On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
22613Visninger
AA

7. Kapitel 7

7

 

Jeg vågnede og følte mig underlig forvirret. Hvad var klokken? Var min første tanke. Jeg fumlede lidt med at finde mobilen og låse den op. 12.06. Jeg dobbelt tjekkede overrasket telefonen, men jeg havde set rigtigt. Jeg havde sovet hele formiddagen væk. Går dagens koncert måtte have udmattet mig. Jeg rejste mig og fandt mine ting og gik ud af lastbilen. Jeg gik over til arenaen og tog et hurtigt bad og skyndte mig over til lastbilen igen. Efter det ryddede jeg hurtigt op og gik over til arenaen igen og smuttede over hvor vi skulle spise. Jeg kunne stadig nå at være med til at spise. Efter maden, blev jeg sat til at hjælpe i køkkenet med opvasken. Det ville tage et par timer, så jeg var godt beskæftiget. Det var det kedeligste job efter min mening og jeg magtede virkelig ikke, men jeg måtte bare klø på.

”Det er her du gemmer dig” Hørte jeg en velkendt stemme sige.

Jeg vendte mig hurtigt rundt og så Harry stå i den modsatte ende af køkkenet med et stort smil plantet i hovedet.

”Ja, nogen skal jo lave det hårde arbejde” Svarede jeg.

Jeg have stået omkring en halv time eller noget og passet opvaskemaskinen ved at fylde i, lad den vaske også sætte på plads.

”Så er det heldigt jeg er her til at befri dig” Sagde han og gik hen og trak mig med sig.

”Hvor ska vi hen?” Spurgte jeg grinende.

”Bare følg med” Svarede han grinene og trak mig bare med sig.

Vi løb ned af en stor gang og ud på et stort beton areal. Midt i det hele stod der to Segways.

”Vi skal ud og køre” Grinte Harry til mig.

Vi susede op og ned af alle gangene. Harry råbte til alle at de skulle flytte sig og op til flere gange var vi ved at ramle ind i nogen. Det var sjovt at få lov til bare at bruge tiden på sådan noget. Harry kørte op på siden af mig.

”Hvor har du været henne hele dagen?” Spurgte han.

”Sovet” Svarede jeg og så hurtigt på ham.

Harry nikkede lidt.

”Har du tjekket nette fornylig?” Spurgte han så.

”Nej? Skulle jeg det?”

”Det er bare, folk er begyndt at skrive lede ting om dig. De tror vi dater”

Jeg sukkede lidt. Hate var nok det jeg var mest mange for. Jeg var ikke sikker på om jeg kunne klare det. Klare at nogen hadede mig, bare fordi de troede jeg var sammen med deres idol. Og hvis jeg var, hvorfor skulle jeg så hates på?

”Du burde ikke hænge ud med mig offentligt” Mumlede jeg og så frem for mig.

”Det er der ikke nogen der skal bestemme” Svarede han.

”Men det ville bare være lettere hvis du ikke gjorde”

Harry sukkede. Jeg var ret sikker på at det irriterede ham det jeg sagde.

”Jeg er ligeglad med om det er let eller ej. Jeg har ikke haft det så sjovt med nogen længe, som jeg har med dig” Sagde han og stoppede helt op og forventede at jeg gjorde det samme.

Jeg stoppe min Segways op og vendte den imod ham. Jeg kunne mærke hvordan det hele boblede inden i.

”Du er min ven nu og det må folk bare leve med”
Han så alvorlig ud og jeg kunne ikke se om han var sur og konstaterede det for mig, eller om han fortalte mig det fordi han syntes at jeg skulle vide vi var venner. Det var en underlig følelse at tænkte på at jeg var venner med Harry. At jeg overhovedet havde en ven jeg faktisk kunne være sammen med, var noget nyt. Noget stort for mig.

”Hvem kommer først tilbage?” Råbte Harry så pludseligt ud af det blå og begyndte at kørte alt hvad den kunne.
Jeg var ikke forberedt og kørte et par meter bag ham hele vejen tilbage hvor vi startede.

”Nu skylder du mig at være min slave for en dag fordi du kom sidst” Sagde Harry da jeg hoppede af mig Segways.

