On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21733Visninger
AA

9. Kapitel 9

9

 

Jeg havde ikke kunne sove. Bare tanken om at jeg var inde i drengenes tour bus og at alle 5 drenge lå og sov lige omkring mig. Jeg kunne høre når de vendte sig, mumlede eller snorkede. Harry snorkede ret meget. Det var ikke sådan en voldsom snorken, men bare en rolig behagelig en. Af og til mumlede han også og snakkede små u sammenhængene sætninger. Udover tanken om at jeg lå hvor jeg gjorde, var tankerne om Harry der havde holdt min hånd der også. Den fyldte en del og holdte mig lysvågen. Jeg måtte have lagt der et par timer, før min hoved gav op og lod mig falde i søvn.

Jeg vågnede ved at nogen nussede mig på ryggen og jeg vendte mig søvnigt om.

”Godmorgen” Sagde Harry og smilede stort til mig.

”Gå” Mumlede jeg træt og tog min pude over hovedet.

Jeg kunne høre at han grinte lavt over mig og jeg vendte ryggen til igen.

”Du ved godt vi er fremme ikke?” Spurgte han.

Jeg sukkede opgivende og vendte mig så mod ham.

”Jeg er træt” Mumlede jeg.

”Det er vi alle” Svarede han og nussede mig blidt i håret.

Jeg rejste mig op gik ud på badeværelset og gjorde mig klar. Jeg børste tænder, redte hår, lagde makeup og tog linserne i. Da jeg kom ud igen var det kun mig og Harry tilbage i bussen.

”Ehm, der er ikke blevet skærmet af endnu, så alle fans kan se lige ind på os, bare lige så du ved det” Sagde han og lød næsten helt undskyldende.

Jeg nikkede lidt og kunne godt mærke at jeg blev lidt nervøs. Jeg så ud af vinduet og kunne se de flere 100 fans der allerede var kommet. Der var temmelig stille i blandt dem. De ventede vist på at Harry som den sidste skulle komme ud.

”Klar?” Spurgte han og trykkede på en knap så døren gik op.

”Jep” Svarede jeg.

Harry gik først og det begyndte et helt hysterisk kor af skrigende pige stemmer. Da han var kommet ned af den lille trappe og ventede på at jeg kom ned. Han rakte mig sin hånd som støtte. Jeg tog den imens jeg gik ned af trappen. Jeg kunne høre kameraerne blandet ind i skrigene. Harry måtte have kunnet se at jeg så nervøs ud, for han lagde beskyttende en arm om mig, imens vi gik over mod arenaen. Han vinkede lidt til Directionersne bag hegnet. Vi nåede ind bag dørene, men Harry slap mig ikke af den grund. Han blev ved med at have armen om mig, og presse mig blidt ind mod ham imens vi gik. Vi fandt hurtigt omklædningsrummet. I selve opholdsrummet var der blevet sat buffet op, så drengene kunne få morgenmad. Harry sagde at jeg bare kunne tage, så vi sad sammen og spiste morgenmad.

”Har du overhovedet sovet i nat, du ser ret smadret ud” Sagde Harry.

”Lidt ikke meget” Svarede jeg og smilede lidt.

”Hvordan kan det være?” Spurgte han.

”Din snorken holdte mig vågen” Drillede jeg. ”Og du burde nok stoppe med at sove med andre, hvis du ikke vil have at alle dine hemmeligheder kommer ud”

Harrys smil stivnede og han så en smugle nervøs ud.

”Hvad har jeg sagt?” Spurgte han.

Jeg kunne lade være med at smile over hans reaktion. Han var vidst udmærket klar over at han snakkede lidt for meget i søvne.

”Det siger jeg ikke” Svarede jeg, stadig drillende.

”Du ved godt hvad der sker, når du holder hemmeligheder” Sagde han smilende og begyndte at rejste sig.

Jeg rejste mig hurtigt op og løb mod døren.
Du skal fange mig først!” Råbte jeg og begyndte at løbe ned af gangen.

Jeg kunne høre Harry kom efter mig. Jeg løb alt hvad jeg kunne og drejede om det nærmeste hjørne. Jeg åbnede døren for enden af gangen og løb ned af trapperne. Helt ind til jeg nåede ned i kælderen. Jeg kunne hørte Harrys trin på trapperne. Jeg prøvede at åbne alle de døre jeg kom i nærheden af, men de var alle låste og det kostede mig tid. Harry kom tættere på. Jeg skyndte mig rundt om er hjørne og prøvede at åbne døren. Den var låst op. Rummet var mørkt og i lyset fra døren kunne jeg se det var et slags lager rum. Jeg så Harry, der også havde drejet om hjørnet og han så mig lige inden jeg løb ind i rummet. Jeg gemte mig bag en hylde. Jeg kunne se Harry imellem to kasser. Han så rundt og begyndte at lede efter mig.

”Jeg ved du er der inde” Sagde han og grinte lidt.

”Du skal love at du ikke kilder mig” Sagde jeg fra mit gemmested.

Harry vendte sig om mod mit gemmested og tog et skidt hen mod mig. Han vendte sig om mod døren lige så hurtigt som mine øjne blev rettet mod den. Vi hørte det bække, nogen var på vej.
”Hvem er der inde?” Råbte en mandestemme.

Harry stod så tæt på mit gemmested at jeg kunne række ud og tage fat i ham, så det gjorde jeg. Jeg trak ham ned til mig lige i det sekund vagten tændte lyset.

Vi var helt stille og ventede på at vagten ville gå igen. Harry så på mig, hans ansigt var kun få cm fra mit. Mit adrenalin pumpede af to grunde. Jeg ville ikke have at vi blev opdaget og Harry. At han var så tæt på mig, fik det hele til at eksplodere inden i mig. Harry tog min hånd og holdte den i sin. Vagten gav hurtigt op og slukkede lyset og gik igen. Harry blev ved med at se på mig. I mørket kunne for fornemme hvordan hans øjne holdte mine i et fast greb. Jeg kunne mærke hans ånde når han trav vejret. Jeg så at hans hoved kom tættere på mit, meget langsomt. Det kunne ikke passe, det var ikke rigtig, var den eneste tanke der var i min hjerne. Men jo det var rigtig, Harry placerede blidt sine læber på mine og kyssede mig. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg troet at mit første kys, skulle blive med Harry. Hvis jeg havde følt det hele eksploderede i mig før, var det ingenting i forhold til nu. Alt inden i mig brændte. Min puls hamrede hårde en nogensinde og mit hjerte gik amok. Jeg gengældte hurtigt kysset og lukkede mine øjne. Jeg nød hvert sekund af det, lige indtil Harry trak sig væk. Han rejste sig op og trak mig med sig. Han brugte lyset fra sin mobil til at få os sikkert over mod døren og ud på gangen. Turen tilbage til de andre var underlig. Vi sagde ikke noget, men gik bare hånd i hånd. Jeg kunne stadig mærke hvordan mine læber brændte, men min puls var faldet markant. Da vi nåede tilbage, tjekkede jeg mon mobil. Jeg blev nød til at gå, fordi jeg skulle hjælpe med at lave middagsmad.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...