On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21755Visninger
AA

42. Kapitel 42

42.

 

HARRYS POV

 

Jeg havde det faktisk rigtig dårligt resten af den dag og havde svært ved at sove. Jeg kunne se på Sara, at hun havde set at det ikke var min mor jeg skypede med. Jeg havde aftalt med Tanya at vi kunne skype hvis vi skulle planlægge for Saras fest. Uheldigvis havde hun ringet for at sige at hun ikke længere kunne samarbejde med mig, fordi jeg ikke var der fysisk og planlægge og at hun kun gjorde sig i store fest arrangementer, som kun indebar store festlokaler. Jeg havde bagefter prøvet at overtale hende til at fortsatte, over skype og jeg var ligeved at få hende til det da Sara kom. Sara havde været mut resten af dagen, oftes sad hunbare og så ned eller pillede ved det armbånd jeg havde givet hende. Hun måtte tro det værste om mig. Hun havde heller ikke været der under koncerten, hun sagde at hun havde nogen andre ting hun skulle. Sara lå med ryggen mod mig i vores lille køje og jeg havde armen om hende, ude af stand til at sove. Hele vejen til Nashville i Tennessee sov jeg ikke, jeg lyttede til de andres snorken, tunge vejrtrækning og bussens rumlen imens den kørte i ca. 4 til 5 timer, hvor efter vi holdt stille. Der efter begyndte jeg at døse hen og så falde i søvn.

Sara var der ikke der jeg stod op hen ad formiddagen. Hun var heller ikke i bussen eller omkring den. Jeg tog solbriller på og shorts og begav mig ud for at lede efter hende, men fandt hende ikke så jeg tog min mobil frem og ringede hende op.

”Hallo?” Sagde Saras velkendte stemme.
”Hej skat” Sagde jeg og satte mig på en forhøjning udenfor.

”Oh, hey Harry” Svarede hun.

Hun havde tydeligvis ikke set på sin mobil inden hun tog den.

”Hvor er du?”

”Bare ude i byen lidt” Svarede hun og jeg lagde mærke lyden af by i baggrunden.

”Hvornår kommer du tilbage? Jeg savner dig allerede”

”Jeg ved det ikke, men jeg må smutte nu, vi ses”
Jeg nåede ikke at svare før hun lagde på, hvilket bare bekræftede mig i, at hun havde set hvem jeg skypede med.

 

SARAS POV

 

I situationer som denne, var det at jeg virkelig ønskede mig veninder at rådføre mig med, ligesom man ser i film. Men takket være mine forældre, havde jeg kun mig selv at snakke med, når jeg havde problemer. Mine forældre kunne jeg ikke spørge, for så ville de gå til Harry med det samme. Hvis Harry dog bare ikke ville lyve. Hvis jeg havde haft nogen veninder, ville de så have sagt at jeg skulle slå op, snakke med ham eller lade det ligge? Jeg havde heller ikke haft andre kærester som jeg kunne have samlet erfaring med. Jeg var både vred og ked af det. Det ene øjeblik havde jeg lyst til at flå mit armbånd af, som han havde givet mig og tage direkte tilbage og råbte en masse dumme ting og så skride. Det næste øjeblik havde jeg bare lyst til at græde og være alene. Jeg kunne vel enlig ikke blive i byen for evigt, så jeg besluttede at gå tilbage, selvom det var med tungt hjerte at skulle være sammen med Harry.

Da jeg kom tilbage var Harry ikke inde i omklædningsrummet. Den eneste der var der af drengene var Niall, så jeg satte mig over til ham. Han sad med sin bærbar og et headsæt og hørte musik. Jeg så over på skærmen et kort øjeblik og så op på Niall.
”Hva' så? Du ser da helt ud som om du går op i limningen om lidt” Sagde Niall og jeg opdagede at han havde slukket musikken og taget headsættet ud.

”Det er lige meget” Mumlede jeg og rystede svagt på hovedet og så frem for mig.

”Hvis det var lige meget, ville du ikke se sådan ud” Sagde han og så alvorligt på mig.

Jeg vendte blikket ned ad og sukkede lavt.

”Ved du om Harry ser andre?” Spurgte jeg og følte mig flov over spørgsmålet.

”Hvorfor?” Spurgte Niall ”Eller det tror jeg da ikke, det ville ligne ham”

Jeg lagde ansigtet i mine hænder og klemte øjnene sammen.

”Jeg så ham skype med en dame og da han så opdaget at jeg var det, skyndte han at slutte samtalen og klappe sin bærbar sammen. Da jeg så spurgte ham om hvem han skypede med, svarede han sin mor.” Fik jeg sagt og så kort over på Niall.

Niall sad med et overrasket udtryk og han så ud som om at han virkelig tænkte.

”Hvorfor konfrontere du ham ikke med det? Måske der en forklaring” Sagde han, efter en længere pause.

Jeg trak lidt på skulderne og måtte erkende over for Niall, at der var fordi jeg var bange for svaret.

At snakke med Niall, havde fået mig til at falde lidt til ro igen. Han havde prøvet at overtale mig til at snakke med Harry om det, men jeg havde selv bestemt mig for at lade det ligge og se hvad der skete.

