On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21722Visninger
AA

43. Kapitel 43

43.

 

2 måneder senere

 

Jeg gik en efter middags tur langs stranden, tæt ved min Bedstemors hus. Det var to dage før min fødselsdags og jeg havde allerede forbered mig på den værste fødselsdag nogensinde. Eller min bedstemor ville jo nok bage en kage og give mig en gave og være lykkelig over at være der på min fødselsdag for første gang siden jeg var 3, men jeg var nedtrykt og havde ikke lyst til andet end at være alene. Jeg vidste at drengene holdte efterårs ferie, men ellers havde jeg ikke tjek på hvad de lavede og specielt ikke tjek på hvad Harry lavede. Jeg holdte mig fra internettet og min mobil var slukket det meste af tiden. Det eneste der var godt var at min bedstemor, boede det hyggeligste sted. Midt imellem skov og strand på en lille gård med nogen høns. Mit værelse var ovenpå og fra vinduet kunne jeg se vandet og når jeg var allermest nedtrykt, lød jeg den salte havluft komme ind i mit værelse og fik mine tanker andre steder hen. Da jeg nåede hjem gik jeg op på mit værelse og satte mig på min seng og lod som om jeg var sammen med Harry. Jeg savnede ham, mere end noget andet, men jeg var såret og stadig lidt vred. Jeg tænkte tilbage på vores minder og en lille tåre løb ned af min kind. Jeg havde ikke længere mit armbånd på, det lå i en lille æske bagerst i min skab, sammen med alt der havde med Harry at gøre. Det bankede på min dør og jeg tørrede hurtigt tåren væk. Inden min bedstemor kom ind. Hun satte sig ved siden af min i sengen.

”Hvad kunne du godt tænkte dig at lave på din fødselsdag?” Spurgte hun og lagde en arm om mig.
Jeg trak lidt på skulderne og så på hende.

”Bare noget simpelt” Svarede jeg.

”Skal jeg invitere din bror?” Spurgte hun så.

Jeg trak lidt på smilebåndet og nikkede. Jeg havde ikke set min bror i over halvandet år og jeg savnede ham. Selvom vi altid skændtes, så var han alligevel nogen gange den eneste der forstod mig og han beskyttede mig altid. Han havde taget afstand fra vores forældres arbejde da han blev 17 og havde ligesom jeg gjorde nu, boet hos vores bedstemor.

Min bedstemor kyssede mig på panden og gik ud fra værelset.
”Vi spiser om en times tid” Sagde hun og jeg hørte hende gå ned af trapperne og rumsterede rundt nede i køkkenet.

Jeg rejste mig fra sengen og gik over til vinduet. Det var næsten blevet mørkt udenfor og det var begyndt at blæse op. Et sted i det fjerne kunne jeg se lys ud over havet fra et fyrtårn. Jeg gik nedenunder for at hjælpe med aftensmaden og bare for at have lidt selvskab. Min Bedstemors tykke gamle kat lagde sig på mig, da jeg satte mig på træbænken ved det lille bord og jeg strøg over dens bløde pels. Katten mindede mig om Harrys kat Dusty og jeg sukkede stille.

”Det skal nok gå over snart” sagde min Bedstemor og hentydede til mit savn.

”Det føles ikke sådan” Mumlede jeg.
”Ung kærlighed” Sagde hun og smilede lidt.

”Har du selv prøvet det?” Spurgte jeg.

Min bedstemor satte sig ved siden af mig.
”Da jeg var på din alder mødte jeg din bedstefar. Jeg tror det måtte have været i Juli måned. Kornet stod højt på markerne og jeg arbejde hårdt på min fars gård. Din bedstefar kom fra København, for at arbejde sommeren ud på gården. Mine forældre, dine oldeforældre forbød os at være sammen, da din bedstefar jo var fra byen og da sommeren var slut rejste han hjem til København og efterlod mig på gården. Men vi fandt sammen få år efter, da jeg brød familie traditionen og valgte at studere i København og der boede jeg, indtil din bedstefar døde, så flyttede jeg tilbage til Jylland og slog mig ned her” Sagde hun. ”Der gik måneder før jeg var ovre at din bedstefar rejste, men til sidst gjorde det ikke ondt, men savnet var der stadig og det vil det også være for dig”
Jeg gik tidligt i seng den aften. Jeg tjekkede min mobil kort og Harry var stadigvæk ikke stoppet med at prøve at få kontakt. Det stak i hjertet, men jeg vidste at det var for det bedste at lade være med at svare. Mine forældre havde haft ret omkring at det var ikke var en god ide at date Harry og jeg hadede at jeg blev nød til at give dem ret.

