare han bare og kigger igen ind i væggen. Jeg kan mærke mit pis bliver sat lidt i kog, pga at han virker fuldstændig ligeglad. "Jo Alex sig det" presser jeg på, jeg ved at det irritere ham. Men gør jeg det længe nok flipper han, og så fortæller han det. Jeg kender ham nok lidt forkert. Jeg finder det meget mærkeligt at han ikke siger det, jeg mener vi har kendt hinanden forevigt. Jeg ved det lyder lidt bøsset men, vi har altid fortalt hinanden alt...

Alex' synsvinkel

Jeg var så tæt på at eksplodere, Sebber må ikke få det at vide men altså. Det er svært at lade være med at sige noget. Jeg synes ikke at min bedste ven skal vide, skal vide. Jeg har fået suttet pik af en jeg ikke en gang kender. Jeg har så mange tanker i mit lille hoved, fx. hvorfor er alle efter Mira, Hvem er DE og Hvad vil hende pigen??? Så mange spørgsmål uden svar fordi ingen vil fortælle mig dem. Jeg savner Mira!

Flashback

Jeg havde kendt Mira i to ugers tid, men hun vidste meget om mig. Ikke fordi jeg havde fortalt særlig meget, hun vidste bare hele tiden noget. Jeg havde tænt mig at spørge de drenge hun altis sad med i fritkvateret om de vidste noget. Mine planer blev dog hurtigt ændret, Mira satte sig ved mit bord. Før blondinerne kom, de værdigede hende ikke et blik. De satte sig ved bordet bag os, og hviskede højlydt om hvor stor en bitch Mira var. Tsk kvinder! Jeg kiggede på Mira, som allerede kiggede på mig. Hun skyndte sig at kigge ned i bordet, og tager jeg ikke fejl rødmede hun. "Hvordan kan du-" "vide alt om dig" afslutter hun min sætning, "Det er egentlig meget enkelt, jeg har mine kontakter" svare hun uden at uddybe det. "Hvilke kontakter?" spørger jeg og læner mig frem mod hende, "kontakter" siger hun bare og går sin vej. Det er anden gang hun efterlader mig helt forvirret, på en uge!

Fredag: Jeg kom tideligt, bare for at finde hende. Hun kom gående sammen med tre drenge, nogle muskelbundter lige undtagen drengen med det lysehår. Han gik med armen rundt om skuldren om Mira, de får øje på mig. Mira vikler sig ud af drengens greb, og går hen mod mig. "Hey Alex, hva' så?" spørger hun og sender mig for første gang et skævt smil. Hun har fandme et smukt smil! "Øhm... øh ikke rigtig noget... hva' så selv?" spørger jeg og prøver at virke selvsikker. Hun begynder bare at grine, og går mod hendes skab. Jeg løber op på siden af hende, hun smiler stadig. "Øhm... du svarede mig aldrig" siger jeg nervøst, "men vil du gerne have svar?" spørger hun og ser mig direkte i øjnene. Hvad skal jeg svare? Per automatik begynder jeg at nikke, "okay jeg er på vej hen til mit skab, for at finde mine bøger. Og derefter skride til historie" svar hun og sender mig det der dejlige skæve smil. Jeg følger hende hen til hendes skab, "skal jeg tage dine bøger?" spørger jeg og prøver at få øjnkontakt med hende. "Hvor?" spørger hun grinende. Jeg når aldrig at svare før klokken ringer.

Jeg smiler ved tanken om mindet. Jeg bliver helt varm inden i, når jeg tænker på hende. Jeg bliver nødt til at fortælle Sebber det! Han skal også vide det med den rødhåret... Jeg vil fortælle ham det i morgen, bare han ikke får et flip.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...