On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21712Visninger
AA

4. Kapitel 4

4

 

Jeg følte en smugle panik. Jeg blev mast mellem alle pigerne. De skreg og det eneste jeg næste kunne se var blitz lys. Pigerne omkring mig pressede på og skubbede mig. Ingen respekt fra deres side. Det eneste de ville og havde i hovedet var at komme tæt på Harry. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, hvordan jeg skulle komme fri og hvis jeg kom fri, hvor skulle jeg så gå hen.

”Harry?” kaldte jeg, men det blev overdøvet af alt skrigeriget.

Lige da jeg skulle til at gå mest i panik, mærkede jeg en hånd der tog fat i min arm og trak mig. Jeg fulgte bare med indtil jeg mærkede at jeg blev trukket ind i noget. Noget varmt. Jeg så og så at det var Harry der havde trukket mig ind til sig. Min puls steg og mit hjerte bankede hurtigt. Den gang hans hånd havde snittet min troede jeg, at jeg skulle dø, men nu var det 1000ende gange værre. Men jeg nød det også, pludselig følte jeg mig beskyttet og alle pigerne bare var lige meget. Harry blev ved at holde sin arm beskyttende om mig imens bodyguarden gjorde sit arbejde og politiet kom og fik pigerne på afstand. Inden længe kom der en taxa og vi satte os ind.

”Er du okay?” Spurgte Harry.

Jeg nikkede lidt og så ud af bagruden på de mange fans der hurtigt forsvandt bag bilen. Jeg var stadig i chok og jeg tror Harry kunne se det på mig.

”Du er helt bleg” Mumlede han og lagde en hånd på min kind. ”Og kold” Blev der tilføjet.

Harry hånd føltes brandende varm på min kind. Jeg kunne ikke selv mærke at jeg var kold før hans varme hånd varmede min kind.

”Er du okay Harry?” spurgte bodyguarden som sad ved siden af ham.

”Yeah” Svarede Harry mumlende og tog ikke blikket fra mig. ”Men jeg er bekymret for Sarah”

Bodyguarden så over på mig og jeg forstod dem ikke rigtig. Jeg var da okay ikke?

”Hun ser godt nok lidt bleg ud. Hvordan føler du dig?” Spurgte han mig.

Jeg trak øjenbrynene lidt sammen. Hvordan havde jeg det? Jeg vidste det ikke engang selv. Lige nu havde jeg det godt nok, specielt fordi Harry sad så tæt på mig og selvom han havde fjernet sin hånd, kunne jeg stadig mærke varmen fra den på min kind. Jeg trak lidt på skulderne.

”Fint nok tror jeg” Svarede jeg og så så på bodyguarden. ”Jeg er lidt forvirret”

”Undskyld” Sukkede Harry og lænede sig tilbage i sædet og så opgivende ud.
”Hvorfor undskylder du?” Spurgte jeg stille.

”Jeg skulle ikke have taget dig med ud, det var risikabelt”

”Men det var sjovt”

Harry smilede lidt.

”Ja” Sagde han så efter en lille pause.

 

Nåede tilbage til arenaen hurtigt. Harry var den eneste af drengene der var der fordi de andre stadig var på hotellet. Harry inviterede mig med over i omklædnings rummet. Der var ingen der inde. Harry smed sid i sofaen og jeg satte mig.

”Hvordan kan det værre at du har boet i Rom?” Spurgte han og så op på mig.

”Vi skulle på tour med et band og den startede her i Rom, så imens mine forældre forberedte sig, boede vi her.” Svarede jeg og trak fødderne op i sofaen.
Harry nikkede lidt og lagde en arm under hovedet og så helt uimodståelig ud.
”Har du så bare altid rejst rundt?”

”Ja stort set”

Vi kom længere ind på emnet og jeg fortalte Harry om hvor ensomt det nogen gange havde været. Noget jeg aldrig rigtig havde snakket med nogen om. Jeg fortalte ham at jeg altid havde været hjemmeskolet og i de perioder vi ikke havde rejst rundt, bare havde været derhjemme fordi jeg ikke havde nogen venner og var bange for at få nogen, fordi jeg vidste at jeg skulle rejse fra dem igen. Harry sad bare og lyttede og virkede oprigtig interesseret og ikke som om han snagede. Han forstod mig faktisk. Måske ikke på det punkt med at være ensom, men at rejse rundt hele tiden. Selvom jeg havde gjort det hele mit liv, havde han gjort det i næsten 3 år. Han var nem at snakke med, selvom hans smukke grønne øjne hele tiden så på mig og tog pusten fra mig. Det var stille lidt hvor ingen af os sagde noget. Harry var den der brød tavsheden. Han fortalte at det der skete ude i byen nok kom til at betyde noget for mig frem over, fordi jeg var blevet set sammen med ham. At jeg nok ville være den nye ”mystiske pige” og hvis der kom hate på Twitter, så skulle jeg bare ignorer det. Han så vred ud et kort øjeblik, men sukkede så.

”Jeg hader det. Altså ikke vores fans, men det de nogen gange gør. Det er fint nok at de kommer og gerne vil have en autograf og et billede, men når de gør sådan, kan ingen få nogen og de ender med at politiet kommer, som du så” Mumlede han.

”Sker det tit?” Spurgte jeg.

”Nej, det er sjældent vi går ud på den måde” Svarede han.

Jeg kunne ikke rigtig sætte mig ind i hvordan det måtte være aldrig at kunne gå ud, uden at være bange for at der kom masser af fans eller blive forfulgt at paperazi. Men det måtte være ret træls og for at være ærlig havde ondt af drengene.

”Men i det mindste er jeg ikke alene om det. Jeg har mine 4 bedste venner med mig” Tilføjede han så og smilede lidt.

Harry satte sig op og kom tættere på mig.
”Vi skal se billederne” Sagde han smilende og tog sin mobil frem.

Vi satte og til at se billederne igennem og vi grinte ret meget over nogen at de sjovere billeder vi havdet taget sammen. Det var sjovt at være sammen med Harry. Han snakkede meget og grinte meget. Han var heldigvis også sjov at høre på.

De andre drenge ankom også lidt efter lidt sammen med stylister og Lou og Lux. Lux løb direkte over til Harry og plagede ham om at de skulle ud og gå. Harry spurgte om jeg ville med, så mens de andre fik ordnet hår, gik vi ud og spillede boldt med Lux.

Til aftensmaden var mine forældre lidt utilfredse med at jeg havde været væk hele dagen uden at sige noget, men de var glade for at jeg havde hygget mig. Jeg fortalte dem om episoden med fans'ne og de skulle self. også spørge ind til om jeg var okay.

Jeg så ikke mere til Harry eller de andre drenge resten af aftenen og efter at vi havde taget scenen ned og fået pakket vores lastbil gik turen videre til Milano, en nordlig by 579 km fra Rom. Selvte turen ville tage omkring 5 og en halv time.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...