 

HARRYS POV

 

”Bare ha' det klar til i overmorgen” Snerrede jeg ind i mobilen.
Det lignede mig ellers ikke at snerre, men jeg var stresset. Festen skulle holdes snart og alle blev ved med at sige, at jeg ikke kunne holde en fødselsdagsfest uden at hovedpersonen var der. Men jeg havde tænkt mig at vinde hende tilbage, men alle sagde det var umuligt og jeg begyndte lige så stille selv at tro på det. Sara havde ikke svaret på nogen af mine beskeder eller opkald de sidste par måneder og jeg vidste ikke hvor hun var. Jeg havde regnet med at hun ville bo hos sine forældre i lastbilen efter den aften, men da jeg ville finde hende var hun væk og hendes forældre ville ikke sige hvor hun tog hen. Faktisk ville de slet ikke tale med mig. Efter vi var kommet hjem, tog jeg dagligt ud til Saras forældres adresse for at se om hun var der, men hver dag blev jeg mødt med en kold skulder fra hendes forældre og specielt hendes far. De ville ikke sige hvor hun var. Jeg satte mig ind foran rettet og sukkede opgivende. Jeg startede bilen og begyndte at køre mod Saras forældres lejlighed. Lyset var slukket da jeg kom derud og det så ud som om ingen var hjemme, så jeg steg ud af bilen og satte mig på deres dørtrin, foran opgangen. Jeg blev siddende og så selvom det blev mørkt og jeg faldt i søvn. Jeg vågnede ved at det svagt regnede og en sko snude der prikkede til mig.
”Smut hjem dreng” Mumlede Saras fra og så surt ned på mig.
”Fortæl mig hvor hun er” Svarede jeg og rejste mig op. ”Det er vigtigt”
”Vigtigt? Så du kan knuse hendes hjerte endnu mere end du allerede har gjort?” Svarede han.

Jeg stillede mig i døren så han ikke kunne komme ind. Saras mor kom hen til os, hun havde indtil nu holdt sig i baggrunden.

”I forstår ikke! Det hele har været en misforståelse!” Jeg lød mere og mere desperat og jeg nægtede at give op.

Saras far tog fat i mig og fjernede mig fra døren, som hvis jeg var ingenting, hvorefter de gik ind og lod mig stå ude i oktober kulden, hjælpeløs og stadig uden at vide hvor Sara var. Jeg satte mig på trinnet ind til opgangen og så frem for mig. Hvem kendte jeg, der måtte vide hvor Sara var? Kendte jeg overhovedet nogen? Jeg sukkede opgivende, self. Kendte jeg ikke nogen. Jeg rejste mig kort tid efter og satte mig ind i bilen. Jeg havde ikke planer om at køre, men at vente til Saras mor kom ud for hun ville være den nemmeste at overtale og snakke med. Sen eftermiddag blev til aften og så nat. Af og til faldt jeg i søvn i alt fra minutter til en time eller to, men jeg blev vækket med en banken på ruden ved siden af mig. Lidt forvirret åbnede jeg øjnene og prøvede at forstå hvor jeg var, indtil det gik op for mig at jeg stadig var i bilen. Saras mor stod ude ved siden af bilen og ventede på at jeg steg ud. Jeg åbnede døren, uden at tænke over, at det var den jeg var lænet op ad. Jeg halv faldt ud af bilen, men fangede balancen til sidst. Jeg stillede mig rank op foran Saras mor, med en nervøs følelse i maven.

”Jeg forstår ikke at du ikke bare giver op” Sagde hun og så op på mig.

”Nogen ting er værd at kæmpe for” Svarede jeg.

Hun rystede lidt på hovedet ”Det beundre jeg dig for”
Jeg lagde vægten over på det andet ben, og tænkte over det næste jeg ville sige, men hun kom mig i forkøbet.

”Sara er i Danmark, hos sin bedstemor og hun ønsker ikke at se dig, men det ved du jo nok allerede”

Et kort øjeblik blev jeg forvirret, hvorfor fortalte hun mig dette, når de så længe havde holdt på at jeg ikke skulle vide hvor Sara var? Jeg blev afbrudt af mine tanker, da Saras mor begyndte at snakke igen.

”Jeg vil sætte pris på hvis du ikke fortalte nogen hvad jeg lige har sagt” Sagde hun og fortsatte: ”Jeg håber virkelig ikke at jeg kommer til at fortryde dette.” Hun gav mig adressen og bad mig så om at smutte. Jeg satte mig ind i bilen og startede den. Jeg havde ikke tid til at spilde tiden, så jeg gjorde noget jeg normalt ikke ville have gjort. Jeg ringede op, imens jeg kørte.

”Hej Harry” Sagde Lous varme stemme i det jeg kørte ud på vejen.

”Hey, har du alt klar?” Spurgte jeg og gassede op.

”Ja, jeg mangler bare kjolen” Sagde hun.

”Okay, jeg henter den nu også kommer jeg forbi”
Jeg blinkede ned af en vej og begyndte at køre ind mod London centrum. Jeg havde en aftale med hende som havde designet kjolen.
”Jeg håber den passer, normalt skal vi jo bruge hende der skal have den på, så vi kan få den til at passe” Sagde designeren som jeg skulle købe kjolen af.
”Det håber jeg også” Svarede jeg og betalte.

”Hvis den ikke passer, så skynder du dig ned i butikken, sammen med pigen og så for vi den fikset” Sagde hun så og rakte mig posen, med kjolen i.

Vi sagde farvel og jeg skyndte mig ud i bilen igen. Derefter kørte jeg over i sko butikken og hentede de sko hun skulle have på til og derefter i smykke butikken. Jeg drønede hen til Lou og afleverede alle tingene og derefter tog jeg hjem. Jeg ringede til lufthavnen og bestilte fly billet, så jeg kunne hente hende på hendes fødselsdag. Jeg kunne mærke trætheden inden i, så jeg valgte at gå i seng og gøre alt klar dagen efter.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...