On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21723Visninger
AA

37. Kapitel 37

37

 

Harry var sammen med mig hver dag indtil vi skulle til den enkelte koncert i Italien, hvor drengene skulle spille i Arena di Verona, amfiteateret i Verona. Der var kun en enkelte eftermiddag, hvor han sagde at han lige hurtigt skulle mødes med en. Jeg genkendte med det samme den lille udgave af Colosseum, da vi nærmede os aranean. Det var her mine forældre havde taget mig med hen tidligere på året og havde fortalt at drengene ville spille senere på året og i dag var senere. Jeg så for første gang mine forældre siden sidste dag inden sommerferien. De stod og satte kameraer op, så drengene kunne komme på storskærm under koncerten. Da jeg fik øje på dem, løb jeg og omfavnede dem. Det gik først op for mig nu, hvor meget jeg enlig havde savnet dem.
”Hvordan var Spanien?” Spurgte jeg og kunne godt se at de var blevet godt brune af solen.

Helt fantastisk, jeg tror aldrig at jeg har slappet så meget af før” Sagde min mor smilende.

Fik i vores kort?” Spurgte min far så.

Ja, det hænger på Harrys køleskab” Svarede jeg smilende.

Går det ellers godt med jer to?” Spurgte min mor så.

Jeg nikkede smilende. Selvom der var lidt med at Harry var meget væk, ville jeg ikke sige det til dem. Jeg var bange for, at bare det mindste ville få dem til af eksplodere.

Min mor vinkede Harry, som stod lidt fra os over til os. Hun gav ham et kram og smilede.
”Godt at se at du har taget dig godt af min datter” Sagde hun og lød oprigtigt glad.

Harry vidste ikke rigtig hvad han skulle sige, kunne jeg se på ham, så ham smilede bare med sit engle smil.

Min far gav ham også en lille krammer og smilede. Jeg kunne stadig ikke helt finde ud af om han gjorde det for min skyld, eller om han virkelig var begyndt at kunne lide Harry. Jeg besluttede at jeg hellere ville væk fra den akavede stemning, end at blive stående i stilhed og kiggede fra den ene person til den anden.
”Nå, men vi smutter igen” Sagde jeg og krammede dem farvel.

Harry lagde en arm om mig, da vi gik rundt inde i den runde arena. Vi kunne høre at fansne sang udenfor og ventede på at det blev aften. Scenen var anderledes til den her koncert da der ikke var noget loft, så de kunne ikke svæve over publikum. Scenen gik to plader længere ud på midten og bredte sig ud igen så der var plads til at alle 5 drenge kunne stå der på en gang. Indtil videre så det ikke ud af meget. Scenen var sat op, baggrunden var ved at blive ordnet. Lysene var ikke blevet sat op endnu og det samme med højtalerne. Jeg hentede noget vand til mig og Harry og vi satte os op på en af rækkerne på tribunen, ret højt oppe. Udsigtet ned i arenaen var god her oppe fra. Niall og Louis kom op til os lidt efter og senere Zayn og Liam. Vi sad og snakkede om hvad vi havde brugt sommerferien på. Liam og Danielle havde været i syd Italien helt ind til nu. Niall havde bare været i Irland og været sammen med familie og gamle venner. Louis havde været hjemme sammen med Eleanor og enlig ikke lavet det store. Zayn havde været med Little Mix på Tour fordi Perrie ikke havde sommerferie og på den måde kunne de være sammen. Vi fortalte at vi enlig heller ikke have lavet det store ud over et smut til Paris.

”Og i hænger stadig op og ned af hinanden som hvis i var limet sammen?” Spurgte Niall og grinte.
”Det ser sådan ud” Svarede Harry og skubbede solbrillerne som sad i panden ned foran øjnene.

Drengene gik op øverst og vinkede ned til deres fans og et skrigeri begyndte. Jeg kunne se fra hvor jeg sad, at de syntes det var vældig morsomt. De stod derop i lidt tid, inden de kom tilbage og vi gik ind i deres omklædningsrum.

