Udødelig kærlighed

Camille Dranders er forlovet med Edward Burns, deres forældre havde, på deres børns vegne, besluttet at der skulle indgås ægteskab mellem de to unge, da Camille blot var ti år, og Edward var femten.
Camille havde set Edward til et par baller, som deres forældre havde skiftedes til at afholde, så de to unge mennesker ikke var helt fremmede for hinanden til deres forlovelses fest, der blev afholdt på Camilles 18 års fødselsdag.
Men de få gange Camille havde mødt den fem år ældre Edward, havde hun set hvor pigelysten en ung mand Edward var. han havde tilmed forsøgt sig, at komme under Camilles skørter, til hendes elleve års fødselsdag. Hun havde givet ham en syngende lussing, til trods for hendes unge alder.
Til forlovelses festen møder Camille en ung og smuk mand, på alder med hende selv. Hun forelsker sig med det samme i ham. Marcus Brown hedder han, som også falder for Camille i første øjekast. Men vil denne spirrende kærlighed blive accepteret, Marcus er jo trods alt kun en læge søn.

4Likes
4Kommentarer
523Visninger
AA

1. Kapitel 1

"Camille mit barn, du skal gøres klar til aftenens bal, du skal jo være præsentabel, nu hvor du skal møde din kommende forlovede, Edward Burns." 

Camille Dranders kom løbende op af trappen, med sin fineste dukke i armene, hun var kun ti år, men allerede uofficielt forlovet med den fem år ældre Edward Burns. Det var spændende for Camille, endelig at skulle møde den så omtalte Edward, der en dag skulle blive hendes ægtemand, på hendes nitten års fødselsdag, men samtidig også en anelse skræmmende. Edward var jo næsten voksen, hun var stadig kun et barn, der endnu elskede at lege med sine fine dukker. Det havde hun dog lovet moder, ikke at tale med Edward om, han skulle jo nødigt se sin forlovede som et lille barn. 

"Moder, kan mit hår ikke blive opsat i rottehaler med krøl i, til aftenens anledning, papa siger at jeg er verdens yndigste pige med dem i håret, så måske det vil gøre indtryk på Edward Burns."

Camilles moder rystede sigende på hovedet, nej, rottehaler kunne bestemt ikke komme på tale, Camilles hår skulle opsættes på samme måde, som den atten årige prinsesse af landet havde haft det opsat, til sin attenårs fødselsdag. 
Camilles moder havde nemlig fået at vide fra prinsessen selv, at Edward Burns havde komplimenteret det, endda op til flere gange den aften. 

"Til aftenens formål, skal du have din grønne flonels kjole på, da det er Edwards yndlings farve, for du vil vel gerne gøre et godt indtryk på ham, vil du ikke mit barn?" 

Camille nikkede, en anelse skuffet, hun kunne ikke sige moder imod, og hun ville ikke sige moder imod. Moder havde altid været kærlig og elskelig mod Camille, så Camille ville være moder en god datter, der aldrig gjorde vrøvl. 

Camille satte sig på sin stol, og lod frisøren sætte sit hår op. Hun fik også lagt en lille let makeup, det skulle jo nødig være for meget, hun var jo trods alt kun ti år. 

"Hvor er du yndig min pige, Hr. Burns skal nok flade for dig, uden tøven det er jeg både sikker og vis på."

Camille vendte sig om mod papa, og sendte ham et strålende smil, som han besvarede med sin varme og beroligende latter. Camille havde altid været papas lille pige, og hun var det uden tvivl stadig! For papa måtte Camille lege alt det hun ville, men for moder måtte hun ikke lege mere end et par timer om dagen, hun skulle jo virke voksen nok til Edward Burns.

"Tak papa." 

Hun vendte sig om igen, så hun kunne få lagt det sidste makeup, i mellemtiden var moder trådt ind i rummet, og havde stillet sig ved siden af papa.

"Du forkæler pigebarnet, det er ikke sundt." 

Sagde moder blidt og venligt, papa smilede blot og forlod så rummet, for selv at gøre sig klar til aftenens bal, hestevognen ville komme indenfor den næste time, så familien Dranders havde en smule travlt med alle at blive færdige. 

"Greven og hans familie!"

Råbte dørmanden, idet Camille og hendes familie trådte ind i den fyldte festsal. Det summede helt af glade stemmer, der blev leet og danset, sunget og snakket.

"Greve!"

