Løb!

jeg ved godt jeg ikke skriver tit på min fanfic men denne her er anderledes den har jeg tænkt længe på. jeg håber i vil læse med.
hovedpersonen er Alexander(alex)
som er på flugt fra Dem! sammen med hans bedsteven sebastian(seb eller sebber) og sebbers lillesøster Mirantina(mira eller ranti)
pliiiiz kommenter og like favorit det vil betyde verden!

3Likes
1Kommentarer
714Visninger
AA

5. forelsket

Jeg undskylder lige på forhånd over det korte kapitel...:(

 

Alexsynsvinkel

Jeg vågner langsomt op af min drømmelæse søvn, mit blik falder med det samme på Sebber. Han har lagt og vendt sig det meste af natten, han har også grædt. Jeg trøstede ham i nat, han sov da og jeg nænnede ikke at vække ham. Et grynt kommer fra ham, og han glipper med øjnene for at slå dem helt op. "Alex" hans stemme er hæs som om han ryger 40 smøger om dagen, men jeg ved at han aldrig har rørt en smøg i hele sit liv. "Ja hva så buddy? Hvordan har du det?" spørger jeg og sætter mig hen ved siden af ham, "Jeg kunne både have haft det værre og bedre" svare han og smiler skævt "hvaad med dig" spørger han og kigger på mit store sår på ryggen. "nok det samme som dig" siger jeg og kigger ind i væggen. "Hvad tror du de vil" spørger Sebastian pluslig, "jeg kigger på ham med store øjne. "De vil nok det samme som hver gang dig og Mira har været fanget" svare jeg og kigger væk, jeg har aldrig fået hele historien med hvorfor de er på flugt. "Alexander" siger Seb langsomt, han er meget alvorlig ellers ville han aldrig kalde mig Alexander. "Alexander du ved ikke hvorfor vi er på flugt, du valgte bare blindt at tage med og miste hele din tilværelse" siger han hårdt og kigger nærmest dræbende på mig. "Jeg har mine grunde til at tage med okay!" snerrer jeg tilbage, "som hvad" siger han flabet og ser hånligt på mig. Kan jeg fortælle ham det? Hvad vil han mon tænke? Jeg tager en hurtig beslutning, jeg bliver nødt til det. "Fordi jeg er fucking forelsket i din lillesøster" siger jeg og kigger ham i øjnene. Hans øjne bliver store "hva-hvad er du" stammer han ikke af vrede men i ren overraskelse. "Els-elsker du hende sådan 4real??" spurgte han og ser nærmest bedende på mig. "Ja Sebber sorry yo say it men jeg elsker din søster" siger jeg og kigger ned i jorden, "du skal ikke være flov" siger han. Jeg kigger op og ser ham smile, "du skal bare behandle hende ordentligt" siger han strengt. "det lover jeg, jeg kunne aldrig drømme om andet"

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...