Døren ind til omklædningsrummet gik op og Louis og Harry kom ind. De var vidst midt i en samtale, men de stoppede da de så, at de ikke var alene. Harry så på mig med et blik jeg aldrig havde set før og jeg kunne ikke helt tolke det. Det virkede trist, længselsfuldt men så alligevel ikke.

Jeg gengældte hans blik med et lille smil og rakte hænderne hen mod ham. Harry kon hen og tog mine hænder, bøjede sig ned og kyssede mig på panden.
”Kommer du til koncerten i aften?” Spurgte han.

”Måske” Svarede jeg og gjorde plads til ham ved siden af mig.

Jeg var sammen med Harry resten af dagen og så deres koncert om aftenen. Vi sov sammen under busturen fra Nashville til St. Louis i Missouri. Om formiddagen var jeg sammen med Niall, vi så tv og han prøvede at lære mig at spille videospil, hvilket jeg var virkelig dårlig til, men så fik vi da også et godt grin. Harry fandt os lidt før middag, men kunne ikke blive længe fordi han havde et møde på skype, påstod han. Da han havde kysset mig farvel, fik jeg det dårligt. Bare tanken om at han skypede gjorde mig syg inden i. Jeg havde en indre kamp om jeg skulle se hvem han skypede med eller stole på ham. Niall var ikke til så meget hjælp for han syntes at jeg skulle gøre bække dele. Så efter hans mening skulle jeg se hvem det var og var det en pige, skulle jeg vælge at stole på ham. Op til flere gange var jeg nået halvvejs derover, men skiftet mening igen og så gået tilbage. Men denne gang havde jeg besluttet mig. Jeg åbnede døren ud til gangen og fulgte gangen indtil jeg nåede ud. Jeg kunne se bussen herfra. Døren var åben og jeg satte min kurs efter den. Undervejs tog jeg nogen dybe indåndinger for at få ro på mit nervøse indre.

Harry var ikke nedenunder, men jeg kunne høre en mumlen oppe fra, så jeg listede mig derop og fik en lille bid af samtalen med. Det var en dame han snakkede med.

”Prøv nu bare at mødes med mig på klubben når jeg kommer tilbage til London, det er ikke et dårligt sted” Sagde Harry.

”Harry, hos mig er det hele løsninger, ikke halve jeg er ked af det, men det bliver altså et nej” Svarede den ukendte dame.

”Tanya please, uden dig hvordan skal jeg så kunne få det hele til at fungere” Sagde Harry så.

”Jeg har været med dig på det ene hotel efter det andet”
Jeg havde hørt nok og afbrød samtalen lige der ved at brase ind og rigtig nok, Harry skypede med en dame der så ud til at være i starten af 30'erne. Jeg bed mig selv hårdt i læben og prøvede virkelig at holde tårne tilbage.
”Ehm Tanya, jeg bliver nødt til at smutte” Sagde Harry og lukkede bærbaren sammen.

”Sara, det er ikke som du tror” Hans stemme lød såret.

”Virkelig? Så fortæl mig hvad det er” Svarede jeg hårdt.

”Det kan jeg ikke” Sukkede han.

”Præcist! Det kan du ikke og det er det eneste jeg har hørt på de sidste par måneder. Du snakker hele tiden i telefon og er aldrig hjemme og du vil ikke fortælle mig hvorfor. Men nu ved jeg hvorfor! Fordi du har i alt hemmelighed set en eller anden der hedder Tanya, på en masse hoteller i London. Tror du ikke jeg vidste det i forvejen! Alle de billeder jeg har set dig af dig der kommer ind og ud af hoteller og andre steder med en dame?” Jeg kunne ikke gøre for det. Harry fik fra nyt og gammelt og alt min sorg og vrede blev rettet mod ham og alt hvad jeg havde følt de sidste par måneder fik han også smidt i hovedet.

”Alle de dage og aftener jeg har sat alene hjemme i din lejlighed uden at vide hvor du var henne! Da du tog til et mode show og en efter fest der varede hele natten uden at sige noget. Hvordan tror det føltes?” Jeg kunne ikke sige mer, det føltes som om at jeg kogte over inden i, så jeg nærmest løb ned af trappen og hen til mine ting med Harry lige i hælene.
”Jeg kan forklare det hele” Sagde Harry og tog fat i min arm, men jeg rykkede den fri.

Jeg smed mine ting ned i min taske, pakkede alle mine ting og så på ham.

”Jeg gider ikke høre på nogen af dine undskyldninger, jeg gider dig ikke mere, det er slut!”
Jeg tog mine ting og styrtede ud af bussen.

”Sara! Kom tilbage!” Råbte Harry efter mig, men jeg lyttede ikke.

Jeg gik ud på gaden, var ligeglad med hvor mange fans der så mig. Jeg skyndte mig at finde en taxa og bad om at blive kørt til lufthavnen. Jeg tog min mobil frem og ringede min mor op og fortalte hende at jeg tog til Danmark på grund af Harry. Derefter ringede jeg til min Bedstemor i Danmark og aftalte jeg kunne bo hos hende.

Jeg nåede lufthavnen og købte mig en flytur til København. Først skulle jeg med flyet til Newyork og derefter til København. Mine forældre havde sørget for at jeg havde et kreditkort til nødsituationer og jeg betaktede selv dette som en nødsituation.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...