On tour with One Direction - En Harry Styles Fanfiction

Sara er vokset op med altid at være på vejen i en lastbil. Hendes forældre har altid arbejdet som crew for musikere og bands. Sara kender alle rutinerne, hun har lært alt hvad der er værd at vide om at sætte scener op, slæbe ting, stå tidligt op og gå sent i seng. Det eneste problem er bare at hun ønsker at have en helt normalt familie, gå i skole og bo et fast sted. Hendes forældre har lovet hende, at de er færdige med at tournere, så hun er begyndt i normal skole og har sit eget værelse i sine forældres lejlighed i udkanten af London, lige indtil den dag hvor hendes forældre har fået et tilbud de ikke kan sige nej til og Sara og hendes familie er igen på tour. Skuffet og vred følger Sara med. Alting ændre sig dog da hun finder ud af hvem de arbejder for.

94Likes
78Kommentarer
21715Visninger
AA

49. Afslutning

Slutning.

 

Dørene ind til kirken gik op. Jeg strammede mit greb om min fars arm og tog en dyb indånding.
”Det skal nok gå¨ Hviskede min far og tog et skridt ind i salen. Jeg fulgte nervøst med. Flokken af mennesker på bække sider rejste sig for os. Mit hjerte hamrede og jeg så frem for mig og så for første gang Harry den dag. Han var klædt i et sort jakkesæt, med hvis skjorte og hvis blomst i jakken. Hans overraskede udtryk skiftede hurtigt til at blive rørt. Jeg kunne se på lang afstand, at han fik tåre i øjnene, hvilket også gav mig tåre i øjnene, som jeg heldigvis kunne blinke væk. Jeg så på de fire drenge ved siden af ham. Louis, Liam, Niall og Zayn. Han kunne ikke vælge hvem der skulle være 'best man' så han havde valgt dem alle. Lang om længe nåede jeg derop og min far rakte mig over til Harry. Han gav mig et lille kram og et kys på kinden.
”Du er så smuk” hviskede han diskret inden præsten bad os om at sætte os ned.
Da vi satte os, kunne vi høre hele salen bag os sætte sig. Præsten holdte en lang tale og da vi lang om længe kom til sagen og vi skulle rejste os op og stille os foran hinanden.

”Vil du Harry Edward Styles” Efterfulgt at de ting præsten nu altid sagde.
Jeg hørte hans meget tydelige og bestemte ja og en lettelse skyllede ind over mig et smil bredte sig på mine læber.
”Vil du Sára Kristensen” Efterfulgt af de sædvanlige ord.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede øjnene og skulle til at sige ja da det skete. Jeg mærkede for første gang, hvad der ville blive vores første datter sparke inden i mig. Jeg skulle lige til at lægge en hånd på min mave, da jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde fortalt nogen at jeg var gravid fordi jeg selv kun havde vidst det i en uges tid og gerne ville overraske Harry på vores bryllupsdag. Jeg kunne mærke inden i, hvordan et meget meget sikkert ja byggede sig op.

”Ja” Fik jeg endeligt sagt højt og tydeligt, mere sikker havde jeg aldrig været på noget i hele mit liv.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...