Papa vendte sig om, og hilste ærbødigt på Edward Burns´ fader, der venligt og galant, kyssede moders, og Camilles hånd efter tur. Camille smilede genert, ingen havde nogensinde kysset hendes hånd, det hørte sig til de voksnes verden, hvor manden gjorde det for at vise respekt for kvinden.det var første gang, at Camille blev anset for at være en voksen kvinde, til trods for hendes kun ti år. 

"Der er en du skal møde Camille. Edward, vil du lige komme herover, der er en jeg synes du skal hilse på?" 

En høj ung mand, meget højere end Camille selv, nikkede og bevægede sig over mod Camille, hendes familie og Edwards egen fader. Camille mærkede hvordan varmen steg i hendes kinder, da Edward langsomt tog hendes hånd, så han blidt og venligt kunne kysse den spinkle lille barnehånd.

"Mig en ære at møde dem miss Dranders."

Edward bukkede sig langsomt, men holdt fast i Camilles blik, med sit eget.

"æren er helt på min side, Hr. Burns." 

Svarede hun, og forsøgte at skubbe sin generthed i baggrunden, imens hun nejede så elegant hun formåede i den brede kjole. Edward gav hende et bredt smil, inden han hilste på hendes papa, greven, og derefter hendes moder, grevinden.

"Må jeg få denne dans med deres henrivende datter, hvis det lyster hende?" 

Spurgte Edward galant greven, som det hørte sig til at gøre, hvis man var en ægte gentleman. Papa nikkede, og sagde at hvis Camille gav sit samtykke, var dansen Edwards. Edward så spørgende på Camille, der stille og genert nikkede som svar, hun havde altid fået ros af sin danselærer, der tit sagde at Camille var hendes bedste elev til dato- 

Edward trak elegant Camille med sig ud på dansegulvet, det var underligt at skulle danse med en der var så meget højere end hende selv, men han var jo trods alt også fem år ældre end hende selv.

I takt til musikken, svingede Edward Camille rundt, heldigvis kunne man ikke snakke sammen, under en dans, så Camille havde endnu tid til at finde ud af, hvad hun ville snakke med Edward om.

Da valsen var slut, klappede alle i salen, af dem der spillede, og af den der havde vovet sig ud på dansegulvet.

"Skal vi tage en dans mere, eller ville de have pusten først?"

Spurgte Edward, idet musikerne begyndte at spille den næste sang, og folk omkring dem igen begyndte at danse.

"Lad os tage en dans mere Hr. Burns, så kan de måske vise mig rundt på deres fædrene gods?"

Camille var nu ikke genert længere, hun var tilmed blevet ret glad for at Edward ville danse med hende igen, hendes forældre havde tilsyneladende valgt hende en god mand. Han virkede både sødm og hæderlig, og så hende ikke som et lille pattebarn.

"Med glæde miss Dranders."

 

"Hvor passer de dog utrolig godt sammen, til trods for de fem års forskel, er jeg sikker på, at de nok skal blive et skønt brudepar, på min lille piges nittenårs fødselsdag."

Sagde greven til Edwards fader, der var godsejer, og dermed havde en næsten lige så høj rang, som greven selv.

"Jeg er sikker på at greven har ret, jeg har en ganske særlig vin på mit kontor, til en anledning som denne, hvis de skønne unge damer ellers vil have os undskyldt?"

Camilles moder nikkede, og fulgte efter godsejerens kone, hen til en lille gruppe mennesker, der stod og så på de dansende par.

"Hvor danser lille Camille dog forrygende, og så yndig hun er, hun bliver en smuk brud for min søn Edward en dag, det er både sikkert og vist."

Grevinden nikkede, og betragtede de to unge mennesker, der let og elegant dansede, og bragte fryd til dansegulvet.

 

"Kom, lad mig vise dem rundt på godset, de var jo så venlig at vise mig rundt på deres fædrene gods sidste år, det ville være mig en ære at gøre gengæld." 

Edward nikkede, Camilles forældre havde naturligvis inviteret Edward og hans forældre med, til Camilles elleve års fødselsdag. 

"Det vil jeg mægtig gerne, miss Dranders, hvis det ikke er dem en ulejlighed."

Camille rystede smilende, og forsikrede Edward om, at det bestemt ikke var hende en ulejlighed, hun ville hellere end gerne vise ham rundt på godset. 

Camille var i dagens løb, blevet bedt om at vise ham rundt, inden festen for hende rigtigt begyndte, som altid havde Camille indvilget sig i sin mors opfordring, moder modsagde man aldrig, end ikke papa gjorde det.

"Du bliver alt for hurtigt stor min pige, jeg ved at moder helst ser at du får voksen ting, men jeg ved at du manglede denne til din dukke samling, tillykke med de elleve år mit barn."

