On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21735Visninger
AA

2. Kapitel 2

2.

 

Jeg så ikke noget til Louis eller Harry, eller bare nogen af de andre drenge de næste par dage. Men på den anden side, så havde vi også nok at se til. Efter aftenens koncert skulle scenen hurtigt pakkes ned og der krævede alle mand. Vi skulle nå til Madrid i Spanien til middags tid næste dagen. Selve turen tog omkring 12 timer. Jeg sov næsten hele vejen omme i min seng, efter at jeg havde fangirled til mine forældre og skældt dem lidt ud over at de ikke havde sagt at det var One Direction de skulle arbejde for. Da vi så var nået til Madrid, skulle alle man hjælpe med at bære tingene ind i salen så scenen kunne blive sat op. Efter Madrid, gik turen igen til Frankrig, men nede sydpå i byen Marseille. Den tur tog omkring 10 timer, så vi havde lige så travlt. Her fik jeg et glimt af Zayn, da han gik ind i en af deres Tourbusser. Drengene holdte sig for sig mest for sig selv. Ikke fordi de ikke ville være sammen med os tror jeg, men de havde vist bare ikke tid. De eneste steder vi ikke måtte være var i musikernes rum, Camryn, hende der opvarmedes rum og self. drengenes eget rum. Jeg så ofte deres stylister. Specielt Lou og Lux, fordi Lux var nysgerrig og hele tiden ville se sig omkring. Da vi nåede til Torino i Italien, 5 timer fra Marsielle havde vi heldigvis ikke så travlt, så jeg kunne stort set gøre hvad jeg ville. Efter at have været et smut ud i byen for at spise frokost med mig selv, smuttede jeg indenfor for at se om der skete noget. Lux kom løbene ned af gangen med Harry i hælene. Jeg kunne mærke hvordan min puls den steg og min adrenalin begyndte at pumpe.

”Hvor skal du hen Lux?” Spurgte han i en drillende tone og rakte armene ud mod det lille barn.

Lux grinte bare og løb om bag mig, for at gemme sig for Harry. Harry grinte lidt over hende og så op på mig.

”Hey, vil du give mig Lux?” spurgte han og smilede til mig.

Jeg tog en dyb indånding og sagde 100 gange til mig selv at jeg skulle tage det roligt.

”Jo, klart” Svarede jeg og tog blidt fat i Lux' arm og trak hende hen til Harry.

Harrys' hånd snittede min da han tog Lux op til sig. Mit hjerte slog et slag for meget.
”Tak” Svarede han smilende. ”Du da hende stirrer pigen fra Paris”

Jeg kunne mærkede at jeg rødmede og kom til at grine lidt.

”Yeah, undskyld for det” Svarede jeg overrasket over hvor nemt det var at få ordne ud.

”Det er okay”

”Er du ikke lidt ung til at være en del af crewet?” Spurgte han så.

”Mine forældre hjælper lidt over det hele. Jeg er bare påhæng” Svarede jeg.

Harry grinte lidt over min kommentar og rakte sin hånd frem.

”Hyggeligt at møde dig” Sagde han og trak det sidste ord lidt lang, som et hentydning til at han ikke kendte mit navn.

”Sara” svarede jeg og gav man hånden.

Hans hånd var varm og blød og hjalp slet ikke på min hjerte banken.

”Vi ses nok igen” Sagde han så og gik ned af gangen hvor han var kommet fra.

Jeg stod tilbage på gangen med en underlig følelse inden i. Tænk at jeg lige havde haft en samtale med Harry styles og at jeg rent faktisk stadig levede. Jeg havde lidt på fornemmelsen at dette år ville blive ret interessant.

Efter Torino, gik turen videre til Rom, klart på top 10 over mine ynglings byer i verdenen. Turen tog omkring 7 timer, så heller ingen hast der. De første par timer havde vi kørt lige bag drengenes bus. Jeg havde kunne lade være med at tænke over hvem der mon var derinde, eller om de tog flyet. Jeg så på et tidspunkt en rejse sig og rulle gardinet ned bagersi oppe øverst i bussen, så nogen måtte der være derinde. Da vi ikke længere kørte bag bussen, gik jeg ind i seng. Mine forældre syntes jeg at jeg var tosset fordi jeg kun var oppe for, at se om jeg kunne få et glimt af en af dem. Min mor kom ind i sin seng lidt efter mig for at sove et par timer inden det var hendes tur til at køre.

