On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21732Visninger
AA

18. Kapitel 18

18.

 

Da jeg vågnede var jeg forvirret. Jeg satte mig op i den fremmede seng og så rundt. Jeg genkendte ikke rummet før efter nogen sekunder. Jeg tog min mobil fra nat bordet for at tjekke hvad klokken var. 12.30. Kunne det nu også være rigtigt? Jeg kom i tanke om at Harry også burde være her, men sengen var tom ud over mig. Man kunne se at han havde ligger her. Lagnet var krøller og puden havde hans aftryk. Hvor sent var det blevet i går? Tænkte jeg ved mig selv. Jeg kunne ikke komme i tanke om det, udover at jeg vidste at det var blevet ret sent. Jeg tjekkede min mobil igen og lade først der mærke til den strøm af beskeder og missede opkald fra mine forældre. Jeg mærkede et lille stik af dårlig samvittighed. De ville vide præcist hvor jeg var og hvem jeg var sammen med. De skrev også at jeg ikke skulle glæde mig til at komme tilbage igen. Det var nu alligevel lidt spændende og jeg kom til at smile.

Jeg rejste mig fra sengen. Mit første mål var at finde Harry også få noget at spise. Jeg redte hurtigt mit hår og satte det op i en hestehale. Jeg var ligeglad med at jeg stadig havde nattøj på, for jeg følte mig faktisk ret tryg ved Harrys familie. Jeg åbnede døren ud til gangen og kunne høre en mumlen nedenunder og besluttede at det nok var det jeg skulle lede efter ham. Jeg gik over til trappen og begyndte at gå ned. De mumlende ord blev gradvist til ord.

Seriøst jeg har aldrig været så glad for en person som jeg er ved Sara” Sagde en meget velkendt stemme.

Jeg er så glad for jer” Sagde Anne.

Jeg føler at hun er den eneste udover drengene og jer som jeg kan være fuldstændig med selv sammen med. Jeg behøver ikke at være Harry fra One Direction. Jeg kan bare være mig”
Jeg sænkede farten for at få så meget af samtalen med som jeg kunne, selvom jeg vidste at det ikke var særlig høfligt.

Hun virker også rigtig sød” Svarede Anne.

Hendes forældre vil ikke have at vi er sammen. Eller det er nok mest hendes far. Han mener at jeg fordi jeg er kendt, så vil jeg knuse hendes hjerte med tiden” Mumlede Harry.

Så må du jo bevise at det vil du ikke gøre”

Hvordan?” Jeg hørte han sukke.

Jeg var næsten nået helt hen til døren ind til køkkenet hvor de sad,

Bliv sammen med hende og gør hende glad. Vis din kærlighed” Svarede hun.

Harry fik øje på mig i det jeg gik ind i køkkenet. Han rejste sig og gik over og krammede mig ind til sig.
”Godmorgen smukke” Sagde han og kyssede mig.

Jeg mærkede varmen i mine kinder. Tanken om at hans mor nok sad og kiggede på os, gjorde mig lidt flov.

Godmorgen” Svarede jeg og kyssede igen.

Harry slap mig og smilede kærligt ned til mig. Jeg blev nød til at vende hovedet væk. Alt for meget kærlighed på en gang. Jeg havde lydt til fnise som et lille barn, men jeg holdte det inde.

Godmorgen Sara” Sagde Anne og smilede til mig.

Godmorgen” Svarede jeg og satte mig.

Er du sulten?” Spurgte hun og rejste sig.

Jeg nikkede lidt og smilede. Jeg følte mig lidt uhøflig fordi jeg bare havde sat mig og Anne havde rejst sig og spurgt om jeg ville have noget mad. På den anden side vidste jeg jo alligevel ikke hvor noget som helst var og hvad de havde der var spiseligt.

Hvad vil du have? Vi har brød og Harrys ynglings” Spurgte Anne og viste mig en æske med noget chokolade morgenmad.

Det der chokolade noget er fint” Sagde jeg og så på Harry.

Han tog min hånd og smilede til mig med sådan et 'tag det roligt smil'. Anne Satte en skål og ske foran mig. Jeg hældte lidt op i skålen og Harry rakte mig mælken som stod på bordet. Jeg trak min hånd til mig og smagte på det. Jeg kunne godt forstå hvorfor Harry var så vild med det, for det smagte faktisk rigtig godt. Da jeg havde spist portionen, blev jeg nød til at have en mere. Harry grinte over mig.

Har dine forældre prøvet at få fat i dig?” Spurgte Harry så.

Jeg tyggede af munden.

Yeah, de skrev at jeg ikke skulle glæde mig til at komme hjem igen og de har prøvet at ringe en del gange” Sagde jeg og tog en skefuld mere i munden.

Harry grinte lidt ” De hader mig sikkert” Sagde han.

Hvorfor skriver de sådan?” Spurgte Anne underne.

Jeg nåede ikke at svare før Harry gjorde.

Jeg har faktisk bortført hende på en måde” Sagde han og smilede så hans smilehuller dukkede op.

Hvad?” Spurgte Anne.