Han havde rakt hende en firkantet pakke, frem mod hende, der smilende tog imod den, og forsigtigt hev indpaknings papiret af.

Camille havde spærret øjnene op, da hun så at det var den sidste pocelæns dukke, hun manglede til sin samling, hun for op og havde givet ham et kram.

"Tusind tak papa, det var lige hende jeg manglede!"

Hendes moder havde endnu engang fortalt greven, at han forkælede pigebarnet for meget, men nu havde Camille med det samme vidst, at dette ville blive den bedste fødselsdag nogensinde.

Her er vores billed galleri, af alle dem der har eget godset her igennem tidernes morgen, der ligger megen historie bag godset her, som nok ville interessere dem meget Hr. Burns."

Edward nikkede interesseret kunne Camille se, hun vidste blot ikke at det var interesse for hende, og ikke galleriet han havde den store interesse for.

"Kan vi ikke sætte os på bænken der, så kan de fortælle mig nogle af historierne, hvis det vel at mærke behager dem?" 

Spurgte Edward venligt, og gav Camille et venligt og troskyldigt smil, der endnu engang fik hende til at rødme frygteligt.

"Med glæde Hr. Burns."

Edward lagde sin hånd på Camilles, og så smilende på hende, han var umådeligt køn, med det blonde hår, de havblå øjne der så, så intenst på hende, rødmen blev endnu kraftigere end den havde været for blot få sekunder siden. 

"Hvilken historie vil de høre Hr. Burns? Der er mange af dem der er interessante, der er en historie bag hver enkelt person på malerierne, dog kan jeg ikke dem alle."

Edward nikkede en enkelt gang, og så kort hen på malerierne, for at vælge et tilfældigt navn.

"Beth Dranders ser interessant ud, men skal vi ikke hellere droppe etiketten, og blive dus? Vi skal trods alt ægtes på din nitten års fødselsdag, så ville det ikke være mere passende at vi sagde du til hinanden?"

Camille blev helt forbløffet, kunne hun tillade sig at sige ja til et sådant tilbud? Han havde jo ret i, at de var uofficielt forlovet, det ville først blive officielt til hendes atten års fødselsdag, til trods for at de fleste allerede vidste, at Camille og Edward var bestemt til at skulle ægte hinanden når Camille blev gammel nok.

"Det ville jo nok være mere passende jo, men tror de alligevel ikke, at vi burde tale med vores forældre om det først?"

Edward smilede sit fortrolige smil, og sagde at deres forældre nok ville være enige, og støtte Edwards forslag, de havde jo trods alt selv været unge og forlovede engang, og der havde de sikkert ikke været des med hinanden, men dus.

"Hvis de er sikker på, at min moder og papa er enige, så er det nok ikke forkert af os at blive det." 

Svarede Camille stille, rødmen blev endnu engang kraftig på grund af Edward og hans fantastiske stemme.

"Det er jeg mere end sikker på, fra nu af kalder du mig Edward, og jeg kalder dig Camille." 

Camille nikkede stille, og begyndte at fortælle om Beth Dranders. Hun var så optaget af fortællingen om Beth, at hun ikke lagde mærke til at Edward rykkede sig nærmere og nærmere hende.

"Hvorfor er dit hår opsat på den måde? Du fylder jo kun elleve, ville det ikke være mere passende med en krøllet hestehale, eller krøllede rottehaler, jeg er sikker på at det ville klæde dig meget bedre Camille." 

Camille nikkede forvirret, hun røg ud af sammenhængen i sin fortælling, og mærkede hvordan rødmen endnu engang tog til.

"Det siger papa også, men moder mente at du synes bedre om mig, hvis det sad som det gør nu. Hun siger at det gør mig mere voksen at se på, og at det ville få dig til ikke at se mig som en der kun er elleve." 

Camille turde end ikke se på Edward, det var hun alt for genert til, hun havde nu røbet hvad grunden var til den høje opsætning af hendes hår, hvad ville han nu mene om hende? Ville han nu alligevel se hende som et pattebarn?

"Misforstå mig nu ikke, den høje opsætning klæder dig også ganske nydeligt, jeg er vis på at ligemeget hvorledes dit hår sidder, er du smuk." 

Camille nikkede, og fortsatte med at fortælle Edward om Beth Dranders, og blev endnu engang så optaget af fortællingen, at hun igen ikke lagde mærke til, hvordan Edward rykkede sig nærmere og nærmere hende. Ikke før hans knæ rørte hendes, men kun kjolestoffet, og hans gamasjer imellem. 