”hvis der er nogen der skal have klippet hår, så er det nu” Sagde Lou som noget af det første da vi kom ind.
”Det er også godt at se dig” Svarede drengene næsten i kor.
Hun gik med det samme over til drengene og begyndte at se deres hår igennem.
”Niall, dine udgroninger er forfærdige” Mumlede hun og gik videre til Harry.

”Skal jeg ikke lige klippe noget af dit vinterpæls af?” Spurgte hun og hev lidt ud i hans krøller.

”Er det blevet så langt?” Grinte han og havde allerede sat sig i stolen.

”Kan du se Sara, drenge kan simpelthen ikke finde ud af at holde deres hår når du har en frisør i nakken hele tiden” Sagde hun og gjorde Harrys hår vådt.

”Det ser da ud som om Harry er den eneste der bare lader sit hår gro” Svarede jeg og satte mig over i sofaen til Niall og hev ud i han hår.

”Gider du ikke være blond mere?” Spurgte jeg.

”Jo, jeg er bare ret doven” Grinte han og lukkede øjnene. ”Du må gerne blive ved med at pille i mit hår”

Jeg fniste lidt og begyndte at rede det med mine fingre. Han havde faktisk overraskende blødt hår.

”Du giver mig ikke en ny frisure vel?” Udbrød Harry pludseligt ovre fra sin stol.
”Nej, hvorfor skulle jeg det?” Spurgte Lou.

”Men ved aldrig med dig” Mumlede han så.
Lou grinte lidt og så på Harry gennem spejlet.

”Har du Lux med?” Spurgte Harry så.

”Nej, vi er ikke væk så længe, så hun er hjemme sammen med Tom” Svarede Lou.

* * *

Koncerten var fantastisk og i takt med at mørket faldt på, blev alt lyset der var blevet sat op mere og mere tydelig. Jeg var overbevist om, at hvis men fløj over arenaen lige nu, ville man tydeligt kunne se alt lyset, som også lavede store lyskegler op på aften himlen og jeg kunne ikke andet end at forestille mig, at man kunne høre koncerten i hele byen, lyden var virkelig høj og blandet med en masse skrig fra de tusinde vis af hans der var mødt op. Drengene så også ud til at have det sjovt med deres sædvanlige vandkampe, underlig danse og selvopfundne linjer i deres sange. Koncerten var dig hurtig ovre, eller den havde varet lige så lang tid som de andre, men den føltes bare hurtigere, hvilket Harry gav mig ret i da vi mødtes ude bag ved senere. Vi skulle skynde os ud i bilen og til lufthavnen fordi var lidt sent på den, så jeg nåede ikke at sige farvel til mine forældre, men på den anden side kunne Harry og jeg vel enlig bare besøge dem, når de kom tilbage til London. Vi skyndte og gennem lufthavnen og sikkerheds kontrollerne og ud til flyet. Det var et privat fly, men alligvel skulle der overholdes en tid, for landingsbanerne skulle jo bruges til andre fly også. Vi satte og ombord og spændte selerne og flyet lettede.

”Vidste du godt at Romeo og Julie foregår i Verona?” Spurgte Harry, da vi havde fået selerne af.

”Nej” Svarede jeg og puttede mig ind til ham. ”Men jeg kan ikke lide historien”

”Seriøst? Det er jo nok verdens mest kendte kærligheds historie” Svarede han.

”Jamen den ender jo ikke godt” Sukkede jeg og så op på ham. ”De dør jo”

Harry så ud som om han tænkte og så så også ned på mig.
”Det har du enlig ret i” Sagde han og så ud af vinduet.

Vi landede i London ca 2 timer efter. Vi sagde farvel til de andre og kørte hjem mod Harrys hus. Klokken var kvart over 2 da vi nåede huset, gik ind og gik næsten direkte i seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...