Harry ringede en halv time før at flyet lettede at der kom en taxa og hentede mig om 5 minuttet og kørte mig til lufthavnen. Så jeg skyndte mig at pakke og imens jeg gjorde det vågnede mine forældre og de ville ikke have at jeg tog afsted så jeg skyndte mig ud af døren inden de kunne stoppe mig. Så nu er de vist ret sure” Sagde jeg.

Hvor gammel er du da? Kan du ikke selv bestemme” Spurgte hun.

Jeg er 17”

Anne nikkede lidt og kom til at grine.

Inden samtalen kørte videre, kom Gemma ind ad døren til køkkenet. Hun tog en skål fra skabet og en ske fra skuffen og satte sig ved bordet.

Godmorgen” Mumlede hun og hældte op i skålen.

Godmorgen” Svarede både Harry og Anne.

Har du sovet godt min skat?” Spurgte Anne og satte sig ved siden af hende.

Ja” Svarede Gemma og begyndte at spise.

Ved du om Robin stadig sover?” Spurgte Anne.
Gemma nikkede ”Yeah, han snorker” Sagde hun.

Anne grinte lidt og rejste sig og gik ud køkkenet og man kunne høre at hun gik op af trappen.

 

* * *

 

HARRYS POV

 

Jeg gik op af trappen og ind på mit værelse og hen til min taske. Jeg rodede lidt rundt i den, til jeg fandt hvad jeg ledte efter. Den lille pakke hvor armbåndet lå inden i. Jeg satte mig på sengen og så på den lille smuk indpakket æske. Hvornår skulle jeg give hende den? Var tidspunktet nu? Jeg følte mig lidt som en kujon over at jeg ikke turde at give hende det. Lige nu stod hun nedenunder og ventede på mig. Jeg havde saft at jeg ville vise hende byen, men at jeg lige skulle hente en hat. Jeg besluttede at jeg ville vente med at give gaven til at jeg vidste at tiden var rigtig. Jeg tog min hat og gik nedenunder til hende. Sara stod forenden af trappen og ventede på mig. Hendes ansigt lyste op da hun fik øje på mig og jeg gav hende et stort kram.

Er du klar til at gå?” Spurgte jeg og tog hendes hånd.

Hun nikkede smilende og gik over mod døren. Jeg fulgte efter hende uden at slippe hendes hånd. Sara åbnede døren og gik udenfor.

Hvad vil du enlig vise mig?” Spurgte hun.

Jeg lukke døren efter mig og smilede til hende.

Der hvor min skole lå, hvor jeg arbejde og der hvor jeg altid gik tur” Sagde jeg.

Sara nikkede lidt og så på mig.

Jeg ville ønske jeg kunne vise dig sådan nogen ting, men jeg har jo ikke boet fast nogen steder” Sagde hun.

Det er okay, du kan altid give mig en lille rundvisning i København når vi når dertil” svarede jeg og lagde en arm om hende.

Sara lagde hovedet ind til mig og nikkede.

Jeg viste hende først hvor min skole lå, jeg vidste at det nok det var der hvor der var flest mennesker. Det var en normal hverdag her og hvis det var frikvarter, så ville folk nok lægge mærke til mig. Jeg havde advaret Sara om at vi nok blev nød til at stoppe fordi jeg skulle skrive autografer og få taget billeder af, men det var hun heldigvis også indforstået med. Præcist som jeg havde forudset, stødte vi på en masse på min tidligere skole og inden vi nåede at komme derfra mødte den lokale avis også op og med et, stod vi i et stor virvar af mennesker. Ikke lige det jeg havde planlagt. Jeg sørgede for at holde Sara tæt ind til mig, imens jeg fortrød at jeg overhovedet var gået ud af min dør. Jeg ville bare have vist hende hvor jeg kom fra, men uanset hvor jeg dukkede op henne, så blev det altid kaos. Måske jeg bare skulle have taget bilen? Jeg vidste at hvis vi gik hen til min tidligere arbejdsplads, ville pressen følge efter. Måske vi bare skulle få det overstået eller måske vi bare skulle gå hjem igen, men ville pressen så ikke blive ude foran min dør? Jeg håbede bare virkelig at når vi engang kom hjem, ville vi få fred og privat liv og ingen fans ude foran hoveddøren. Jeg så ned på Sara, hun virkede heldigvis rolig, men det var tydeligt at hun ikke nød alt den opmærksomhed og blitzlys.
”Skal vi tage hjem, eller vil du se min gamle arbejdsplads?” Spurgte Jeg.

Skal vi ikke bare få det overstået?” Mumlede hun og så op på mig.

Jeg nikkede og begyndte at gå væk fra menneskemylderet. Folkene fra avisen fulgte efter os og ud af ingenting var den lokale nyheds station der også og filmede os.
”Bare lad som ingenting” Sagde jeg imens vi gik.

Det er lidt svært” Svarede hun og holdte min hånd..

Prøv” Mumlede jeg.

Vi nåede hen til bageren, hvor jeg havde arbejdet. Personalet lukkede os ud bag i, og for første gang siden vi var nået hen på min skole, var vi endelig i fred fra kameraer. Jeg sukkede opgivende og satte mig ned på en stol og trak Sara med mig.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...