"Vi burde bevæge os tilbage til festen, de begynder nok snart at savne os."

Sagde Camille hurtigt, for at komme væk, en ugift kvinde havde ingen rettigheder til at sidde så tæt op ad en mand, end ikke når det var hendes forlovede, det var ganske enkelt mangel på respekt og etikette. 

"Nej, lad os blive lidt endnu, bare et par minutter, jeg vil yderst gerne lærer min kommende forlovede, at kende." 

Edward så dybt og kærligt, ind i Camilles forsigtige grønne øjne. Camille nikkede, men hun krævede at han satte sig længere væk fra hende, folk skulle jo nødigt få forkerte indtryk af, hvad de lavede der på bænken så langt fra festen. 

Edward nikkede, og rykkede sig en kende, men flyttede sin hånd fra Camilles, blot for at lade den glid ned til hendes lår, for at ligge den til hvile der.

"Må jeg ikke give dine skønne læber, et blidt og stille kys?"

Camille blev helt forskrækket over forslaget, og rykkede automatisk lidt tilbage.

"Det tror jeg ikke ville være passende, vi er jo ikke gift endnu, end ikke officielt forlovede, det ville være et groft brud på etiketten. Det ville stille os i et meget dårligt lys, hvis en af tjenestefolkene så os, og besluttede sig for at sladre, og fortælle vore forældre at vi har taget nogle af vore ægteskabelige goder, på forskud." 

Edward rystede på hovedet, og hviskede forførende, at ingen kunne bebrejde dem et lille blidt kys på læberne, han ville så inderligt gerne se hvad det himmelske kys var for noget.

"Nej Edward, det ville være at udfordre skæbnen for meget, vi har jo allerede brudt etiketten ved at blive dus." 

Edward rykkede nærmere,, og lod hånden glide et styk op af Camilles lår. Camille veg forskrækket tilbage, og skubbede venligt, men bestemt Edwards hånd væk fra sit lår.

"Lad os gå tilbage til festen Edward, snart vil nogen lede efter os, og vi skulle jo nødig ende med at få ballade." 

Idet Camille forsøgte at rejse sig, forsøgte Edward at få en hånd op under hendes skørt, for at pirre hende, men Camille skreg og løb hastigt tilbage til festen, der jo var for hende.

"Moder, kan jeg veksle et par ord med dem?" 

Camilles moder nikkede, barnet virkede jo oprørt, ja nærmest bange.

"Fortæl mig hvad der er galt mit barn, de er jo helt ude af dem selv." 

Moder var bekymret for sin lille pige, aldrig havde hun set sin datter så oprørt før.

"Jo, ser de moder, da jeg viste Edward rundt, forsøgte han pludselig på, at komme op under mit skørt, så jeg løb moder, bange for hvad han kunne finde på at gøre mig." 

Camille bøjede hovedet i skam, hun havde nu fundet ud af, hvad Edward Burns havde haft i sinde at gøre mod hende, en ting hun kun havde hørt om, og som hver gang blev fortalt som noget frygteligt. 

"Jeg er sikker på, at det blot var ment i sjovt mit barn, jeg tvivler på at han ville gøre dem noget. Så tør nu øjnene, og gå tilbage til festen, find dig en ung mand at danse med." 

Moder forsøgte at skjule sin væmmelse, Edward havde forsøgt at lægge hånd på hendes lille, uskyldige pige. Camille gjorde som moder havde befalet hende til at gøre, men kunne alligevel ikke nyde sin elleve års fødselsdag helt, hun tænkte hele tiden på, hvordan det kunne være endt, hvis hun ikke havde haft kræfter nok til at slippe fri.

Camille fik ikke sin lykkelige elleve års fødselsdag, i stedet fik hun en fødselsdag, hvor hun konstant frygtede at det ville ske igen, det hun ikke vidste noget om, og hellere ikke havde i sinde at finde ud af, det lød jo frygteligt.

En handling, som den Edward havde haft i sinde at udføre med Camille, var en hemmelig og skræmmende ting, som ethvert barn først fik lærdom om, nå de var blevet forlovet. 

Det omtalte emne, skræmte en del af de unge piger, men de fik med i lærdommen, at en kvinde til alle tider skulle stille sig til rådighed, for mandens kødlige lyster. En ting Camille dog først ville få at vide til forlovelses festen, på sin atten års fødselsdag. En ting der ville skræmme hende, men kun fordi hun til den tid, havde lært hvor kvindeglad en ung mand Edward i virkeligheden var.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...