Løb!

jeg ved godt jeg ikke skriver tit på min fanfic men denne her er anderledes den har jeg tænkt længe på. jeg håber i vil læse med.
hovedpersonen er Alexander(alex)
som er på flugt fra Dem! sammen med hans bedsteven sebastian(seb eller sebber) og sebbers lillesøster Mirantina(mira eller ranti)
pliiiiz kommenter og like favorit det vil betyde verden!

3Likes
1Kommentarer
636Visninger
AA

6. snerren & støn

kapitel 6

Sebbers synsvinkel

De sidste par dage, havde været underlige. Mira var i sikkerhed i "hulen", og min bedste ven var forelsket i hende, min krop var sønder revet, Alex' var ikke meget bedre. Jeg havde ikke spist meget, og det kunne mærkes. Jeg trænger til mad og vand, men jeg å tænke mig til det. Alex sover stadig, i nat snakkede han i søvne. Han skreg Mira flere gange. Jeg er sikker på at han vil kunne tage sige godt af Mira, han er større end mig og sikkert også lidt klogere. Jeg r bare bange for hvad der sker dem, hvis jeg ikke er der. Jeg har altid været der for min søster, og hun for mig. Hvad sker der nu hvor Alex også er her? Det er skræmmende at tænke på, at jeg måske bliver glemt... Alex rykker på sig, men forbliver sovende. Den tunge stål dør der holder os fanget glider langsomt op, og ind kommer hende den rødhåret tøs. "Hvad vil du" snerre jeg, fordi jeg føler jeg har ret til det når de jo holder os fanget. "Jeg vil bare tilse dine sår" siger hun og kigger ned i jorden. "Nåårh" siger jeg flovt, hun vil hjælpe. Det er fandme pinligt! "ååh undskyld jeg snerrede" hvisker jeg gennem en grimasse, da hun røre et af sårene, "det er okay" hvisker hun tilbage. "Jeg er vantil det" siger hun og kigger væk. Hvad? Snerre de af hende? Hendes ene ærme glider op, og nogle store blåmærker kommer til syne. "Slår de også?" spørger jeg, "undskyld jeg må gå nu" siger hun, og forsvinder hurtigt ud af døren og låser. Pis hvorfor sagde jeg også det, jeg er så dum tænker jeg, og slår mig selv. Jeg slog for hårdt, det starter med at svimle for mine øjne. Pluslig bliver alt sort.

ADVARSEL! anstødelig scene kan forekomme for nogen...

Alex synsvinkel

Jeg vågner langsomt, min hals føles som sandpapir. Jeg sætter mig langsomt op, kigger rundt. Sebber ligger på det hårder gulv, i en underlig vinkel. Jeg løber eller springer derover. Gudsskelov trækker han vejret, han har en kæmpe bule midt i panden. Hvad fanden er der sket? Jeg kan høre den tunge lås, blive låst op. Døren glider langsomt op, og ind kommer pigen med det rødehår. "Vil du også snerre?" spørger hun, og kigger nærmest hånligt på mig. "Nej det vil jeg ikke, jeg vil spare på mie kræfter" siger jeg bare ligeglad, og kigger væk. "pff" kommer det fra hende, hun går frem mod mig, det får mig til at rykke tilbage. Sådan bliver det ved, indtil jeg står helt op af væggen. "Du er nervøs" hvisker hun og kører en finger op og ned af armen på mig. Hun læner sig ind mod mig, "det skal du ikke være" hvisker hun sexet. Jeg mærker bulen i mine busker vokse, hun lader hånden gnide mod mit skridt. Et svagt støn forlader mine læber, hun går langsomt ned på knæ. "nej" stønner jeg. Jeg vil ikke gøre det her, ikke hvor Seb kan høre det. Hun forstår en hentydning, rejser sig langsomt. "kom med" hvisker hun og bider mig i høreflippen, jeg er tændt og det tændte mig bare mere. Hun tager min hånd, og trækker mig ind i et værelse. Hun lukker og låser døren, skubber mig op af væggen. "Skal vi fortsætte hvor vi slap?" hvisker hun og gnider hendes underliv mod mit. Jeg kan ikke klare det, jeg trækker hende helt ind til mig. Vi kysser vildt og voldsomt, hun åbner langsomt mine bukser og stikker hånden ned i mine boxers. Da hun rører DEN stønner jeg højt mod hendes læber. Hun kører langsomt hånden frem og tilbage, mine støn bliver højere og højere. Hun lukker pluslig munden om DEN, og jeg gisper. Jeg er tæt på mit høldepunkt, "Je-Jeg kommer" stønner jeg højt. Hun fortsætter, så jeg kommer inde i munden på hende. Hun rejser sig, trækker mig med ind i cellen igen. Også slår hun mig fandme, "hvorfor?" spørger jeg og ser tungt på hende. "Du spurgte aldrig efter mit navn" siger hun og går.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...