Løb!

jeg ved godt jeg ikke skriver tit på min fanfic men denne her er anderledes den har jeg tænkt længe på. jeg håber i vil læse med.
hovedpersonen er Alexander(alex)
som er på flugt fra Dem! sammen med hans bedsteven sebastian(seb eller sebber) og sebbers lillesøster Mirantina(mira eller ranti)
pliiiiz kommenter og like favorit det vil betyde verden!

3Likes
1Kommentarer
622Visninger
AA

7. første møde

Miras synsvinkel

Jeg vågner langsomt, jeg er ikke så øm i kroppen længere. Min hals er lidt tør, men det går nok. Jeg er stadig nervøs, jeg er så bange for at der er sket drengene noget. Jeg tænker tit på den gang jeg mødte Alex, jeg mødte ham faktisk før Sebastian gjorder.

Flashback: Jeg går langs murens skygge, jeg er i skolegården. Solen er bagende, skyggerne er korte og jeg står helt tæt på muren. Jeg kigger på de legende børn, da han pluslig kommer ind af porten. Han kommer gående selvsikkert, som om han aldrig har været andet end selvsikkerheden selv. Han let mørkehår falder ned i hans øjne, han er i ført en hvis tangtop, og et på cowboybukser der er klippet lige under knæet. Han er flot, det kan alle se. Blondinerne kaster sig over ham, flirter, griner, røre ved hans arm muskler. Det giver mig kvalme, de piger er så falske. Pluslig sker der noget uventet, drengen kigger hen på mig. Mig af alle, mig der bare er hende den almindelig, mig der bare er hende der holder afstand til alt og alle. Han peger på mig, og spørger en af blondinerne om noget. Hun kigger på mig og griner, siger noget til ham og trækker ham væk. Da jeg kommer ind i historielokalet, sidder drengen der. Eller han står sammen med blodinerene, jeg går ned bagerst i klassen og sætter mig. Klokken ringer, blondinerne sætter sig foran mig. Amber. En af blondierne siger noget til drengen, men han ryster på hoved og sætter sig ved siden af mig! Iih jeg smiler for mig selv, men lader mit hår glide ned over den ene skylder så han ikke han se mit ansigt. "Jeg er Alexander, og hvem er du så?" siger han lavet og skubber lidt til mit hår. "Jeg er forbudt område" hvæser jeg nærmest tilbage, og skubber mit hår ned foran mit ansigt. "Mira er du okay?" jeg kigger op, og møder min historielæres blå øjne. Jeg har lidt et crush på ham, jeg mener 21 og flot! "Jeg er okay" siger jeg og sender ham et skævt smil, "godt" siger han og smiler. Han vender sig mod klassen, "I skal læse kapitel 11, til næste gang" råber han højt. Vi pakker vores ting sammen, og skynder os ud af klassen. "Hey Mira!" bliver der råbt bag mig, jeg vælger at sætte i løb per automatik. Stemmen tilhører ikke min bror, det er derfor jeg løber. Skolen er så let at finde rundt på, jeg løber mod nærmeste udgang. Jeg kan høre nogen bag mig, adranalinet bumper rundt i mit blod. Jeg er bange! Jeg falder over mine egne ben, "Mira slap af" siger en beekendt stemme. Jeg vender mig langsomt, og der står ham drengen. Alexander. "Jeg gør dig ikke noget" siger han og trækker mig op, jeg kigger ikke på ham. Han tager fat om min hage, "hey rolig jeg gør dig ikke noget" hvisker han og fjerne en tot hår fra mit ansigt. "Hvis jeg vælger at stole på dig, og du så lyver bliver det værst for dig selv" siger jeg stift og går min vej.

Det var mit første rigtige møde med Alex. Han var så forvirret dagen efter, og fulgte mig overalt. Jeg kunne ikke andet end at grine...

 

Okay som I kan se er kapitlerne blivet lidt længere, og det er godt håber jeg... Men altså pliiiz kommenter, like, favorit det vil betyde alt... elsker jeg der læser! -Fie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...