”Du drømmer” Svarede jeg grinene.
”Så er det godt nok en god drøm”

Jeg grinte bare over ham uden at kommentere. Hvis det var en drøm, så ja så var det en god drøm. En fantastisk drøm. En perfekt en, men det behøvede han jo ikke at vide. Heldigvis var jeg ret sikker på at det ikke var en drøm, men den rene totalt sindssyge virkelig hed, hvor en helt normal pige kunne blive venner med en som Harry, bare fordi hun er lidt heldig med hvad sine forældre arbejder med.

Da vi gik over mod drengenes omklædningsrun, havde Harry overaskende en arm om mig. Det virkede som om det bare var det mest naturlige for ham. Jeg kunne ikke helt lade være med at smile for mig selv, imens vi gik. Da vi nåede der ned af, kunne vi høre at der var højt musik derinde.

”Hvad har de gang i?” Spurgte Harry undrende.

Inde i omklædningsrummet var musikken endnu højere. Louis stod op på et bord og skrålede med. Niall sad på en stol og spillede luftguitar. Zayn stod med Liam og dansede. Eller Zayn prøvede på at danse, men kønt så det ikke ud. Det så akavet og klodset ud. Liam derimod kunne danse, og det så godt ud.

”HAROLD!” Råbte Louis da vi kom ind af døren og hoppede ned af bordet og trak Harry med sig. Louis trak ham med op på bordet og de begyndte at skråle med på sangen sammen. Jeg kunne ikke lade være med at grine over dem. Jeg tog min mobil frem, fordi jeg simpelthen blev nød til at have det på film. Ikke at jeg ville bruge det til noget, men så have jeg da noget at grine af. De blev ved lidt endnu, indtil Helene kom ind og slukkede musikken.

”Louis og Harry!” Skældte hun. ”I skal slappe af i jeres stemmer, ellers holder i ikke til en hel tour”

Drengene stod og lignede virkelig nogen der skulle til at eksplodere af grin.

”Hvor mange gange skal jeg sige det til jer?” Spurgte hun så.

Hun så over på mig ”De er helt umulige” Sagde hun på dansk og grinte lidt og gik så ud igen.

Drengene så over på mig.

”Hvad sagde hun?” Spurgte Niall.

”Det er en hemmelighed” Sagde jeg smilede.

”Ej, come on sig det” forlangte han.

Jeg rystede på hovedet ”Det er en hemmelighed” Drillede jeg bare.

”Hvis du ikke siger det, kilder jeg dig” Truede Harry og så på mig.

”Du for ikke et ord ud af mig”

Harry hoppe ned af bordet og kom over til mig. Jeg trak mig lidt væk, over mod døren og skulle til at løbe ud. Harry var hurtigere og fangede mig. Han holdte mig ind til sig med en hånd og begyndte at kilde mig med den anden. Jeg brød ud i latter og prøvede at vride mig fri, men uden held.

”Jeg stopper ikke før du siger det” Grinte Harry.

”Aldrig!” Råbte jeg og grinte endnu højere og vred mig mere.

”Du ber' selv om det” Sagde han og lagde mig ned på gulvet.

”Nej!” Bad jeg og kunne ikke stoppe med at grine.

Harry satte sig over mig så han kunne kilde mig med to hænder.

”Harry! Stop!” Bad mig.
”Niks” Svarede han bare og blev ved.

Jeg kunne ikke tage det længere. Jeg vred mig hårdt under ham, men jeg kunne ikke komme væk.

”Okay, jeg siger det!”

Harry stoppede, men bliv siddende.

”Okay, så sig det” Forlangte han.

”Det er ikke noget specielt, hun sagde bare i var umulige” Sagde jeg så.

”Kun det?” Spurgte han.

Jeg nikkede og så på ham. Jeg kunne mærke mine kinder blive røde over vores øjen kontakt. Jeg så direkte ind i hans smukke grønne øjne. Det var som om alt andet var totalt lige meget omkring os. Harry holdte min øjne rettet mod sine i et minuts tid, inden han rejste sig og trak mig med op.

”Du er skør” Grinte han og kyssede min kind.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...