On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
22022Visninger
AA

45. Kapitel 45

45

 

Flyet gjorde klar til landing og efter en rolig landing, steg vi ud. Vi fik udleveret bagagen og eskorteret direkte ud til Harrys bil. Turen hjem til Harry føltes længere end normalt, men måske var det bare på grund af trafikken. Min bedstemor var ret optaget af byen udenfor for hun havde aldrig været i London før. Hende og Harry kunne ikke rigtig snakke sammen, så jeg oversatte for dem. Det var mest min bedstemor der snakkede, hun havde en million spørgsmål, men det hun undrede sig mest over, var den side af vejen vi kørte i. Vi nåede endelig til Harrys lejlighed og Harry låste op for os.
”Ih, hvor er her pænt” Udbrød min bedstemor imens hun gik lidt rundt.

En fremmede dame kom ud til os. Hun havde langt lyst hår en tæt siddende designertøj. Hendes venlige ansigt smilede til mig.

”Sara, det her Sandra, hun har sørget for lidt morgenmad til os, så det burde være klar nu, ikke sandt?” Han så op på hende og hun nikkede smilende.
”Jo, det står inde på bordet.”

”Hvornår kommer min bror?” Spurgte jeg og hængte min jakke op og tog mine sko af.

”Han burde være her snart” Svarede Harry og gik ind i spisestuen.

Der var dækket hyggeligt op. På bordet stod der både det britiske flag og det danske. Der var en kurv med rundstykker, forskelligt pålæg og en skål med blandede bær. Det var både kakao og juice til at drikke. Der var også en lille kage med mit navn på og nogen lys. Jeg kom til at rødme, men alligevel en smugle rørt. Jeg havde virkelig ikke forstillet mig det her. Jeg gav Harry et kæmpe kram og takkede også Sandra. Det ringede på samtale anlægget få minutter efter og Harry åbnede og fulgte min bror ind.
”Karsten!” Udbrød jeg glad og løb han til ham og krammede ham.

Hans arme omfavnede mig og han krammede igen. Jeg havde savnet ham meget og at han var her, betød meget for mig.
Vi spiste morgenmad sammen, selvom det var formiddag. I London var vejret også klart, men få skyer og en lun oktober sol. Da vi efter en times tid var færdige, ryddede Sandra op og serverede te og kaffe.

”Sara, jeg bliver nød til at smutte nu her, men bare rolig, jeg er der i aften okay?” Kyssede mig på panden og så i mine øjne.

Jeg nikkede lidt og smilede svagt. ”Tak” hviskede jeg og lagde hovedet på hans skulder.

Da Harry var kørt af sted gik, smuttede Sandra også og der gik ikke længe før min bedstemor og bror også tog af sted. Jeg forvirret og en smugle såret, fordi det jo var min fødselsdag. De undskyldte med, at de gerne ville se nogen ting nu hvor de var her og at vi jo kunne se hinanden igen om aftenen. Sur og irriteret, satte jeg mig ind til tv'et og zappede igennem kanalerne. Omkring kl halv 1, ringede det på og jeg gik ud til samtale anlægget.

”Ja?” Spurgte jeg.

”Hej Sara, det er Lou” Svarede en velkendt stemme.
”Lou?” Spurgte jeg overraket ”Øøh, kom ind”
Jeg trykkede på den grønne knap, det sendte signalet ud til døren i hegnet ud mod vejen, skulle låse op. Jeg gik hen til hovedøren og åbnede den og vinkede ned til Lou. Hun var klædt i stramme bukser, en løs tshirt og håret sat op i en knold.

”Hej, længe siden” Sagde hun og gav mig et kram.

Jeg lukkede hende ind i huset og hun spurgte med det samme hvor min kuffert var. Jeg viste hende den og hun åbnede den for at finde et eller andet. Hun pakkede nogen ting ned i en taske hun havde haft med og trak mig over mod hovedøren.
”Ja jeg er ked af det Sara, men jeg kidnapper dig altså” Sagde hun og gav mig kun lige en chance for at få sko og jakke på.

Vi skyndte os ud til hendes bil, som holdte ved vejen stadig i tomgang. Jeg satte mig ind på pasagersædet. Lou lagde tasken med nogen af mine ting ind på bagsædet og satte sig så ind på forsædet.

”Hvor skal vi hen?” Spurgte jeg og tog selen på.

