Løb!

jeg ved godt jeg ikke skriver tit på min fanfic men denne her er anderledes den har jeg tænkt længe på. jeg håber i vil læse med.
hovedpersonen er Alexander(alex)
som er på flugt fra Dem! sammen med hans bedsteven sebastian(seb eller sebber) og sebbers lillesøster Mirantina(mira eller ranti)
pliiiiz kommenter og like favorit det vil betyde verden!

3Likes
1Kommentarer
627Visninger
AA

8. flashbacks

Flashbacks Miras synsvinkel

Dagen efter mit møde med Alexander, var jeg underligt glad. Det er længe siden jeg har været rigtig glad, det er længe siden jeg har kunne prøve at glemme faren. Jeg går ned af gangen mod mit skab, mit skab er et af dem længest væk. Da jeg smækker skabslågen i, står han der. "fuck" siger jg og lægger hånden på mit hjerte, han begynder at grine en hæs latter. Klokken ringer, vi går mod geografi lokalet. Timen går i gang, og den er kedelig som altid. pluslig lander en seddel på mit bord, jeg åbner den langsomt. Jeg er overrasket, "hvordan kan du få hans opmærksomhed?" står der. Jeg kigger bagud, en platin blondine sidder og kigger ondt på mig. Alex sidder længere fremme, men kigger hele tiden på mig. Jeg ignorer seddelen, og prøver at følge med i timen. Da det endelig ringer til fritkvarter, stormer jeg ud af klassen. Alexander kommer op på siden af mig, "hey Mira" siger han glad. "Jeg gider ikke lige nu Alexan-" "bare kald mig Alex" afbryder han mig og smiler endnu mere. Jeg kigger bare på ham, sender ham et smil og går min vej. Jeg finder hurtigt Sebber, "hva' så sis" siger han og trækker mig ind i et kram. "Jeg skal have informationer om en dreng" siger jeg og sender ham et uskyldigt smil, "hvad har du gjort?" spørger han bare. Jeg begynder min forklaring om Alex, mens Seb bare griner. "han er squ faldet hårdt for dig" siger min kære storebror, "Det er han sikkert, men hjælper du eller hvad?" jeg er træt af at han griner så meget. Sebber går med til at hjælpe, på den betingelse at jeg fortæller ham alt!

Flashback Sebbers synsvinkel

Min mor flyver gennem luften, "Sebastian! Tag Mira og løb" råber min far. Han skubber en mand væk fra døren, jeg gribber Mira og løber. Mira græder ind mod min skulder. Jeg er lige blevet 13, Mira er kun 10. Hun er lille af sin alder, og har altid været undervægtig. Jeg løber afsted med hende på ryggen, jeg ved hvor vi skal hen. Jeg ved bare ikke hvad de vil min søster. Jeg når hurtigt hulen, og ribber den for mad og vand flaksker. Mira løber ved min side, vi er begge bange. Men jeg tror at jeg er mere bange end Mira... Et skud høres bag os, efterfulgt af et skrig. Vores mors skrig.

 

Jeg ved godt kapitlet er lidt kort men, sådan er det lige....

elsker jer der læser men pliiiiz kommenter den! Giv mig nogen ideer eller skriv i det mindst jeres mening pliiiiiz

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...