Da jeg vågnede igen var vi allerede fremme og igen var jeg alene i lastbilen. Jeg havde ikke lyst til at stå op. Jeg kunne høre at det regnede og blæste. Jeg skubbede dynen af og rejste mig. Jeg tog min kuffert frem og fandt noget tøj, toilettaske og håndklæde. Jeg løb fra lastbilen og ind i mine shorts og tshirt. Jeg fandt hurtigt et badeværelse med bad. Efter badet gjorde jeg mig klar til dagen. Efter at have smidt tingene tilbage, rydede jeg op og gjorde rent i lastbilen. Det var en af de ting jeg skulle gøre og jeg kunne enlig godt forstå det. Mine forældre arbejdede næsten dag og nat, så det mindste jeg kunne gøre var holde det rent hvor vi ”boede.”

Da jeg var færdig i lastbilen fandt jeg min mor. Hun havde fået til opgave at gøre den ene af drengenes busser rene og jeg meldte mig frivilligt til at hjælpe.

Bussen var fedt indrettet og næsten alt var sort og rødt. De rodede godt nok en del, men efter et par timer var stedet skinnende. Jeg ville ønske jeg rejste med sådan en stil som dem. I bussen var der alt fra køkken til sofaer. Der var tv og diverse spillekonsoller. Imens vi gjorde rent kunne jeg ikke lade være med at snage lidt. Jeg kiggede i deres køleskab der var fyldt op med vand, sodavand, og juice. Der var ikke rigtig noget mad ombord på bussen, men de spiste vel enlig heller ikke måltider her. I skabene var der ret meget slik, men det kunne man næsten også kun forvente. Her var ingen kufferter, men mon ikke det enten var på hotellet eller i deres omklædningsrum. Vi skulle være i rom i to dage, så drengene skulle bo på hotel.

Efter det var det middagstid og efter middagsmaden skulle mine forældre sove et par timer. Så jeg bestemte mig for at gå ud i byen nu hvor det var stoppet med at regne. Jeg tog på en kort shoppe tur og var hurtigt tilbage. Der var ikke ret mange mennesker indenfor. De sov næsten alle sammen i deres lastbiler. Jeg fattede ikke at de kunne sove for alle de 1000ende af Directioners der stod og skreg hele tiden.

Jeg gik bare lidt rundt som jeg plejede og kom hen til et stort åben område med beton gulv. De var der alle sammen. Louis, Harry, Liam, Niall og Zayn. De spillede fodboldt. Jeg kunne ikke lade med bare at stoppe op og se på dem. Der gik lidt før de fik øje på mig. Zayn troede jeg var en fan der havde sneget mig ind og kom hen til mig.

”Hvordan er du kommet ind?” Spurgte han.

”Ehm, jeg... jeg” Var det eneste jeg fik sagt.
De andre kom også hen til mig. Jeg fattede ikke at jeg stadig kunne stå op, for mine ben føltes som gele.

”Bare rolig Zayn, Saras forældre arbejder med os” Sagde Harry og smilede til mig.

”Kender du hende?” Spurgte Zayn.

”Vi mødtes tilfældigt en dag” Svarede Harry.

”Var der så noget specielt du ville?” Spurgte Niall smilende.

Jeg så ned i gulvet.
”Nej, ehm jeg smutter bare igen” Svarede jeg og skulle til at vende mig om.

”Vent” Sagde Harry og lagde en hånd på min arm.

Mit hjerte slog hårdt!

”Vil du være med?”

”Hva?” Røg det choket ud af mig.

Drengene grinte lidt.

”Vil du være med?” Spurgte Harry igen.

Spurgte de virkelig om jeg ville være med at spille fodboldt med dem? Det var helt uvirkeligt.

”Jo” svarede jeg smilende. ”Men nu er i advaret, jeg kan ikke spille fodboldt”

Det var overraskende så godt jeg gik i spænd med drengene. Til min overraskelse var de ret nemme at være sammen med og efter lidt tid slappede jeg også af sammen med dem. Det hele var så uvirkeligt.

”Du stinker virkelig til det” Grinte Louis da vi var færdige.

”Det sagde jeg jo” Svarede jeg.

”Drenge, i skal ind og have ordnet hår” Kaldte Lou efter dem.

Drengene begyndte at gå over mod deres omklædningsrum. Der var en der tog fat i mit ærme og trak mig med. Jeg så op og så Harry smile til mig.

”Du kan bare komme med, det er nok lidt kedeligt” Sagde han og trak mig bare med sig.

Jeg kunne mærke sommerfuglene i maven da vi gik derover i mod. Jeg vidste ikke helt hvor mange af de kendte fra crewet der ville være derinde og hvordan der så ud. Jeg kunne virkelig ikke forstå at jeg hang ud sammen med drengene.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...