”Hjem til mig” Svarede hun og kørte ud på vejen og speedede langsomt op.

”Hvorfor?” Jeg vendte mig hoved og så på hende.

”Det for du at se” Svarede hun med et lille smil.

”Nå.. Men hvad har du så taget fra min kuffert?” Spurgte jeg så.

”Jogging bukser og en tshirt” Svarede hun og stoppede i et kryds.

Jeg så forvirret ud af forruden og sukkede. Jeg vidste godt at Harry stod bag, men jeg ville ønske at han havde været lidt mere åben omkring hvad det var. Jeg havde regnet ud, at der var mere bag det og at der nok ville komme til at ske noget senere, men hvad vidste jeg ikke for Harry kunne finde på hvad som helst. Jeg fik sommerfugle i maven og blev lidt spændt, men også nervøs. Jeg prøvede at sige til mig selv, at jeg ikke måtte lave nogen håb eller forventninger fordi jeg nok bare ville blive skuffet. Lou kørte længere ind mod centrum og det slog mig, at jeg faktisk aldrig havde været hjemme ved Lou før og ikke anede hvor hun boede henne. Vi kørte ca. 30 minutter og endte ved et hus, men mange lejligheder. Lou slukkede bilen og steg ud. Jeg fulgte med hende ud og kiggede rundt. Lou tog tasken og låste døren.

”Bare følg mig” Sagde hun og gik hen mod en af de mange opgange.
Det føltes som om vi gik op af trapperne i en uendelighed og det var en lettelse da vi endelig nåede op. Lou låste op og vi trådte ind i en lys gang med trægulv. Jeg tog mine sko af og hængte min jakke op. Lou viste mig kort rund i lejligheden. Der var to store stuer, en med sofa og en med spisebord. Der var 2 værelser, hendes og Lux. Så var der et badeværelse og et køkken.

”Nå Sara, vi har ikke så meget tid til ingenting” Sagde hun og rakte mig et håndklæde. ”Tag et bad og tag det tøj på jeg har taget med” Sagde hun og gik hen til badeværelses døren.

”Du bruger bare det shampoo og balsam der er der”

Jeg låste døren efter mig, tog mit tøj af og gik i bad. Jeg fulgte bare ordre og undlod at spille spørgsmål, eftersom at jeg havde regnet ud, at jeg ingen svar ville få.

”Du glemte tøjet, så jeg har lagt det ude foran døren” Sagde Lou, imens jeg badet.

Efter badet, blev jeg placeret i en stol i hendes soveværelse foran et stort spejl. Lou gik i gang med at tørre mit hår og rede det igennem. Hun hentede en omslag til mine skuldre, en kam og en saks.
”Jeg tager lige dine spidser” Sagde hun og begyndte.

”Hvad har du så lavet det sidste stykke tid?” Spurgte hun, uden at stille spørgsmål indtil mig og Harry, hvilket jeg var taknemlig for.

”Bare været hjemme hos min bedstemor i Danmark” Svarede jeg og så mig selv i spejlet imens.

”Hyggeligt” Svarede hun imens hun koncentreret klippede.

Jeg blev bare ved med at se på mit blege makeup frie ansigt. Det gik først op for mig der, at jeg var begyndt at bruge mine briller igen. Det var bare blevet til en vane. Jeg sukkede stille, for lige ville jeg egentlig gerne have mine kontaktlinser.

”Hvad så?” Spurgte Lou.

Jeg trak lidt på skulderne og så op på hende igennem spejlet.

”Jeg ville bare ønske at jeg havde mine kontaktlinser lige nu” Svarede jeg og lænede mig lidt mere tilbage.

”Harry var forbi med nogen. Du havde glemt en pakke hos ham efter i tog til USA igen” Svarede hun.

”Virkelig?” Spurgte jeg overrasket. ”Så du siger at Harry har med det her at gøre?”
Hun kom til at fnise lidt og så ned på mit hår. Hun var kommet til at snakke over sig, men hvad gjorde det? Jeg havde jo regnet det ud.

Lou fortsatte med at ordne mit hår i lang tid. Det blev klippet, plejet og sprøjtet ind i mange velduftende ting. Da hun var færdig med det, begyndte en lang opsætning der inkluderede en masse hårnåle og spænder. Tiden gik og det blev hurtigt over middag og Lou lavede næsten ingen pauser og jeg var ret fascineret over den måde hun arbejde på og hendes overskud.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...