Regnens Glæder |One Shot|

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 dec. 2013
  • Opdateret: 19 dec. 2013
  • Status: Færdig
"Nogle mennesker går i regnen, andre bliver bare våde."

0Likes
0Kommentarer
184Visninger
AA

1. Regnens Glæder

Regn. Alle forbinder det med noget sørgeligt - alle, dog ikke mig. Jeg synes, at det er smukt. Noget af det smukkeste i verden. Hver enkel regndråbe er forskellig. De falder forskelligt. Lander forskelligt. Kommer forskellige steder fra. Altid forskellig fra de andre. De er sig selv uden andre bekymringer - og jeg er dem dybt misundelig.
"Når det regner, græder himlen." Ja, men der var ingen, som sagde, at det ikke var glæde. I mine øjne er regn en fantastisk ting, et fantastisk fænomen. Det giver jorden liv - både i bogstavelig form, men underforstået synes jeg, at regn liver livet en lille smule op - som om, at det endelig er noget andet end den triste, grå hverdag.
"Enhver der siger, at solskin bringer lykke, har aldrig prøvet at danse i regnvejr." Sagde en meget klog person engang - og jeg kunne ikke være mere enig! At være udenfor i regnvejr er en af mine yndlings beskæftigelser. Det er afslappende på en måde, som jeg ikke kan forklare. Det får mig til at glemme alt omkring mig, alle problemerne, min bror, der spildte mælk på mig, pigen ovre på skolen, der skubbede mig ind i døren, så jeg fik kanten fyret ind i det følsomme punkt på albuen, læreren, som skældte mig ud, fordi jeg glemte mine bøger - det hele! Og det er en lettelse.
Når det regner voldsomt er det bedst - så kan man rigtig mærke regnen, der hurtigt gennembløder ens tøj. Og bare fødder selvfølgelig! Måske bliver man lidt sløj bagefter, men vi overlever nok, skal du se.
Når jeg så har hoppet lidt rundt i styrtende regn, kun iført bukser og t-shirt, går jeg ind igen og får varmen. Den får jeg ved at sætte mig under et tæppe med en kop varm kakao. Så tager jeg en god bog og læser. Når så min mor eller far, det kunne også være min bror eller søster - nogle gange min hund, kommer ind og kikker bebrejdrende på mig, fordi jeg snart har drukket seks kopper kakao og læst tre bøger, er jeg ligeglad - det er det, der er det fede. Nu vil ingen - ikke engang mig selv, forstå, hvad og hvorfor jeg har gjort, som jeg gjorde - og det er en virkelig fed følelse. Det eneste jeg ved er, at det var virkelig sjovt, og at mit emunforsvar var stærkere end jeg troede.
Nogle gange, hvis det regner meget, længe - så sætter jeg et telt op og sætter mig ind i det. Lyden af regnen, der trommer mod teltet er dejlig beroligende i mine ører. Den får mig til at tænke over livet, og dets store spørgsmål - spørgsmål, som jeg i lang tid kan tænke over. Hvad sker der i vores hjerner, når vi dør? Hvis universet har en ende - hvad er der så bagved? Hvad hører dyr, at vi siger? Hører en hund, mennesker sige 'Vov', eller hører de noget helt andet? Hvordan lyder dansk i ikke-dansktalende folks ører?
De bliver ved med at køre rundt inde i hovedet på mig - og det er fustrerende at vide, at ingen kan give mig svaret. Jeg kan ikke komme frem til en konklusion, så de bliver ved med at vende tilbage, mens flere og flere spørgsmål hægter sig på vognen.

Når det så er stoppet med at regne, så tager jeg ud i det blå. Alt er nu øde - alle er søgt indenfor på grund af regnen, og alting ser smukt ud med regndråber hængende. Hustage med dråber, der falder engang i mellem. Blade med dråber liggende, som kun bliver holdt fast af overfladespænding. Træer, hvis grene nu hænger slapt ned, som om alle har forladt dem, bare på grund af noget sølle regn. Gaderne, der nu er blevet helt tomme - ingen biler, ingen cyklister, af og til en bus eller to, men det er det, er også blevet anderledes - som om regnen har fået mig til at se gaderne fra en anden synsvinkel.
Jeg tager altid mit kamera med. Billeder af regn er det bedste. Regn illustrerer livet på en god måde. Du starter på samme måde som alle andre. Så bliver alle delt op og rejsen bliver helt forskellig. Du møder noget eller nogen du aldrig havde troet fandtes, og til sidst falder du, hurtigere og hurtigere går det. Pludselig, bum. Så er det slut, en anden begynder forfra, mens du stopper der. Sådan er det, og du kan ikke ændre på naturens cyklus - desværre.

Ingen skyer - ingen regn. Skyerne har jeg også en holdning om. De er faktisk smukke - alle sammen helt unikke. Ingen i den samme form. Ingen med den samme mængde nedbør - om det så regn, sne eller hagl. Skyerne er lidt det samme som regn - de falder bare ikke ned. De er så smukke, at ingen lægger mærke til det - alle har for travlt. For at se det, bliver man nødt til at stoppe op, se sig omkring og begynde at undre sig, lægge mærke til alle de dumheder, der bliver begået hver dag, hver time, hvert minut. 
Derudover synes jeg, at skyers grå farve er så lys, at den er på grænsen til at være hvid - og det synes jeg virker som en opmuntring. Jeg synes, at skyernes farve er opmuntrende.
Når jeg så siger opmuntrende, mener jeg på en 'lad os slå os løs' -måde. Når det regner, lægger jeg mere mærke til farven end normalt, og det får mig virkelig til at tænke 'lad os slå os løs! Vi er frie!'

Så husk, regn betyder ikke altid noget dårligt eller trist. Vær glad for det du har, og find det gode i det dårlige, du har.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...